Boligorganisationen Lejerbo Skørping har fremsendt anmodning om Byrådets godkendelse af lejeforhøjelse for forbedringsarbejde i deres afdeling ”Det Gamle Mejeri”, beliggende på Mælkevejen i Skørping. Det drejer sig konkret om et projekt vedr. udskiftning af alle vinduer.

Spørgsmålet vedr. udskiftning af vinduer har tidligere været behandlet af Byrådet i forbindelse med behandling af budgettvist (Byrådets møde 27. januar 2022, pkt. 3) samt sag vedr. anmodning om garanti for lån til forbedringer (Byrådets møde 18. november 2021, pkt. 203)

Da lejeforhøjelsen overstiger 5 % af huslejen inden for et regnskabsår, skal lejeforhøjelsen formelt godkendes af Rebild Kommune jf. Lov om Drift af Almene Boliger, § 79, stk. 4.

Det er boligforeningens afdelingsmøde, der træffer beslutning om udførelse af moderniserings- og forbedringsarbejder af generel karakter. Reglerne herom fremgår i Almenboligloven og i Lov om drift af almene boliger.

Boligforeningens afdelingsbestyrelse afholdt ekstraordinært afdelingsmøde den 6. april 2022 med henblik på at godkende udskiftning af vinduer i afdelingens beboelsesejendom. Afdelingen består af 18 boliger, som er ombygget og renoveret i 1997. På beboermødet deltog repræsentanter fra 7 lejemål. Projektet blev godkendt af alle fremmødte. Boligforeningens vedtægter angiver, at afdelingsmødet er beslutningsdygtig, ved simpelt flertal blandt de fremmødte beboere, jfr. § 17, stk. 4.

Den samlede renovering forventes at koste 2.481.000 kr. Anlægsarbejdet finansieres ved banklån over 20 år, idet Rebild kommune, som ovenfor nævnt, den 18. november 2021 har besluttet ikke at stille garanti for optagelse af realkreditlån.

Den nødvendige lejestigning til dækning af låneydelsen udgør månedligt kr. 754 - 909 kr. alt afhængigt af boligens størrelse, svarende til 14,37%. Samtlige beløb – herunder også lejeforhøjelsen – er budgetterede beløb, som vil blive reguleret endeligt i forbindelse med udarbejdelsen af byggeregnskabet.

Låneoptagelsen samt lejeforhøjelsen blev efterfølgende godkendt på organisationsbestyrelsesmøde den 10. maj 2022.

Lovgrundlag:

Lov om almene boliger

Lov om drift af almene boliger

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet indstiller:

- at drøfte og tage økonomivurderingen til efterretning.

- at der træffes beslutning om, at der resten af året fortsat udvises generel tilbageholdenhed både i forhold til indkøb og ansættelser.

- at der gives tillægsbevilling jævnfør § 40 på 37,6 mio. kr. til udligning af det forventede merforbrug.

- at rådighedsbeløb svarende til 42,183 mio. kr. tilføres kassen, jf vedlagte oversigt.

Tillægsbevillingen jævnfør indstillingen udgør 37,6 mio. kr., som finansieres af kassen. Omvendt tilføres kassen 42,183 mio. kr. fra afsatte rådighedsbeløb i 2022.

I nedenstående sagsbehandling behandles følgende:

- Midtvejsregulering, herunder prisstigninger

- Resultatet af den aktuelle økonomivurdering

- Forslag til § 40 bevilling

Midtvejsregulering

I forbindelse med regeringen og KL's økonomiforhandlinger for 2023 blev der, som følge af de gængse spilleregler, aftalt en midtvejsregulering af kommunernes finansiering for 2022. I hovedtræk dækker midtvejsreguleringen over udgiftsændringer vedrørende overførsler, løn- og prisudviklingen, udgifter i forbindelse med corona og udgifter til fordrevne ukrainere.

Kompensationen til corona udgør 3,3 mio. kr., som skal dække nettomerudgifter til rengøring, testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing. Vi har her i 2022 ikke opgjort og detaljeret registreret alle merudgifter i forbindelse med corona. En eventuel kompensation på udvalgte områder behandles i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Kompensationen til fordrevne ukrainere udgør 2,9 mio. kr. Denne er foreløbig opgjort på baggrund af kommunernes indrapportering til KL pr. 3. april 2022 og dækker derfor kun en del af udgifterne i kommunerne i 2022. Kommunerne skal i løbet af november indsende opgørelser over merudgifter til Ukrainere til KL. Det er mellem KL og regeringen aftalt, at følge op på økonomien sidst på året. Det er således forventningen, at kommunerne bliver kompenseret for den samlede nettomerudgift. For merudgiften til fordrevne Ukrainere anbefales det ligeledes, at der vil blive taget stilling til kompensationen ved regnskabet, når der kan udarbejdes et samlet billede af hele årets merudgift og den samlede kompensation kendes.

