I perioden fra den 1. til den 15. oktober blev der gennemført en borgertilfredshedsundersøgelse blandt borgere med kontakt til jobcentret inden for ledighedsgrupperne: dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og ledighedsydelse.

Center Arbejdsmarked og Borgerservice har tidligere fået foretaget en virksomhedsundersøgelse udført af et konsulentbureau, hvilket skabte grobund for den nye virksomhedsservicestrategi. Denne tilfredshedsundersøgelse supplerer denne undersøgelse med et borgerperspektiv.

Formålet med undersøgelsen er at skabe overblik over, hvordan jobcentret opleves set med borgerperspektiv. Undersøgelsen er gennemført via et elektronisk spørgeskema.

Undersøgelsen har fire hovedbudskaber:

• For det første viser tilkendegivelserne fra borgerne, at den telefoniske og skriftlige kontakt med jobcentret er velfungerende.
• For det andet viser undersøgelsen, at borgerne oplever at blive mødt med respekt, når de henvender sig på jobcentret og at medarbejderne lægger vægt på, hvad borgerne har at sige. Der er generel tilfredshed med information og vejledningen, dog tilkendegiver hver femte borger, at de ikke har fået tilstrækkelig vejledning i forbindelse med jobsøgning.
• For det tredje oplever mere end hver fjerde borger ikke, at samarbejdet med jobcentret forøger deres muligheder for at komme i job eller uddannelse. Ydermere oplever en femtedel af borgerne ikke, at medarbejderne i forbindelse med samtaler havde tilstrækkelig viden omkring arbejdsmarkedet og uddannelser.

• For det fjerde er lidt mere end halvdelen af borgerne alt i alt tilfredse med deres samarbejde med jobcentret.

Undersøgelsesresultatet i sin helhed er vedlagt som bilag 1.

På baggrund af undersøgelsen er der lavet en handleplan, som har særligt fokus på de områder, hvor der er potentiale for forbedringer. I forlængelse af den nye beskæftigelsesreform er der lavet en ny organisering blandt medarbejderne, som arbejder med ledige på dagpengeområdet. Organiseringen gør at den enkelte medarbejder specialiseres inden for et specifikt fagområde og dermed opnår bedre viden herom.
Et øget fokus på samtaler samt et en stigning i frekvensen heraf, skal ligeledes hjælpe med at forbedre borgernes oplevelse af samarbejdet med jobcentret.
Afslutningsvis skal et øget fokus på forventningsafstemning samt evaluering af samtaler, bidrage til, at kvaliteten af den service der ydes borgerne forbedres.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser 

Der er i beskæftigelsesreformen en intention om en øget harmonisering af offentlige og private løntilskud. Blandt andet bliver varigheden af et offentligt løntilskud skåret ned fra maksimalt 6 måneder til 4 måneder (privat løntilskud fra 12 til 6 måneder). Der indføres samtidig karensperiode for løntilskud på 6 måneder(findes allerede på privat løntilskud). Karensperioden gælder ikke for ledige uden en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau eller højere. Det samme gør sig gældende for ledige over 50 år og enlige forsørgere. Løntilskudsændringerne omfatter både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Offentlig og privat løntilskud er et beskæftigelsesfremmende redskab, der i vid udstrækning anvendes i Rebild Kommune. Formålet med løntilskud er træning eller genoptræning af sociale, faglige eller sproglige kompetencer. Der er et ønske om, at løntilskud i offentlig regi betragtes, som et springbræt til ordinær beskæftigelse. En mellemstation, hvor der sker en træning i reelle arbejdsopgaver. Der er en formodning om, at arbejdsforholdet tages mere seriøst, når der er en udgift knyttet til det. Desuden giver den eksisterende model incitament til ansættelse efterfølgende.

Den seneste medfinansieringsmodel er vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget den 14. juni 2011. Den blev sammensat på følgende måde:

1-3 måneders tilskud 2.000,- kr. pr. måned

Efterfølgende måneder 4.000,- kr. pr. måned.

Hvis job/jobroation/uddannelse i forlængelse af løntilskudsperioden opkræves medfinansieringen ikke.

Eksempel:

5 måneders løntilskud etableret 1. august 2011 uden job i forlængelse heraf

3 måneder a 2000 i alt 6.000

2 måneder a 4.000 i alt 8.000

Samlet medfinansiering 14.000 kr.

I 2014 blev der etableret 85 offentlige løntilskudspladser i Rebild kommune. Disse er besat hovedsageligt af Rebild kommunes borgere (16 stillinger er besat af ledige fra andre kommuner).

Forslag til fremtidig model for ansættelse i offentlig løntilskud

På baggrund af beskæftigelsesreformen skal der tages stilling til en fremtidige model for ansættelser i offentlige løntilskud i Rebild Kommune.

Forvaltningen har udarbejdet 3 mulige forslag til modeller, som Arbejdsmarkedsudvalget kan vælge imellem:

Forslag 1

Medfinansiering på niveau med den eksisterende model for ledige der kommer fra dagpenge, dog en afkortet version i kraft af lovændring.

Op til 2 måneders løntilskud a 2.000 kr. pr. måned

3.-4. måned koster 4.000 kr. pr. måned

Ledige som kommer fra kontanthjælp og arbejdsmarkedsydelse omfattes ikke af medfinansieringsmodellen, for at øge andelen af langtidslediges muligheder for optræning af kompetencer.

Medfinansiering bortfalder, hvis der sker ansættelse efterfølgende.

Forslag 2:

Medfinansiering på niveau med den eksisterende model for alle ledige, dog en afkortet version i kraft af lovændring.

Op til 2 måneders løntilskud a 2.000 kr. pr. måned

3.-4. måned koster 4.000 kr. pr. måned

Medfinansiering bortfalder, hvis der sker ansættelse efterfølgende

Forslag 3:

Medfinansiering ophører.

Forslag 1 og 2 er modeller som ligner den nuværende medfinanieringsmodel. Fordelen ved at institutionerne har en mindre udgift er at ansættelsesforholdet betragtes med mere seriøsitet. Desuden har Rebild kommune haft gode effekter af løntilskud som redskab i beskæftigelsesindsatsen. Dette formodes blandt andet at kunne forklares med at når institutionerne/ansættelsesstederne medfinansierer, så er der også et større ansvar og etableringen af løntilskud betragtes som sammenligneligt med en ansættelse. Dog er medfinansieringen ikke så uoverkommelig at institutionerne ikke er interesseret i at åbne op for løntilskudspladser. Forslag 1 og 2 er en forkortet model af den tidligere 6 måneders model.

Model 3 gør etableringen af et offentligt løntilskudsjob udgiftneutralt for institutionen/ansættelsesstedet. Denne løsning har været brugt i andre kommuner. Løntilskudspladser kan derved holdningsmæssigt tillægges mindre værdi, og derved også miste jobindhold. Det forventes at en udgiftneutral offentlig løntilskudsordning vil gøre det nemmere at få etableret nogle pladser i kommunen, men jobeffekten af disse pladser vil være mindre, antallet af ledige der kommer videre i ordinært job bliver færre. Derfor vil en sådan model ikke blive anbefalet af Center Arbejdsmarked og Borgerservice.

Forskellene i udgifter til løntilskud for institutionerne ses af nedenstående model:

Forvaltningen anbefaler forslag 1 eller 2.

 Afhænger af beslutningen. Valg af model 1 eller 2 forventes ikke at få budgetmæssige konsekvenser for arbejdsmarkedsområdet. Valg af model 3 må forventes at øge udgifterne til arbejdsmarkedsområdet, idet institutionernes medfinansiering bortfalder.