Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at den driftsansvarlige kommunalbestyrelse hvert tredje år skal indsende en kortfattet tilsynsrapport om udviklingen på danskuddannelsesområdet.

Tilsynet dækker perioden fra primo januar 2012 til november 2014. Tilsynet er gennemført via to tilsynsmøder med udbyder. Ét med fokus på administrativt, økonomisk og ledelsesmæssige tilsyn og ét med fokus på det pædagogiske tilsyn. Herudover har der været løbende dialog mellem Jobcenteret og A2B i forhold til afviklingen af danskuddannelserne og arbejdsmarkedsrettet dansk.

De lovgivningsmæssige bestemmelser omkring tilsynet med danskuddannelsen og arbejdsmarkedsrettet dansk, er fastlagt i "Bekendtgørelsen om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Bek. nr. 65 af 22. januar 2014" og i "Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Vejledning nr. 9128 af marts 2014".

Af bekendtgørelsen kapitel 5 fremgår:

  • At formålet med Kommunalbestyrelsens tilsyn med udbydernes virksomhed, jf. stk. 1, er at sikre, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser gennemføres efter reglerne i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl (§ 18, stk. 2)
  • At tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn (§ 18, stk 3)

Reglerne omkring tilsynet er yderligere beskrevet og præciseret i kapitel 8 i "Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl,. Vejledning nr. 9128 af marts 2014, afsnittene 8.1-8.6"

Tilsynet er udført af tilsynsteam i Job og Borgerservice.

Tilsynsførendes hovedkonklusioner

Undervisningen i danskuddannelsen og arbejdsmarkedsrettet dansk varetages i Rebild Kommune af A2B. A2B har etableret sprogcenter i Støvring. Undervisningen foregår i centralt beliggende lyse og velindrettede lokaler, som vurderes egnede til undervisning. Det er konstateret at sprogceteret tilbyder fleksible undervisningsforløb på både danskuddannelserne og arbejdsmarkedsrettet dansk. Der er således både dag- og aftenundervisning. Det vurderes, at der leveres undervisning, som lever op til de lovgivningsmæssige krav og dermed også til fagbeskrivelserne for de enkelte uddannelser og moduler. Ligeledes vurderes det, at såvel de økonomiske som administrative procedurer lever op til både ministerielle og aftalte kommunale procedurer. Det er tilsynsteamets indtryk, at både ledere og undervisere er meget engagerede i at skabe de bedst mulige forudsætninger for et vellykket og helhedsorienteret danskundervisningstilbud og at kursisterne er meget tilfredse med tilbuddet.

 

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget 

Kommunerne har ansvaret for at føre tilsyn med kommunens udbydere af danskuddannelse. I Rebild Kommune er der indgået driftaftale med virksomheden A2B vedrørende varetagelse af danskuddannelsen for voksne udlændinge og arbejdsmarkedsrettet dansk.

Hvert tredje år skal der udarbejdes en kortfattet tilsynsrapport. Tilsynsrapporten skal have fokus på pædagogisk, administrativt og økonomisk tilsyn. Tilsynsrapporten skal efterfølgende indsendes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervisningsministeriet.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at kompetenceplanerne sendes i høring i SektorMED i Center Arbejdsmarked forinden der træffes endelig beslutning. 

Indstilling

at kompetenceplanerne godkendes 

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser 

Sagsfremstilling

I forslaget til placering af kompetence indenfor beskæftigelsesområdet indgår, at Arbejdsmarkedetsudvalget uddelegerer kompetence til Center Arbejdsmarked for de styrende lovområder på beskæftigelsesområdet.

Kompetenceplanerne følger en skabelon med angivelse af relevante lovområder og paragraffer. Beslutningskompetencen er angivet på 4 niveauer med angivelse af, hvor i Center Arbejdsmarked g Borgerservice kompetencen er placeret.

Kompetenceplanerne er et nyttigt redskab, som giver et hurtigt overblik og større sikkerhed ift retsgrundlag og revision. Både nye og erfarne medarbejdere kan derved hurtigt danne sig et overblik for gældende praksis indenfor den enkelte ansvarsområde.

I forbindelse med sygedagpengereformen er der udarbejdet udkast til en ny kompetenceplan på området. Her er der forsøgt sikring af en ensartet sagsbehandling i forhold til bl.a forlængelse udover revurdering, som afgøres på et revurderingsmøde med deltagelse af faglig konsulent.

Ændringer i Lov om aktiv socialpolitik har medført tilføjelser i kompetenceplanen på området. Det drejer sig primært om § 68-69i og § 69j-69t omhandlende tilkendelse af ressourceforløbsydelse til personer, der er visiteret til henholdsvis et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Der er tale om nye ydelsestyper.

I forbindelse med justering af kompetenceplanen på sygedagpengeområdet er forvaltningen blevet opmærksom på, at forvaltningens arbejde i foråret 2014 med at opdatere kompetenceplanerne som følge af lovændringer, ikke er blevet forelagt udvalget.

Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv er derfor ligeså vedlagt.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Forvaltningen har som følge af reformerne på arbejdsmarkedsområdet lavet udkast til opdaterede kompetenceplaner. Det drejer sig om kompetenceplaner indenfor Lov om aktiv socialpolitik, Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats, sygedagpengelovgivningen, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv. Forslagene er i sin helhed vedlagt i bilag. 

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget tog decisionsskrivelsen til efterretning. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0