Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter evalueringen og beslutter at vente til efter november 2018 med stillingtagen til permanent videreførelse eller afskaffelse af ordningen.

De økonomiske konsekvenser af tilskuddet til pasning af egne børn afhænger af, om de der vælger at passe deres barn hjemme ville have gjort det alligevel, eller om de istedet ville have fået barnet passet i kommunalt eller privat regi. Overordnet kan man sige, at tilskuddet giver en besparelse for kommunen, hvis barnet ellers ville have gået i kommunal eller privat vuggestue eller modtaget økonomisk friplads. Tilskuddet indebærer derimod en merudgift for kommunen i de tilfælde, hvor barnet ellers ville have været passet hjemme uden tilskud, eller ville have været indskrevet i kommunal eller privat dagpleje (i vedlagte bilag fremgår de økonomiske udgifter ved forskellige pasningsmuligheder nærmere).

Af svarerne fra spørgeskemaundersøgelsen ses det, at en stor del af forældrene giver udtryk for, at de ville have hjemmepasset deres barn, selvom der ikke eksisterede en tilskudsmulighed. Og hovedparten af de øvrige ville have valgt privat børnepasser til deres barn. Samlet tyder dette på, at ordningen medfører øgede pasningsudgifter for kommunen, hvortil der også skal lægges kommunens udgifter til administration af ordningen. Der er dog tale om et meget lille antal sager.

Baggrund

Den 1. september 2017 besluttede det daværende byråd i Rebild Kommune at indføre tilskud til pasning af egne børn, gældende fra 1. november samme år, og med virkning et år frem. Samtidig blev det besluttet at evaluere ordningen i maj 2018. Sidstnævnte er baggrunden for nærværende sag.

Muligheden for at give forældre tilskud til pasning af egne børn følger af Dagtilbudslovens §86, der fastlægger, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre, med børn i alderen 24 uger og frem til skolestart, mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn som alternativ til en plads i et dagtilbud. I forbindelse med byårdets beslutning fra september 2017 blev det dog vedtaget, at tilbuddet i Rebild Kommune alene skulle gælde forældre med børn i alderen 24 uger til 2 år og 11 måneder. Ydermere besluttede byrådet, at fastlægge forældrenes tilskud til 85 procent af nettodriftsudgiften for det billigste kommunale dagtilbud til samme aldersgruppe, hvilket er det maksimale tilskud som Dagtilbudsloven giver mulighed for.

Omfang

En opgørelse fra maj måned viser, at 12 forældre aktuelt benytter tilbuddet om at modtage tilskud til pasning af egne børn. Samlet har 16 forældre benyttet sig af tilbuddet siden indførslen i november 2017. Omkring en fjerdedel af forældrene er fra Støvringområdet, mens resten er fra de øvrige dele af kommunen. I henhold til reglerne for tilskuddet kan der minimum gives tilskud i otte uger og maksimalt i et år. Kigger man på de tilskudssager, der indtil nu har været, ses det, at 2/3 del af forældrene har søgt om tilskud til pasning af egne børn i et år, mens 1/3 har søgt om tilskud for en kortere periode.

Hvorfor vælger forældrene denne pasningsmulighed? 

Forvaltningen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de forældre der har modtaget tilskud til pasning af egne børn. I undersøgelsen er der bl.a. blevet spurgt til baggrunden for, at forældrene har valgt at hjemmepasse deres børn. Da der er tale om en mindre undersøgelse blandt de 16 tilskudsmodtagere, må resultaterne ikke overfortolkes.

Af forældrenes svar fremgår det først og fremmest, at forældrene er rigtigt glade for tilskudsmuligheden. Og for langt flertallet af forældrene gælder det, at de har valgt denne pasningsmulighed, fordi de mener, at det er det bedste for deres barn og fordi det giver dem mulighed for en tæt relation til deres barn i barnets første leveår. Herudover angiver nogle, at tilskudsmuligheden passede godt ift. deres aktuelle familiesituation, mens enkelte begrunder det med, at man ser denne pasningsmulighed som et godt alternativ til en kommunal vuggestue, der vurderes at have en for lav normering. Flere af de adspurgte giver desuden udtryk for, at de ønsker tilskudsmuligheden gjort permanent og så gerne at tilskuddet udvides til også at omfatte børn i børnehavealderen.