Skønnet for pris- og lønudvikling er opjusteret svarende til ca. 15,7 mio. kr. Der opleves stigende priser på mange varer og ydelser, men især er brændsel og drivmidler (brændstof, el og varme) steget. Der er dog stor forskel på prisstigningerne til f.eks. varme fra sted til sted. I nogle områder i kommunen er der store prisstigninger og i andre er der ingen eller kun en minimal prisstigning. Samlet set vurderes der på nuværende tidspunkt en merudgift på 2 - 3 mio. kr. for hele Rebild Kommune på brændsel og drivmidler. Ud over nævnte forskelle i udgiftsstigninger til varme, må der omvendt forventes en generel besparelse på energi de sidste måneder som følge af de anbefalede nedjusteringer af rumtemperaturen og andre energibesparende tiltag, der formentlig i begrænset omfang vil reducere effekten af prisstigningerne. Grundet de relative store forskelle anbefales det derfor, at der i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en fornyet vurdering af eventuelle udfordringer grundet priser.

Niveauet for overførsler blev i økonomiaftalen kraftigt nedjusteret med baggrund i den faldende ledighed. Nedjusteringen betyder en negativ midtvejsregulering for Rebild Kommune på 37,6 mio. kr.

På overførselsområderne under beskæftigelsesudvalget budgetteres der ud fra en reel forventning i forhold til Rebild Kommunes demografi og her var forventet en lav ledighed. Det anbefales derfor ikke at meddele negativ tillægsbevilling, da dette blot vil medføre et merforbrug på udvalget.

Der skal for den samlede midtvejsregulering på 15,1 mio. kr. meddeles en tillægsbevilling til tilskud og udligning under finansiering.

Resultat af den aktuelle økonomivurdering

Økonomivurderingen viser et merforbrug på drift på 37,6 mio. kr. og et mindre forbrug på 136,5 mio. kr. på anlæg - hvoraf 42,183 mio. kr. tilgår kassen.

Det er dog ikke kun priser og krig der påvirker økonomien negativt. Der ses stadig et stort merforbrug på Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget. Der er igangsat en proces og forskellige tiltag med henblik på at få balance i økonomien. På Børne- og Familieudvalget er det især skoleområdet (specialundervisning) og specialdagtilbud, der medfører merudgifter.

Også på dette område er der igangsat et analysearbejde, der skal sikre balance på sigt. Skole og dagtilbudsområdet er netto tilført eskstra budget i 2023.

Den forventede nettoudgift på anlæg udgør 79,5 mio. kr. Det oprindelige nettobudget på anlæg i 2022 udgør 72,5 mio. kr.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag, samt de særskilte behandlinger på fagudvalgsmøderne.

Likviditet

Ved vurdering af likviditeten vurderes indtægter og udgifter op mod hinanden. I det oprindelige budget 2022 var indtægter og udgifter stort set i balance, idet der er budgetteret med en forøgelses af likviditeten på 0,3 mio. kr. Der er godkendt overførsler for drift og anlæg for ca. 156 mio. kr. Heraf udgør opsparing på driften 19,2 mio. kr. og overførte anlæg 136,6 mio. kr. Imidlertid forventes en merudgift på driften i forhold til oprindeligt budget på 55,5 mio. kr. og en negativ efterregulering af tilskuddet fra staten på 15,1 mio. kr. Hertil kommer øvrige mindre ændringer, der stort set går lige op. Samlet betyder det, at der forventes et likviditetstræk i 2022 på 68,1 mio. kr., som det fremgår af nedenstående tabel. Forventningen er samlet set stort set uændret i forhold til ØKV2, hvor der blev skønnet et kassetræk på 67 mio. kr.

På baggrund af udsigterne til et kasseræk på godt 68 mio. kr., anbefales det, at der fortsat udvises yderste tilbageholdenhed i forhold til indkøb, ansættelser og anlægsinvesteringer den resterende del af året. Økonomiudvalget har tidligere besluttet at et egentligt ansættelses-, forbrugs- og/eller investeringsstop forinden skal godkendes af Økonomiudvalget.

Af hensyn til den fremtidige kassebeholdning bliver budgetoverholdelse et centralt fokus de kommende år. Herunder er det vigtigt, at kommunen de kommende år har nettoudgifter på anlæg der over årerne svarer til de afsatte beløb i budgettet uanset størrelsen af anlægsoverførsler fra tidligere år.

Serviceramme

Med resultatet på driftsområdet forventes der en overskridelse af servicerammen på 63,5 mio. kr. Heri skal dog modregnes forventet kompensation fra staten for kommunernes merudgifter til fordrevne fra Ukraine. Sanktionen for overtrædelse af servicerammen træder i kraft, hvis kommunerne samlet set overskrider servicerammen. Der er endnu ingen melding fra KL om kommunernes forventede samlede overholdelse af servicerammen. Ved sidste indberetning til KL ved halvårsskønnet forventede kommunerne samlet set kun en mindre overskridelse af servicerammen, som stort set svarede til de forventede merudgifter til priser, corona og ukrainere.

§ 40 bevilling

I forlængelse af denne økonomivurdering skal der for at overholde Styrelseslovens § 40 gives bevilling til de forventede budgetafvigelser. Af Styrelseslovens § 40 fremgår, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter, uden der er givet en bevilling herfor. For at sikre overholdelse af Styrelseloven, skal der gives en bevilling, således der bliver balance mellem budget og forventet forbrug.

I Rebild Kommune er det tidligere besluttet, at det er budgettet ekskl. § 40 bevillinger, der er gældende som styringsredskab i økonomiopfølgningen. Hvilket hænger naturligt sammen med Rebild Kommunes regelsæt for overførsel af mer- og mindreudgifter mellem budgetårene.

Der skal gøres opmærksom på, at bevillingen gives for at overholde Styrelseslovens § 40, og er af teknisk karakter, mere end af styringsmæssig karakter. Bevillingen har ingen betydning i forhold til overførsler mellem årene, da disse beregnes uden hensynstagen til § 40 bevillingerne. Der gives alene § 40 bevilling til driftsbevillinger der er 1-årige. Anlægs bevillinger er flerårige og behandles særskilt, såfremt der er behov for ændringer.

Udgangspunktet for § 40 bevillingerne er forskellen mellem det vedtagne budget, korrigeret for ændringer vedtaget i årets løb, og det forventede forbrug jævnfør denne økonomivurdering.

Forslag til den samlede § 40 bevilling er dermed på 37,6 mio. kr. i merforbrug og fordeler sig på de enkelte udvalg som ovenfor. Bevillingerne gives på sektor niveau, som svarer til det politiske bevillingsniveau. Se vedhæftet oversigt for bevillingerne på sektorniveau.

Anlæg 2022 og budget 2023-2026

Af hensyn til håndtering af kommunens fremtidige likviditet indgik der i budget 2023-2026 en række anlægsprojekter der oprindeligt var overført til 2022 fra tidligere år eller afsat i budgettet for 2022. Da disse anlæg nu indgår i budgettet for 2023-2026 skal de rådighedsbeløb der er afsat i 2022 tilføres kassen. Det drejer sig om anlæg på 42,183 mio. kr., som fremgår af vedlagte oversigt.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter økonomivurderingen

Hermed præsenteres årets 3. økonomivurdering for Økonomiudvalget. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget pr. 30. september, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten af året.

På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 253,6 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 0,5 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til et korrigeret budget på 254,7 mio. kr. Det korrigerede budget indeholder overførsler fra regnskab 2021, som er besluttet på byrådets møde i april 2021. Økonomiudvalget har samlet fået overført 19 mio. kr. i overskud fra regnskab 2021.

Generelt:

Kommunerne er lige nu udfordret af stigende priser samt udgifter til fordrevne ukrainere.

Der opleves stigende priser på mange varer og ydelser, men især er brændsel og drivmidler (brændstof, el og varme) steget. Der er dog stor forskel på prisstigningerne til eksempelvis varme fra sted til sted. I nogle områder er der store stigninger og i andre er der ingen eller kun en minimal prisstigning. Samlet set vurderes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på 2 - 3 mio. kr. for hele Rebild Kommune på brændsel og drivmidler. Ud over nævnte forskelle i udgiftsstigninger til varme, må der omvendt forventes en generel besparelse på energi de sidste måneder som følge af de anbefalede nedjusteringer af rumtemperaturen, der i begrænset omfang formentlig vil reducere effekten af prisstigningerne.

I forhold til fordrevne fra Ukraine er der enighed mellem regeringen (i skrivende stund fungerende regering) og KL om, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifterne. Der var også enighed om at målrette finansieringen til kommunerne efter hvor mange ukrainere, kommunen modtager, og senere på året at følge op på økonomien i 2022. Kommunerne skal i løbet af november indsende opgørelser over udgifter til KL. Vi forventer derfor, at der kommer en tilbagemelding sidst på året om eventuel kompensation. Det er mellem KL og regeringen aftalt at følge op på økonomien her sidst på året, det er således forventningen, at kommunerne samlet set bliver kompenseret for nettoudgifterne.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, der er vedlagt som bilag.