Flere praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen og en evaluering af sanktionsområdet tegner et billede af, at kommunerne har en række udfordringer i forhold til at administrere sanktionsreglerne korrekt og efter intentionen med lovgivningen. Derfor har et bredt flertal i Folketinget indgået aftale om at skærpe sanktionerne for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Der skal dog fortsat tages særlige hensyn til de mest udsatte borgere. Aftalepartierne har forpligtet sig på at stemme for de lovforslag, der udmønter de aftalte ændringer. Lovændringerne vil blive gældende fra 1. juli 2019.

Sanktionsreglerne bliver samtidig forenklet, så de nuværende 80 sanktionssatser reduceres til 4.

Aftalens indhold:

• Sanktionen for uberettiget ophold i udlandet og uoplyst arbejde skærpes

Skærpet sanktion når person uberettiget og mod bedre vidende modtager hjælp under ophold i udlandet samt ved tilsidesættelse af oplysning om arbejdsindtægt

• Rådighedssanktioner skærpes samtidig med antallet af sanktionssatser reduceres

Kommunerne får mulighed for at give skærpede og hurtigere sanktioner ved manglende rådighed

• Antallet af sanktionssatser reduceres

Det store antal sanktionssatser gør det vanskeligt for borgerne at gennemskue konsekvenserne ved manglende overholdelse af pligter i beskæftigelsesindsatsen og vanskeligt for kommunerne at administrere

• Kommunerne får pligt til at indgå aftale om jobsøgning fra første samtale med jobparate ledige og mulighed for hurtigere afgørelser om sanktioner

Der stilles krav om, at der ved første samtale indgås aftale om jobsøgningsaktiviteter

• Fremover skal tilflytter- og ikke fraflytterkommunen behandle ansøgninger om flyttehjælp for at stoppe social eksport

• Udsatte borgeres retssikkerhed styrkes med klare rammer for partshøringen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

•  Præcisering af regelsættet for sanktionering af aktivitetsparate borgere

Aftaleteksten er vedlagt som bilag.

Aftalen forventes at medføre mindreudgifter for kommunerne på samlet 5 mio. kr. når den er fuldt indfaset i 2022.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsudvalget taget orienteringen til efterretning

Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats indebærer, at kommunerne fremadrettet får større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, imod at der vil være øget fokus på resultater og indsatser. Grundlaget for det øgede fokus på resultater udgøres af denne nye bencmarking.

På baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse i hver kommune.

Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. Således er førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb holdt ude af opgørelserne.

Datagrundlaget til beregningerne opdateres i forbindelse med halvårlige opdateringer.

Opgørelserne ved lanceringen er baseret på tal fra 2017. Tallene viser, at Rebild samlet set ligger nr. 21 blandt landets 98 kommuner. Når der ses på udviklingen fra 2016 til 2017, rangerer Rebild som nr. 54. Et lavt tal indikerer således, en mere positiv udvikling end hos øvrige kommuner og man har ofte forbedret sin placering på ranglisten.

Herunder fremgår rangeringerne på de enkelte områder:

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

 *Ift. udviklingen på A-dagpenge mv. udtrykker "91", at de øvrige kommuner har haft en bedre udvikling og dermed "haler ind" på det lave niveau i Rebild. På de øvrige områder er udviklingen god - også i sammenligning med øvrige kommuners udvikling. Særligt på sygedagpenge og jobafklaringsforløb har der også været et potentiale for en god udvikling i lyset af rangeringen.

Førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb er som nævnt holdt ude af opgørelsen og der fremgår derfor ikke tal for disse ydelser. Men i VIVEs rapport baseret på 2016-tal fremgår det, at Rebild er rangeret som nr. 60, hvis områderne tages med.

Tabellen viser, at Rebild ligger fint på a-dagpenge og kontanthjælp, men mindre godt på sygedagpengeområdet. Det underbygger dermed behovet for et særligt fokus på sygedagpenge og jobafklaring, som udkastet til beskæftigelsesplanen for 2019 lægger op til.

Udover denne opgørelse af kommunernes resultater bliver der udviklet en udvidet benchmarkrapport, som løbende giver indsigt i både resultater og indsatser i kommunerne. Benchmarkrapporterne danner så grundlag for en særlig opfølgning over for de kommuner, som ikke har tilfredsstillende resultater. Således vil kommuner, der har en højere andel personer på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af rammevilkår og som samtidig ikke lever op til fastsatte fokusmål omkring den aktive indsats, blive udpeget til skærpet tilsyn.

Der forhandles fortsat i forligskredsen om både fokusmål og koncept for det skærpede tilsyn. Men det fremgår af aftaleteksten, at fokus vil være på at ingen borgere skal overlades til sig selv på passiv forsørgelse.

Når disse elementer er på plads og rammerne for opfølgningen på kommunernes resultater og indsats er fastlagt, vil forvaltningen fremlægge et bud på, hvordan Arbejdsmarkedsudvalget kan følge udviklingen løbende.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.