Endelig er de adspurgte forældre i spørgeskemaundersøgelsen også blevet spurgt til, hvilken pasningsform de ville have valgt til deres barn, hvis tilskudsmuligheden ikke havde eksisteret. Hertil har 50 procent svaret, at de ville have passet barnet hjemme uden tilskud, 31 procent ville have valgt privat børnepasser, 6 procent en kommunal dagplejer mens 13 procent ville have valgt andre privatfunderede løsninger udenfor det kommunale regi.

Skal ordningen fortsætte?

Som nævnt indledningsvist blev tilskuddet til pasning af egne børn indført i november 2017 - i første omgang for et år. Idet tilskuddet til pasning af egne børn gives for en periode på op til et år, vil ordningen - såfremt den besluttes afviklet igen - have en vis udfasningsperiode. Det vurderes dog hensigtsmæssigt at træffe endelig beslutning om tilskudsmuligheden i november - dels vil dette ligge i tråd med byrådets oprindelige beslutning, dels vil man på dette tidspunkt kende det fulde indhold af den nye dagtilbudslov, herunder de dele af loven som omhandler forældres mulighed for at benytte forskellige "fleksible pasningsformer".

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget sender Børne- og Ungepolitikken i offentlig høring med høringsfrist d. 31. august 2018

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. juni 2018, pkt. 59:

Sendes i høring

Udvalget ser gerne et større fokus på forældrenes ansvar og børnenes rolle i fællesskabet.

Sundhedsudvalget, 12. juni 2018, pkt. 70:

Godkendt.

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Rebild Kommune skal have en ny sammenhængende børne- og ungepolitik.

Udkastet til Børne- og Ungepolitikken er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem Center Børn og Unge, Center Familie og Handicap, Center Arbejdsmarked og Borgerservice samt Center Sundhed, Kultur og Fritid, udkastet er vedlagt som bilag.

Politikken er udarbejdet på baggrund af en proces, som har involveret alle elevråd, Ungerådet, repræsentanter fra forskellige andre råd, forældre, medarbejdere, ledere og politikere. Sammen har de på en fælles temadag sat deres aftryk og været med til at skabe en fælles børne- og ungepolitik med engagement, ejerskab og følgeskab. Alle deltagere fra temadagen har haft arbejdsgruppens sammenskrivning af input fra temadagen til gennemsyn, og har derfor på et tidligt tidspunkt i skriveprocessen haft mulighed for at komme med yderligere input til politikken.

Børne- og ungepolitikken sætter en fælles retning for alle der har med børn og unge at gøre i vores kommune. Den udstikker de overordnede rammer for vores daglige arbejde, så både borgere og medarbejdere ser kommunens indsatser på børne- og ungeområdet som del af en helhed. På denne måde skal politikken medvirke til at skabe sammenhæng mellem vores tiltag og højne kvaliteten i børnenes og de unges dagligdag. Dens succes skal først og fremmest måles på, om vi formår at omsætte ordene til handling og tænke den ind som en naturlig del af hverdagen.

Udkast til politikken folder sig ud i fire fokusområder, som sammen sætter retning for dialog og  handling både centralt og lokalt.

• Børn og unges stemme
• Fællesskaber der rummer
• Leg, lær og skab!
• I bevægelse

De er alle brikker i puslespillet, som bidrager til at skabe det gode liv for børn og unge.

Udkast til politik sendes i offentlig høring henover sommeren med høringsfrist d. 31. august 2018 og forventes endelig godkendt af byrådet i november 2018. Høringsperioden er blevet forlænget efter et ønske fra skolerne. Den reviderede tidsplan ser således ud: