Aftalen vil medføre strukturelle offentlige merudgifter på 300 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Aftalepartierne har forpligter sig til at tilvejebringe finansieringen og vil træffe beslutning om den konkrete udmøntning på baggrund af oplæg fra regeringen med henblik på indbudgettering på regeringens forslag til finanslov for 2017.

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Regeringen, Socialcemokraterne og Dansk Folkeparti har indgået aftale om fremtidens dagpengesystem. Aftalen bygger på Dagpengekommissionens anbefalinger. Dagpengekommissionen består af 5 eksperter og 4 repræsentanter for arbejdsmarkedets parte og blev nedsat i juni 2014.

Dagpengeperioden blev i 2010 forkortet fra 4 år til 2 år. Efter forkortelsen har der været indført forskellige midlertidige forsørgelsesydelser for at sikre, at der ikke var for mange, der mistede forsørgelse. Der har altid været ledige som mistede dagpengeret og dette må forventes også i fremtiden. Intentionerne med Dagpengekommissionens anbefalinger og den politiske aftale er at skabe mere tryghed og mindske antallet af ledige der mister forsørgelse. Samtidig er der et ønske om at øge incitamentet for ledige til at tage beskæftigelse af kortere varighed.

Dagpengekommissionen og den poltiske aftale om et tryggere dagpengesystem

Dagpengekommissionens opgave var at pege på et fremtidssikret dagpengesystem, som skal være:

- en attraktiv forsikring mod arbejdsløshed

- en forsikring der stadig er tidssvarende og målrettet det moderne arbejdsmarked

- afbureaukratiseret og forenklet

- robust nok til et moderne integreret europæisk arbejdsmarked

Den politiske aftale blev vedtaget den 22. oktober 2015 og er tilnærmelsesvis identisk med Dagpengekommissionens anbefalinger. Det nye dagpengesystem træder i kraft 2017 - i to faser. Det er afhængigt af ny it-understøttelse i a-kasserne, før det kan indfases.

Hovedelementerne i den poltiske aftale beskrives herunder.

Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening

Som udgangspunkt er dagpengeperioden 2 år, med mulighed for forlængelse op til tre år. Beskæftigelse opnået i løbet af dagpengeperioden forlænger perioden op til et år. Forlængelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2, det vil sige en måneds beskæftigelse giver 2 måneders dagpengeforlængelse.

Optjening af dagpengeret

Optjening af dagpengeret sker i dag ud fra 1924 timer indenfor 3 år, hvilket svarer til et års fuldtidsbeskæftigelse. Fremover vil optjeningen tage udgangspunkt i indkomst svarende til 212.400,- kr/år (2014-niveau) eller 17.700,- kr. pr. måned. Der kan ikke optjenes dagpengeret på mindre end et år, men det kan tage længere end et år med lavere indkomst.  

Forbrug af dagpengeret

Forbruget af dagpengeklip i dag tager udgangspunkt i 104 uger, og berørte uger forbruger et ugeklip. Fremover vil dagpengeperioden blive opgjort i timer (104 x 37)

Ny satsberegning

Beregningen af dagpengesats tager udgangspunkt i de højst lønnede 12 måneder ud af seneste 24. Hvis der ikke er beskæftigelse i alle 24 måneder, vil der beregnes et gennemsnit.

Der vil kun ske en genberegning, hvis der er optjent til en ny dagpengeperiode. Dog kan dimittender få en genberegning efter 6 måneder.

Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet

Der indføres 3 karensdage om året. En karensdag kan bortfalde, hvis der er optjent hvad der svarer til 20 arbejdsdage inden for 4 måneder. Desuden vil personer med 4 års dagpengeforbrug inden for en 8-års periode miste en måneds dagpenge.

International robusthed

Der arbejdes for bedre muligheder for at tage dagpenge med til udlandet, betinget af beskæftigelse, og med krav om jobsøgning udfra hjemlandets fastsatte regler.

