Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen.

Der redegøres for udgifterne på området i de løbende økonomivurderinger.

ygemeldte er den målgruppe, hvor Rebild er mest udfordret sammenlignet med resten af landet. Det er ikke en ny udvikling og er således også baggrunden for at de sygemeldte er fremhævet som en målgruppe med særlig fokus i Beskæftigelsesplan 2019. Her er det målet at nedbringe niveauet til gennemsnittet på landsplan. Beskæftigelsesministeriets seneste opgørelse rangerer også Rebild Kommune som nr. 83 blandt landets 98 kommuner, når man vurderer resultater bag baggrund af rammevilkårene i den enkelte kommune.

Nedenstående figur viser, hvor stor en andel af arbejdsstyrken, som var på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb ved seneste opgørelse i februar 2019.

Kilde: Jobindsats.dk

Det fremgår af figuren, at Rebild ligger over både regionen og landsgennemsnittet. Sammenligner man alle de 98 kommuner, ligger Rebild nr. 40 samlet set. Det er samtidig tydeligt, at det er de mange jobafklaringsforløb, som gør at Rebild skiller sig ud. Her rangerer Rebild som nr. 87. Faktisk er der færre på sygedagpenge i Rebild end gennemsnittet både i regionen og på landsplan. Rebilds andel på 2,42% giver en 20. plads blandt kommunerne. Men tyder dog på, at for mange af de afsluttede sygedagpengesager overgår til jobafklaringsforløb i stedet for at blive raskmeldt, når muligheden for at yde sygedagpenge udløber.

Som det fremgår af Beskæftigelsesplan 2019 svarede forskellen på andel sygemeldte af arbejdsstyrken i Rebild og på landsgennemsnit medio 2018 til 60 sygemeldte fuldtidspersoner. Ved seneste opgørelse i februar 2019 var tallet nede på 38 sygemeldte fuldtidspersoner. Det tyder på at det går den rigtige vej. Men som det fremgår af ugens tal, viser udviklingen siden februar en stigende tendens i antal sygemeldte i Rebild. I uge 22 var det samlede antal sygemeldte således oppe på et højere niveau end tidligere set og indikerer dermed en udvikling i den modsatte retning.

Ser man tilbage på udviklingen i antal sygemeldte siden sygedagpengereformen i 2014, har Rebild fra start skilt sig ud når det kommer til, hvor mange der er i jobafklaringsforløb.

Kilde: Jobindsats.dk

Figuren viser udviklingen i størrelsen på jobafklaringsmålgruppen sammenlignet med det samlede antal sygemeldte umiddelbart inden reformen. Det fremgår klart, at Rebild fra sygedagpengereformens ikrafttræden medio 2014 til medio 2016 oplevede en markant større stigning i målgruppen. En stigning som fra starten af 2018 igen er tiltaget. Ved udgangen af 2018 var jobafklaringsforløb således oppe på 40 %, mens gennemsnittet i både regionen og på landsplan ligger på omkring 25 %. Dette modsvares delvist ved at Rebild ligger en smule lavere på sygedagpenge. Samlet set er konklusionen dog, at der i Rebild er sket en større stigning i antal sygemeldte og at det helt entydigt er personer i jobafklaring, som har skabt denne udvikling.

Ser man på flowet af personer i målgrupperne fremgår det, at der i Rebild er flere personer i langvarige jobafklaringsforløb. I Rebild havde 17,3 % af personer i jobafklaringsforløb ved udgangen af 2018 en varighed på mere end 3 år. På landsplan var gennemsnittet 9,9 % og i regionen var det kun 7,7 %. Samtidig med at målgruppen er større er der altså flere forløb, som bliver meget lange.

Derudover er tilgangen fortsat større end det afsluttede antal jobafklaringsforløb. I figuren herunder fremgår antal påbegyndte og antal afsluttede jobafklaringsforløb i Rebild Kommune siden reformen. Samtidig fremgår nettoudviklingen, som viser forskellen mellem antal påbegyndte og afsluttede forløb.

Kilde: Schultz Fasit

Som det fremgår af figuren herover, var tilgangen de første år markant større end udslusningen i Rebild Kommune. Det var ganske forventeligt ved indfasning af en ny reform og forskellen har da også været mindre siden 2016 - dog fortsat med flere nye end afsluttede forløb.

I tabellen herunder sammenlignes tilgangen til jobafklaringsforløb i Rebild med hele landet og regionen. For at kunne sammenligne er tilgangen sat i forhold til størrelsen på arbejdsstyrken.

Kilde: Jobindsats.dk

Tabellen viser at tilgangen til jobafklaringsforløb i Rebild har været markant større end i regionen og på landsplan. Samtidig fremgår det, at det har været tilfældet i alle årene siden reformen.  Selvom Rebild samtidig har haft en større andel afsluttede forløb, er det ikke tilstrækkeligt til at udligne den store tilgang.

I den sammenhæng kan det være relevant at se på tilgangen til sygedagpenge, som er den ydelse de sygemeldte i første omgang kommer på. Her har tilgangen i Rebild siden sygedagpengereformen fra 2014 været lidt større end landsgennemsnittet, men samtidig lidt lavere en gennemsnittet for hele Region Nordjylland. Så der kan ikke umiddelbart ses en forklaring i tilgangen af nysygemeldte. Det siger dog ikke noget om, hvilke type sygemeldinger der er tale om og dermed heller ikke noget om risikoen for at sagerne bliver langvarige og overgår til jobafklaringsforløb.

