Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager den endelige indstilling om dækningsområde bestående af Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner til efterretning.

Økonomi

Der er fortsat en række økonomiske usikkerhedsmomenter.

F.eks. har undervisningsministeriet ikke forklaret, hvordan de har beregnet deres forventninger til aktivitet/årselever. Forvaltningens eget skøn ligger højere end Undervisningsministeriets, men dog med forbehold for at Undervisningsministeriet har opgjort aktiviteten i helårspersoner, mens forvaltningen har opgjort i antal. Kommunerne vil under ét blive kompenseret over bloktilskuddet.

Det forventede elevtal i Himmerlandsinstitutionen ligger desuden lavere end Undervisningsministeriets forventning til dækningsområder. Det samme er tilfældet i Vendsyssel og på Thy-Mors. Omvendt har ministeriet tidligere udmeldt, at de forventer at den geografiske spredning ikke skulle være større end for Produktionsskolerne i dag.

Sagsfremstilling

Baggrund

KKR har fået opgaven med, at indstille placeringen af FGU-institutioner og tilhørende skoler efter en lokal proces. I lovforslaget fremgår, at placeringen skal sikre en balance mellem nærhed og faglig stabilitet. Det fremgår endvidere, at den nye institutionsstruktur skal bestå af i omegnen af 90 FGU-skoler, der hører under ca. 30 selvejende FGU-institutioner. Hver institution får et geografisk dækningsområde, der dækker et antal kommuner.

Til grundlag for de lokale drøftelser om dækningsområde, institutions- og skoleplacering har Undervisningsministeriet udsendt materiale om elevgrundlag, institutionsoversigt og adresselister over produktionsskoler og VUC-institutioner samt et notat om transportafstandens betydning for placering af FGU-skoler.

Ligeledes har KL på vegne af Undervisningsministeriet 23. februar 2018 fremsendt skabelon til brug for KKR’s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer samt en kortløsning til vurdering af transportafstande ift. FGU-institutioner og FGU-skoler (jvf.bilag). Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde.

Lokal proces

Arbejdsmarkedsudvalget i Rebild Kommune besluttede på mødet den 9. januar 2018 at arbejde på en Himmerlandsløsning, bestående af Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner. Således at disse tre kommuner udgør et dækningsområde.

Yderligere har der været afholdt et fælles interessentmøde 9. marts 2018, hvor alle nuværende aktører bakker op om, og ønsker en Himmerlandsløsning. Det drejer sig om byrådspolitikere, kommunernes administrative ledelser og de relevante uddannelsesinstitutioner i kommunerne, herunder erhvervsskoler, produktionsskoler og VUC. På mødet fokuserede aktørerne på, at Himmerlandsløsningen giver muligheder for, at der kan være et tæt samarbejde imellem alle institutionerne i den størrelsesorden som FGU’en vil have, der kan holdes tæt fokus på de unges overgange imellem uddannelser, der kan skabes synergieffekter og fleksible løsninger, der kan laves ensartede tilbud og standarder imellem de tre kommuner herunder ift. visitation, og at der vil være et ligeværdigt samarbejde grundet ensartet styrkeforhold imellem kommunerne.

KKR Nordjylland besluttede på mødet 13. marts 2018, at indstille, at der i Nordjylland etableres 4 FGU-institutioner (4 dækningsområder/klynger) med en skole pr. kommune af hensyn til bl.a. arbejdskraftopland, erhvervsskolers placering, lokal indflydelse i bestyrelserne, mulighed for tilpasning indenfor hver klynge samt geografi, infrastruktur og transportforhold.

Vesthimmerlands, Rebild og Mariagerfjord Kommuner ønsker at indgå i et dækningsområde sammen (Himmerlandsklyngen), for at oprette 3 skoler (én i hver kommune) under 1 institution beliggende i Mariagerfjord Kommune (Hobro).

Hovedhensyn bag etablering af et himmerlandsk dækningsområde:

  • Elevernes transportafstand
  • Langt og tæt samarbejde på forskellige niveauer imellem kommunerne, der bl.a. udmønter sig i en fælles uddannelsesstrategi og ungeindsats
  • Virksomhedsstrategien Rekruttering Himmerland (under politisk behandling)
  • Nuværende aktører bakker op om og ønsker en Himmerlandsløsning 

Den samlede besvarelse af skabelonen er vedlagt som bilag.

Tidsplan for det videre forløb vedrørende FGU

1. juni 2018

Deadline for, at kommunerne (KKR) stiller forslag til de nye dækningsområder og placering af institutioner/skoler.

Inden sommerferien 2018

Ministeren træffer beslutning om fastlæggelse af dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer.

22. juni 2018

KKR drøfter de indstillede dækningsområder og placering af institutioner/skoler.

Efter sommerferien 2018

- Nedsættelse af interimbestyrelser for hver FGU institution.

- Overdragelse af bygningsmasse og medarbejdere.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier indgik i efteråret 2017 ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”. Aftalen indeholder bl.a. en reform af de forberedende tilbud til unge, der ikke går den direkte vej i ungdomsuddannelse efter grundskolen.

I forlængelse af aftalen fik de fem KKR (Kommunekontaktråd) i brev fra af 12. januar 2018 fra undervisningsministeren, formelt opgaven med at indstille geografiske dækningsområder og placering af FGU-institutioner/skoler for det kommende udbud af Forberedende Grunduddannelse. Deadline for indstilling fra KKR til ministeriet er 1. juni 2018.

Arbejdsmarkedsudvalget har på mødet i januar godkendt at forvaltningen arbejdede videre med at afdække mulighederne for en himmerlandsløsning. Der har efterfølgende været afholdt et fælles møde på tværs af kommunerne med alle interessenter og KKR har besluttet at indstille til Undervisningsministeriet, at der oprettes en institution i Himmerland med en skole i hver af de 3 kommuner.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om at udvide familiekonsulentordningen og fastlægger nyt serviceniveau som foreslået.

Økonomi

Familiekonsulentordningen er udgiftsneutral for Rebild Kommune, idet der er 100 % statslig refusion. Udvidelse af ordningen kan ske med nuværende personaleressourcer pga. nedgangen i flygtninge, der visiteres til kommunen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0