Dimittender

Der vil være mulighed for dimittendsats for personer der gennemfører erhvervsfaglig udannelse af 18 måneders varighed. Dimittender vil fremover modtage 82 % af dagpengene som forsørger (som nu) og 71,5 % for ej forsørgere.

Supplerende dagpenge og overskydende timer

Dagpengekommissionen anbefaler at supplerende dagpenge forbruges i måneder og ikke i uger, samt at reglerne om overskydende timer bortfalder, som et led i forenkling af dagpengesystemet. Dette har aftalepartierne ønsket yderligere belyst med fokus på de lediges incitament til at tage kortere ansættelser, ikke at blive fastholdt i deltidsarbejde og undgå utilsigtet brug af dagpengesystemet. 

Aftalen er vedlagt som bilag.

Det er skønnet, at de tre initiativer på langt sigt styrker de offentlige finanser med i størrelsesordenen 530 mio. kr. efter skat, tilbageløb og inkl. adfærd.

For 2016 forventes en begrænset effekt. Rebild Kommunes andel i 2016 forventes at være ca. 0,5 mio. kr. Den konkrete implementering afventes og konsekvenserne vil blive fulgt op i forbindelse med kommende økonomivurderinger for 2016.

Der er indgået aftale om et kontanthjælpssystem under overskriften "det skal kunne betale sig at arbejde". Hovedelementerne i aftalen er et nyt kontanthjælpsloft. Intentionen med at indføre kontanthjælpsloftet er, at der skal sikres en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde. Endvidere indføres et skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timers regel og retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere nedsættes til 4 uger.

Kontanthjælpsloft

Med kontanthjælpsloftet bliver der lagt et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser. For en typisk familie bestående af et ægtepar med to børn betyder det for eksempel, at de fremover vil opnå en gevinst på ca. 3.100 kroner om måneden efter skat ved at tage et job i den lavere ende af lønskalaen. Det er ifølge aftalepartiernes beregninger ca. 1.200 kroner mere end i dag. Loftet gælder med det samme en ledig kommer på kontanthjælp og omfatter alle på ydelsen. Loftet omfatter kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse samt boligrelaterede ydelser, men ikke børnerelaterede ydelser. Hvis den samlede ydelse overstiger loftet, sker reduktionen i boligydelserne. Arbejdsindkomst reducerer loftets virkning ved at modtageren kan "beholde" mere af boligydelserne. Formålet er at øge incitamentet til deltidsarbejde.

225-timers regel

225-timers-reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere, der kan, skal arbejde mindst 225 timer inden for et år for at fastholde retten til den fulde kontanthjælp. Timerne svarer til 6 ugers fuldtidsarbejde. Kravet skal understøtte, at kontanthjælpsmodtagere løbende har incitament til at bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer med begrænsninger i arbejdsevnen og som ikke vurderes at kunne arbejde 225 timer indenfor et år undtages. Aftalepartierne lægger vægt på, at udsatte borgere som er kategoriseret som aktivitetsparate skal have en indsats og have afklaret deres arbejdsevne f.eks. via rehabiliteringsteamet. For ægtepar som ikke lever op til 225-timers kravet er konsekvensen, at den enes kontanthjælp bortfalder. For ugifte nedsættes ydelsen enten med 500 kroner eller 1.000 kroner pr. måned, afhængig af sats.

4 ugers ferie

Det tredje element i aftalen er, at kontanthjælpsmodtageres ferie nedsættes fra 5 til 4 uger. Retten indtræder, når kontanthjælpsmodtageren har modtaget ydelse i 12 sammenhængende måneder. Ferien skal aftales med Jobcenteret og må maksimalt vare 2 uger.

Ikrafttræden

De tre initiativer træder i kraft den 1. april 2016 og indfases som udgangspunkt med virkning fra 1. oktober 2016. Lovforslaget er 1. behandlet i forbindelse med fremsættelse af finansloven for 2016.