Fokuseres der på, hvad personer som afslutter et jobafklaringsforløb udsluses til, er der i Rebild en større andel, som bliver raskmeldte til job, uddannelse eller anden selvforsørgelse (55 %) end i hele landet (42 %) og i regionen (40 %). Tilsvarende resulterer lidt færre jobafklaringsforløb i førtidspensioner i Rebild (4 %) end på landsplan (7 %) og i Nordjylland (8 %).

Ser man på selve indsatsen for de sygemeldte, ligger Rebild over gennemsnittet ift. at sikre en virksomhedsvendt indsats.

Tabellen herunder viser, hvor stor en andel af sygedagpengesager, som inden for de første 13 uger havde fået et virksomhedsrettet tilbud.

Kilde: Jobindsats.dk

Tabellen viser, at Rebild siden reformen har ligget højere end både regionen og landsgennemsnittet på sygedagpenge.

Ser man på jobafklaringsforløbene har Rebild samlet set siden reformen ligget lidt højere end både regionen og landsgennemsnittet i omfanget af den virksomhedsrettede indsats. Til gengæld lå det samlede aktivitetsniveau i jobafklaringsforløbene i 2018 med 32 % lavere end gennemsnittet i både regionen (34 %) og på landsplan (40 %).

Samlet set er status, at Rebild fortsat har en stor udfordring med de sygemeldte og især de mange jobafklaringsforløb. Ved seneste officielle opgørelse fra februar 2019 er Rebild rykket lidt nærmere målet om at nedbringe andel sygemeldte til landsgennemsnittet. Det fremgår dog af interne opgørelser, at der siden februar er sket en stigning i antal sygemeldte. Udfordringen er både den store tilgang af nye jobafklaringsforløb og at forløbene ofte bliver for lange. Det er dog positivt, at der i Rebild udsluses en større andel til selvforsørgelse end både i regionen og på landsplan.

Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen. Herunder forslaget fra Det Lokale Arbejdsmarkedsråd.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

I november 2018 lancerede beskæftigelsesministeren et nyt benchmarkingsystem. På baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse i hver kommune. På den baggrund kan det faktiske antal sammenholdes med det forventede og kommunerne rangeres efter, hvem der har klaret sig bedst.

Den første benchmark afstedkom en del kritik eftersom førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb var taget ud af opgørelserne. Det betød forholdsvis store forskelle i kommunernes placering på ranglisten. På den baggrund har blandt andet KL fremført, at ranglisten bør justeres, så den i højere grad giver et retvisende billede af kommunenes resultater. Det primære argument er, at kommuner med mange personer i de udeladte målgrupper favoriseres og omvendt.

Beskæftigelsesministeren har delvst imødekommet kritikken ved at tage ressourceforløb og ledighedsydelse med. KL fastholder dog kritikken eftersom både fleksjob og førtidspension fortsat er udeladt.

Resultatet af benchmarken er fortsat præsenteret i én samlet rangering på tværs af målgrupperne samt tre målgruppelister (A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge). Ressourceforløb og ledighedsydese er lagt ind under kontanthjælp. På den baggrund er det heller ikke muligt at sammenligne med seneste benchmark fra november 2018. Derfor har Beskæftigelsesministeriet i modsætning til sidste gang heller ikke udarbejdet en højdespringer-liste som viser, hvordan kommunerne har udviklet sig siden sidste måling. Nedenfor fremgår Rebild Kommunes rangering.

*) kan ikke direkte sammelignes på grund af tilføjelse af nye målgrupper

Som det fremgår af tabellen er den nyeste opgørelse baseret på tal fra perioden 2. halvår 2017 og 1. halvår 2018. Rebild ligger samlet set nr. 42 blandt landets 98 kommuner. Helt konkret er det et udtryk for, at Rebild har 0,07 procentpoints færre på offentlig forsørgelse i de omfattede målgrupper end forventet. Det svarer til, at der var ca. 20 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse end forventet. Ser man på målgrupperne havde Rebild et lavere antal end forventet på a-dagpenge og kontanthjælp, mens sygedagpenge lå højere end forventet. Sygedagpengeområdet og jobafklaringsforløbene er et af fokusområderne i årets beskæftigelsesplan.

Listen opdateres to gange årligt. Næste gang er i september 2019, hvor resultaterne dækker hele 2018.

Behandling i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

Forud for behandling i Arbejdsmarkedsudvalget har Det Lokale Arbejdsmarkedsråd drøftet orienteringen. Indstilling og beslutning fremgår nedenfor.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, indstilling 22. maj 2019, pkt. 15:

Forvaltningen indstiller, at Det Lokale Arbejdsmarkedsråd drøfter orienteringen og kommer med eventuelle input til Arbejdsmarkedsudvalget, som gives en orientering på kommende møde.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 22. maj 2019, pkt. 15:

Drøftet.

Rådet foreslår at se nærmere på et udvidet samarbejde mellem jobcentret og udvalgte a-kasser i forhold til sygedagpengeområdet.

Allan Busk, Marianne Reenberg og Hans Rønnau deltog ikke i behandlingen af sagen.