I november 2018 lancerede beskæftigelsesministeren et nyt benchmarkingsystem. På baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse i hver kommune. På den baggrund kan det faktiske antal sammenholdes med det forventede og kommunerne rangeres efter, hvem der har klaret sig bedst.

Den første benchmark afstedkom en del kritik eftersom førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb var taget ud af opgørelserne. Det betød forholdsvis store forskelle i kommunernes placering på ranglisten. På den baggrund har blandt andet KL fremført, at ranglisten bør justeres, så den i højere grad giver et retvisende billede af kommunenes resultater. Det primære argument er, at kommuner med mange personer i de udeladte målgrupper favoriseres og omvendt.

Beskæftigelsesministeren har delvst imødekommet kritikken ved at tage ressourceforløb og ledighedsydelse med. KL fastholder dog kritikken eftersom både fleksjob og førtidspension fortsat er udeladt.

Resultatet af benchmarken er fortsat præsenteret i én samlet rangering på tværs af målgrupperne samt tre målgruppelister (A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge). Ressourceforløb og ledighedsydese er lagt ind under kontanthjælp. På den baggrund er det heller ikke muligt at sammenligne med seneste benchmark fra november 2018. Derfor har Beskæftigelsesministeriet i modsætning til sidste gang heller ikke udarbejdet en højdespringer-liste som viser, hvordan kommunerne har udviklet sig siden sidste måling. Nedenfor fremgår Rebild Kommunes rangering.

*) kan ikke direkte sammelignes på grund af tilføjelse af nye målgrupper

Som det fremgår af tabellen er den nyeste opgørelse baseret på tal fra perioden 2. halvår 2017 og 1. halvår 2018. Rebild ligger samlet set nr. 42 blandt landets 98 kommuner. Helt konkret er det et udtryk for, at Rebild har 0,07 procentpoints færre på offentlig forsørgelse i de omfattede målgrupper end forventet. Det svarer til, at der var ca. 20 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse end forventet. Ser man på målgrupperne havde Rebild et lavere antal end forventet på a-dagpenge og kontanthjælp, mens sygedagpenge lå højere end forventet. Sygedagpengeområdet og jobafklaringsforløbene er et af fokusområderne i årets beskæftigelsesplan.

Listen opdateres to gange årligt. Næste gang er i september 2019, hvor resultaterne dækker hele 2018.

Behandling i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd

Forud for behandling i Arbejdsmarkedsudvalget har Det Lokale Arbejdsmarkedsråd drøftet orienteringen. Indstilling og beslutning fremgår nedenfor.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, indstilling 22. maj 2019, pkt. 15:

Forvaltningen indstiller, at Det Lokale Arbejdsmarkedsråd drøfter orienteringen og kommer med eventuelle input til Arbejdsmarkedsudvalget, som gives en orientering på kommende møde.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 22. maj 2019, pkt. 15:

Drøftet.

Rådet foreslår at se nærmere på et udvidet samarbejde mellem jobcentret og udvalgte a-kasser i forhold til sygedagpengeområdet.

Allan Busk, Marianne Reenberg og Hans Rønnau deltog ikke i behandlingen af sagen.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Det indstilles, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen. Herunder forslaget fra Det Lokale Arbejdsmarkedsråd.

Baggrund

Lovforslaget om én helhedsorienteret plan var en del af regeringens Sammenhængsreform, der blandt andet skal skabe mere sammenhæng på tværs af den offentlige sektor.

Som opfølgning på lovforslaget er der planlagt en bekendtgørelse, der vil give kommunerne mulighed for at bruge data på tværs af forvaltningsområderne til at finde frem til udsatte borgere, der har brug for koordineret hjælp fra kommunen. Formålet er at gøre det muligt at forbedre hjælpen til borgere, der kæmper med flere problemer. For eksempel en person ramt af ledighed, som også døjer med sociale problemer. Bekendtgørelsen afventes fortsat, men forvaltningen har nu taget initiativ til at iværksætte implementering af den helhedsorienterede plan.

Implementering og opfølgning

Borgeren skal ønske én plan og give samtykke til, at kommunen må udarbejde en helhedsorienteret handleplan og udveksle oplysninger på tværs af forvaltningsområderne. Målgruppen vil i første omgang være borgere over 30 år, som er visiteret til et ressourceforløb i Jobcenteret, og hvor der samtidig er personstøttende indsats (bostøtte) i Center Familie og Handicap og/eller, hvor der er familiemæssige udfordringer, som der modtages støtte til. Ved at afgrænse målgruppen kan forvaltningen få nogle første erfaringer med den nye plan i samarbejde med borgerne, som eventuelt kan udrulles til flere borgere på et senere tidspunkt. Målgruppen er valgt ud fra, at de vurderes at have det største behov.

Rådgivere fra de to centre foreslår borgere i målgruppen at få en helhedsorienteret plan, hvis de bliver opmærksom på en person i målgruppen og det vurderes, at et samlet overblik og en koordineret indsats kan skabe værdi og klarhed om mål for borgeren. Når/hvis der skal træffes en fælles afgørelse, er hvert forvaltningsområde ansvarlig for at træffe afgørelse i forhold til de indsatser, som normalt bevilges på eget fagområde. Der udpeges en ansvarlig rådgiver, som samler alle elementer til en fælles afgørelse, som dermed bliver mere overskuelig for borgeren.

For at understøtte implementeringen orienteres borgerrådgiveren om muligheden, og der orienteres endvidere på kommunens hjemmeside. Endvidere vil de første borgere, som vælger at få en helhedsorienteret plan, blive tilbudt interview. Borgerinterviews skal danne grundlag for det videre arbejde med implementeringen, herunder eventuelle justeringer i borgersamarbejdet og samarbejdet på tværs af forvaltningsområderne.

Udgifter i forbindelse med borgerens plan afholdes indenfor de fagområdernes driftsrammer.

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.