Rammer for kvalitetssikring og nyt koncept for politisk afrapportering

Forvaltningen har gennem flere år udarbejdet kvartalsrapporter omkring vejledningsindsatsen fra UU. Kvartalsrapporterne har båret præg af store udfordringer med datagrundlaget og dermed også med validiteten. Der er fortsat ingen afklaring på, hvornår den landsdækkende ungedatabase kommer til at fungere, så der kan hentes valid data derfra.

Derudover er vejledningsbekendtgørelsen ændret således, at der ikke længere er krav til udarbejdelse af kvartalsrapporter. Det er Kommunalbestyrelsen, der fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan måling. Kommunerne skal belyse vejledningens omfang, resultater og effekter samt samarbejdet mellem ungdommens uddannelsesvejledning og andre aktører.

I bekendtgørelsen er der i arbejdet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring følgende minimumskrav, der skal overholdes. Beskrivelserne skal indeholde:

• Overgangsfrekvenser for overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse eller anden aktivitet for de elever, der vejledes af UU
• En årlig brugerundersøgelse, der omfatter de personer, der er modtagere af vejledning af UU
• Opgørelse over antallet af dage fra UU er blevet bekendt med, at en 15-17-årig ikke følger sin uddannelsesplan, til UU kontakter den unge
• Opgørelse over antallet af dage fra UU er blevet bekendt med, at en 15-17-årig ikke følger sin uddannelsesplan, til UU tilbyder den unge en ny aktivitet
• Andelen af 15-17 årige unge der vurderes ikke uddannelsesegnet

Med afsæt i de omfattende dataudfordringer, der har været knyttet til udarbejdelse af kvartalsrapporterne, ønsker forvaltningen fremadrettet at sikre et mere validt datagrundlag, med øget fokus på kvalitet og udvikling. Forvaltningen arbejder på nuværende tidspunkt på at skabe overblik over relevante datakilder, der kan understøtte vejledningsindsatsen, herunder resultater og effekter. Fremadrettet vil der blive udarbejdet kvalitetsrapporter to gange årligt og som, udover fast statistik og analyse, vil fokusere på aktuelle temaer.

I efteråret vil kvalitetsrapporten have fokus på temaet ”Hvor gik de unge hen”. Altså hvilke uddannelser startede de unge reelt på. I foråret vil fokus være på ”ikke uddannelsesparate”. Fra 2019 vil der ligeledes indgå en brugerundersøgelse. Derudover vil der i opstartsperioden være fokus på Forberedende Grunduddannelse (FGU). Målgruppevurderingen til den nye FGU starter i januar 2019.

Udover data om de unge mellem 15-17 år, har der ligeledes i kvartalsrapporterne været forsøgt givet et overblik over gruppen af 18-29 årige og vejledningsindsatsen. Denne del af kvartalsrapporterne har været mangelfulde, ikke mindst på grund af manglende levering af data. Dette vil med de nye kvalitetsrapporter forsøges imødekommet ved at undersøge muligheden for alternative datakilder. Dette er vigtigt i forhold til den fremtidige vejledningsindsats og opsøgende indsats, der træder i kraft sommeren 2019, med implementeringen af den sammenhængende kommunale ungeindsats. I den forbindelse er det nødvendigt at kunne identificere unge, der ikke er i gang med job eller uddannelse og som ikke er kendt i jobcenterregi.

I den førstkommende kvalitetsrapport, som vil blive fremlagt på kommende møde i Arbejdsmarkedsudvalget, vil indgå en opfølgning på den telefoniske kontakt til ca. 150 unge mellem 18-25 år, hvor der i seneste kvartalsrapport ikke var registreret nogen igangværende aktivitet og som UU skal tilbyde vejledning ved behov.

Kontakt og tilbudstid i UU for 15-17-årige, der ikke følger deres uddannelsesplan

Alle unge skal kontaktes inden 5 hverdage, hvis de afbryder en ungdomsuddannelse og der skal inden 30 dage igangsættes en ny aktivitet. Som tabellen nedenfor viser, har UU overholdt alle tidsfrister for unge med afbrudt ungdomsuddannelse i 2. kvartal 2018.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på seneste møde fire overordnede indsatsområder, samt at sætte dem på som tema på fællesseminaret med Det lokale Arbejdsmarkedsråd. Hvert indsatsområde blev drøftet og der blev givet input til både fokusområder, konkrete målsætninger og strategier til at lykkes med indsatsen. Nedenfor gennemgås input og forslag til konkrete målsætninger for hvert indsatsområde. De fire indsatsområder er enslydende med fire af de udmeldte ministermål og er en videreførelse af målene i beskæftigelsesplanen for 2018. Dette er valgt for at sikre en rød tråd i jobcentrets arbejde og da det er vurderet, at ministermålene samtidig er dækkende for de lokale indsatsbehov i Jobcenter Rebild.

Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse

På seminaret var der en drøftelse af, at det kan være et forkert signal at måle succes på "færre forsørgede" og at der i stedet, ifm. opstilling af eventuelle mål, skal være fokus på "flest muligt i job og uddannelse". Forvaltningen har undersøgt forskellige muligheder for at trække information på dette. Der forefindes ikke målinger på tværs af ydelserne. Forvaltningen foreslår derfor og på baggrund af drøftelserne, at der ikke opstilles et konkret samlet måltal på dette indsatsområde.

Der foreslås i stedet at sætte fokus på, at sager ikke bliver unødigt lange og at borgernes oplevelse af forløbene i højere grad inddrages og evalueres. Målene kan i stedet være:

1. Øge andelen af borgere, der oplever at mødet med jobcentret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse

2. Rebild Kommunes andel af sygemeldte borgere (sygedagpenge og jobafklaringsforløb) skal på niveau med landstallet

Mål 1:

På de seneste møder i Arbejdsmarkedsudvalget samt ifm. seminaret, har der været et stort fokus på betydningen af relationen og samarbejdet mellem borger og medarbejder i jobcentret. Der er ifølge beskæftigelsesindikatorprojektet evidens for, at både borgerens og medarbejderens tro på, at borgeren kan opnå beskæftigelse eller starte i uddannelse har betydning for, at det rent faktisk lykkes. Derfor kan det være relevant at foretage systematiske målinger af om borgerne oplever at samarbejdet med jobcentret gør en positiv forskel ift. deres muligheder for job og uddannelse. Udover at indgå i beskæftigelsesindikatorprojektet har jobcenteret ikke systematisk foretaget undersøgelser af samarbejdet. Derfor kan der ikke sættes en baseline på målet. Ved at undersøge målet, kan der afdækkes behov for særlige indsatser, som i sidste ende skal bidrage til at skabe meningsgivende forløb, som dermed også må forventes at afkorte den periode, hvor borgerne har brug for rådgivning og forsørgelse.

Mål 2:

Benchmark med øvrige kommuner viser, at der under dette indsatsområde i beskæftigelsesplanen særligt er en udfordring med andelen af sygemeldte borgere, især sygemeldte som deltager i et jobafklaringsforløb. Her har Rebild Kommune en markant højere andel end det gennemsnitlige landstal - faktisk hele 10 %, hvilket svarer til 43 personer. En af forklaringerne er, at der forefindes en del langvarige sagsforløb. Forvaltningen foreslår derfor et mål om, at Rebild Kommunes andel af sygemeldte borgere skal på niveau med landstallet. Indfrielse af dette vil indikere, at borgerne ikke deltager i unødigt lange jobafklaringsforløb. Når målet foreslås at omfatte sygemeldte, dvs. både jobafklaringsforløb og sygedagpengeområdet, er det fordi områderne er tæt forbundne og et isoleret mål ikke vil sige noget i sig selv.

Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Drøftelserne på seminaret gik meget på, at det er helt afgørende, at virksomhederne oplever sammenhæng i indsatsen på tværs af aktører (jobcenter, uddannelsesindstitutioner og faglige organisationer). Det kræver samtidig at samarbejdet på tværs af kommunegrænser fortsat udbygges, således der f.eks. ikke konkurreres om jobordrer til egne borgere, men at der findes den rette kandidat på tværs af kommunerne. På den baggrund fastholdes fokus på jobcentrenes samarbejde om at kunne formidle relevante kandidater til så mange jobordrer som muligt. Det kræver et kontinuerligt fokus på alternative rekrutteringsveje og løsninger på arbejdskraftsbehov, f.eks. gennem substitution. Samtidig er det afgørende for at sikre den nødvendige arbejdskraft på sigt, at virksomhederne selv påtager sig et ansvar for opkvalificering af egne medarbejdere i samarbejde med jobcentrene og de øvrige aktører.

Det foreslås på den baggrund at fastholde et særligt fokus på den gode formidlingsindsats, hvor virksomhederne oplever jobcentret som en stærk samarbejdspartner omkring rekrutteringsopgaverne. Målet kan derfor være:

1. For 90 % af indkomne jobordrer skal formidles mindst én relevant kandidat
2. Øge andelen af virksomheder, som har en positiv vurdering af jobcentrets rekrutteringsindsats, herunder især de formidlede kandidater

Mål 1:

Der holdes fast i fokus fra 2018. Men målsætningen hæves fra en formidlingsgrad 85 % til 90 %. På den måde harmoniseres målene i Rebild med målet i samarbejdet omkring Rekruttering Himmerland. Samtidig indikerer de foreløbige opgørelser, at det er realistisk at leve op til - især med en fortsat udbygning af det tværkommunale samarbejde.

Mål 2:

Ligesom det er vigtigt med fokus på relationen mellem borger og medarbejder, udgør virksomhedernes vurdering af rekrutteringsindsatsen vigtige input med henblik på at sikre en fortsat udvikling af indsatsen. Det er f.eks. helt afgørende, at virksomhederne oplever, at de formidlede kandidater rent faktisk er relevante i forhold til den konkrete jobordre. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at foretage systematisk opfølgning på om virksomhederne oplever at samarbejdet med jobcentret gør en positiv forskel.

Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende

Forvaltningen lagde på seminaret op til et ændret fokus på baggrund af den markant lavere tilgang på integrationsområdet. Der skal fortsat være fokus på den tidlige indsats, men der var bred enighed om at fokus på selvforsørgelse det første år efter ankomst skulle afløses af et bredere fokus på beskæftigelse, med særligt fokus på kvinderne, som halter kraftigt efter mændene i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ligger samtidig i tråd med et nyt puljefinansieret projekt på området, som netop sigter mod at øge beskæftigelsen blandt kvinderne. Projektet startes op i efteråret 2018.

Det foreslås på den baggrund, at projektets ambition om at fordoble kvindernes beskæftigelsesgrad frem mod udgangen af 2021 indarbejdes via et delmål i beskæftigelsesplanen, samtidig med at der fastholdes et fokus på selvforsørgelsesgraden efter 3 år. Der foreslås følgende mål for 2019:

1. Andelen af kvinder med ordinære timer er mindst 22 % ved udgangen af 2019
2. Mindst 70 % af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er selvforsørgende 3 år efter ankomst i 2019

Mål 1:

Det er lykkedes at hæve beskæftigelsesgraden for hele gruppen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fra 17,9 % i juni 2016 til 33,5 % i juni 2018. Det dækker dog over en stor forskel mellem mænd og kvinder. Hvor det er lykkedes at øge mændenes beskæftigelsesgrad fra 16,9 % i juni 2016 til 47,8 % i juni 2018, er beskæftigelsesgraden for kvinder kun steget marginalt fra 13,7 % i juni 2016 til 16,5 % i juni 2018.

Mål 2:

Der har været opstillet mål om at øge andelen af selvforsørgende 3 år efter ankomst til kommunen. I 2017 var målet 35 % og i 2018 er det 41 %. Det overordnede mål var at selvforsørgelsesgraden blandt flygtninge og familiesammenførte i 2019 skulle være hævet til 50 %. Men eftersom de 50 % blev nået allerede i 2017 (68,8 %) og de foreløbige tal for 2018 (60%) fortsat ligger over målet, er det forvaltningens vurdering, at målet bør hæves i 2019, således at der stadig er en stærk ambition på området. 

Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse

Der var bred enighed om at det nuværende virksomhedsrettede fokus i indsatsen skal fastholdes i 2019, med særligt fokus på at øge andelen af kontanthjælpsmodtagere med ordinære løntimer.

Eftersom andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere i Rebild Kommune allerede ligger markant over landsgennemsnittet, vil det heller ikke i 2019 være behov for et særligt fokus på denne del af målet.

1. 18 % af kontanthjælpsmodtagerne har tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer
2. Antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp reduceres til 195

Mål 1:

Målet er altid fuld selvforsørgelse gennem job eller uddannelse (især for jobparate). Men for kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet kan det være et vigtigt skridt på vejen at opleve at blive aflønnet for en (del af) sin arbejdsindsats. Det bliver derfor i endnu højere grad en integreret del af den virksomhedsrettede indsats, hvor fokus allerede er på etablering af træningsbaner i virkeligheden. Maj 2018 var andelen af kontanthjælpsmodtagere med ordinære arbejdstimer på 12 %

Mål 2:

På seminaret blev blev udtrykt behov for fokus på, at de såkaldte "småjobs" ordinære timer blot er et delmål. For at fastholde fokus på, at beskæftigelsesindatsen først er lykkedes, når borgeren har opnået fuld selvforsørgelse foreslås det at videreføre målet om at reducere antal fuldtidspersoner på kontanthjælp - men til 195 i 2019. I juli 2018 var der 219 fuldtidspersoner på ydelsen.

Den videre proces

Når målene ligger fast, vil de sætte rammen for den videre proces omkring udarbejdelse af beskæftigelsplanen. Der blev på seminaret også givet mange input til strategierne. Forvaltningen indarbejder disse input i udkastet til Beskæftigelsesplan 2019, som Arbejdsmarkedsudvalget præsenteres for på næste møde d. 13. november 2018 og efterfølgende sender i høring i MEDsystemet og i Det lokale Arbejdsmarkedsråd.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslagene til fastsættelse af mål og beslutter beskæftigelsesplanens mål for 2019.