Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender fremlagte tids- og procesplan for revidering af handicappolitikken

Udgifter til møder forventes afholdt indenfor det afsatte budget.

Den eksisterende Handicappolitik blev godkendt i 2012. Handicaprådet ønsker nu, at få revideret politikken og gjort den mere handlingsorienteret og levende med indsats og ansvar fra alle kommunens fagområder. De to hovedlinjer i revideringen vil udover en klar definition af handicapbegrebet henholdsvis være:- Ligestilling af mennesker med handicap
- Fokus på fysisk-, kommunikativ-, social- og holdningsmæssig tilgængelighed Arbejdet med de to hovedlinjer skal føre til en række konkret, formulerede handlinger i et samarbejde mellem interessenter fra Handicaprådet, pårørende, borgere, kommunale konsulenter fra alle kommunens fagområder m.fl. I forbindelse med revideringen ønskes en gennemskrivning af den eksisterende politik med det for øje at gøre den mere tilgængelig og konkret. Slutproduktet vil derfor blive en kortere politikdel og en handlingsorienteret del.Organisering og proces
Der foreslås nedsat en styregruppe bestående af følgende – 1 politiker fra Handicaprådet som formand, 2 forenings/bruger repræsentanter fra Handicaprådet, 1 centerchef fra Familie – og handicap samt to konsulenter fra organisationen, hvoraf den ene vil lede processen. Til at give løbende input og ejerskab fra og for fagområderne foreslås nedsat en arbejdsgruppe bestående af konsulenter fra kommunens fagområder. Styregruppens arbejde vil bestå i at lægge linjerne for den reviderede politik bl.a. ved at definere mål- og interessentgruppe. Disse definitioner er centrale af få på plads i forhold til planlægning af interessentmødet i efteråret 2018, men også i forhold til hvem der skal høres, når styregruppen efter interessentmødet sender oplæg til den reviderede politik i høring.
Interessentmødet er kernen i processen, idet det er her styregruppen gennem oplæg, drøftelser og meningstilkendegivelser fra interessentgruppen får input til, hvilket indhold og retning handleplanerne skal have for at give mening i hverdagen for interessenterne.
Der vil løbende blive kommunikeret om udviklingen i processen og opfordret til involvering fra interessenter. Tidsplan
Oplægget for en tidsplan for revidering af Handicappolitikken er følgende. Det forventes at der kan præsenteres en revideret politik i begyndelsen af 2019. 

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning og sender opgørelsen til orientering i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd.

De positive resultater har medvirket til mindreforbrug på arbejdsmarkedsudvalgets ramme i regnskabsåret 2017.

I Beskæftigelsesplan 2017 blev der opstillet en række konkrete målsætninger på de enkelte indsatsområder. I det følgende foretages en opfølgning på, i hvilket omfang målene blev nået.

Resultatet viser, at det næsten er lykkedes at opnå den målsatte samarbejdsgrad med de lokale virksomheder. Det er ved målingen vigtigt at være opmærksom på, at der i denne officielle opgørelse af samarbejdsgraden ikke medtages hverken dialoger med virksomhederne eller hjælp til rekruttering. Det er således alene en opgørelse af, hvor mange virksomheder der har samarbejdet med jobcentret omkring en beskæftigelsesrettet ordning som fx virksomhedspraktik eller løntilskud. Niveauet i Rebild er fortsat højere end gennemsnittet for hele landet (30,7 %). Ses der på antallet af virksomheder der er samarbejdet med, er der sket en stigning i forhold til året før.

Målet om etablering af mindst 10 voksenlærlingenforløb for borgere i Rebild Kommune lykkedes ikke. Ordningen er et godt redskab i opkvalifcering og bestræbelserne på at sikre virksomhederne den relevante arbejdskraft. I 2018 er ordningen derfor også stadig i fokus, men målsætningen er udvidet til også at medtælle borgere fra andre kommuner. 

Da opgørelsen over unge på forsørgelse der påbegynder uddannelse blandt andet baserer sig på Ungedatabasen, har det ikke været muligt at en få en opdateret opgørelse for hele 2017. Ved seneste opgørelse fra april 2017 var status 22,5 %. Tabellen herunder viser udviklingen fra samme periode de to seneste år i forhold til resultaterne for hele året.

På den baggrund er der ud fra status i årets første fire måneder grund til at tro, at de 40 % kunne realiseres.

Der er en national målsætning om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Målet er, at mindst 25 % skal vælge en EUD direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. I Rebild blev der i beskæftigelsesplanen fastsat et ambitiøst mål om, at andelen i 2017 skulle udgøre 27 % Målet blev fastsat på baggrund af 2016 tal, hvor andelen udgjorde 25,9 %. I forhold til søgningen til erhvervsuddannelserne i 2017 er der imidlertid sket en betydelig tilbagegang fra året forinden. Forvaltningen har ingen entydig forklaring på udviklingen, men ser et behov for at iværsætte initiativer målrettet elever og deres forældre, der kan medvirke til at ændre udviklingen igen. I 2018 er andelen dog steget til 22 %.

3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde

Det er ikke lykkes at nedbringe andelen af langtidsforsørgede (mindst 3 år på forsørgelse) på kontanthjælp. I løbet af 2017 har der især været fokus på at styrke den tidlige indsats, hvilket også har medvirket til at nedbringe antal kontanthjælpsmodtagere tættest på arbejdsmarkedet. Men der er fortsat behov for at arbejde med gruppen længere fra arbejdsmarkedet, som det netop er tilfældet i projektet "Flere skal med", som først for alvor er kommet gang i starten af 2018.

I forhold til at sikre en virksomhedsrettet indsats i jobafklarings- og ressouceforløbene er resultaterne blandede. Selvom målet ikke helt blev nået ift. jobafklaring var der alligevel tale om en stigning på 50 % i løbet af 2017. Rebild er dermed gået fra at ligge ca. 6 procentpoints lavere end landsgennemsnittet til at ligg 3 procentpoints over. I forhold til ressourceforløbene må konklusionen være, at det nok har været for ambitiøst at nå 35 %. For en stor del af personerne i ressourceforløb, har vurderingen været, at en virksomhedsrettet indsats ikke var den rette indsats, der kunne understøtte progression i sagerne. Rebild ligger desuden på niveau på med hele landet.

4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Målene om selvforsørgelse er taget fra Jobcenter Rebild integrationsprojekt og har vist sig svære at indfri for de nyankomne. Det er dog tydeligt, at der er sket en positiv udvikling. Således var der fra 2016 til 2017 sket stigninger på alle 3 måltal. Særligt kan det bemærkes, at selvforsørgelsesgraden efter 52 uger er steget fra 4,5 % i 2016 til 17,4 % i 2017. I forhold til etableringen af IGU forløb har det også vist sig vanskeligt i mange tilfælde. På den baggrund var Rebild medansøger på et frikommuneforsøg omkring lempede regler i ordningen, som desværre blev afvist.