Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne-og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Hovedparten af den nye dagtilbudslov forventes at kunne implementeres inden for de nuværende økonomiske rammer. Dog kan der komme økonomiske udgifter, eksempelvis i forbindelse med fuld indfasning af forældres mulighed for at få deltidsplads samtidig med afholdelse af barsel. Dette vil blive klarlagt i forbindelse med kommende sager til politisk behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Folketinget vedtog 24. maj en ny dagtilbudslov. Hovedparten af lovgivningen trådte i kraft pr. 1. juli 2018, med undtagelse af lovens bestemmelser om frit valg og mulighed for deltidsplads for forældre på barsel, der først træder i kraft 1. januar 2019. Herudover skal lovgivningens elementer omkring en styrket læreplan først være fuldt implementerede i juli 2020.

Helt overordnet har den nye dagtilbudslov et tosidet fokus, som dels udgøres af en styrkelse af kvaliteten i dagtilbuddene, dels en øget fleksibilitet for forældre til børn i dagtilbud.

Lovgivningen indeholder konkrete anvisninger til, hvorledes de to indsatsområder realiseres. I forhold til styrkelsen af kvaliteten i dagtilbuddene, så skal dette ske ved:

  • Tilvejebringelsen af et fælles pædagogisk grundlag for dagtilbuddene i Rebild Kommune
  • Realisering af en styrket pædagogisk læreplan
  • Kompetenceudvikling og ministerielle puljer
  • At den pædagogiske praksis følges op af en styrket lokal evalueringskultur

I forhold til at tilvejebringe en øget fleksibilitet for forældre til børn i dagtilbud, skal dette ske ved:

  • Fastsættelse af overordnede rammer og retningslinjer på kommunalt niveau
  • Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelserne
  • At tilbyde forældre kombinationstilbud og frit valg
  • Bedre vilkår for private leverandører
  • Tilsyn med private tilbud

I vedlagte pixi-udgave over elementerne i den nye dagtilbudslov, uddybes ovenstående. Herudover er lovgivningsteksten i sin fulde længde vedlagt.

Implementering af ny lovgivning

Indsatserne i forhold til en styrkelse af kvaliteten i dagtilbuddene gælder som nævnt pr. 1. juli 2018 og skal være fuldt implementeret i juli 2020. I Center Børn- og Unge er der udarbejdet et kommissorie for en arbejdsgruppe, med det formål at designe en implementeringsplan for de pædagogiske indsatser. Arbejdsgruppen består af 1 kontraktholder, 2 pædagogiske ledere, leder af dagplejen, 1 tilsynskonsulent og centerets udviklingskonsulent. Arbejdsgruppen videregav deres anbefalinger til processen den 29. juni og den 11. september fremlægges procesplanen for kontraktholdergruppen.

Indsatserne i forhold til den øgede fleksibilitet for forældre til børn i dagtilbud vil kræve en del administrativt arbejde, gennemgang af vedtagne regler og procedurer mv. I forhold til implementeringen af denne del af lovgivningen, vil der blive fremlagt særskilte sager frem til politisk beslutning eller orientering. Den første af disse sager vedrører forældres mulighed for at få et såkaldt "kombinationstilbud". Denne sag behandles på samme dagsorden. 

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og FamilieudvalgetFolketinget har den 24. maj 2018 vedtaget en ny dagtilbudslov. Hovedparten af lovgivningen trådte i kraft pr. 1. juli 2018, med undtagelse af bestemmelse om frit valg og mulighed for deltidsplads for forældre på barsel, som træder i kraft 1. januar 2019. Herudover skal lovgivningens elementer omkring en styrket læreplan først være fuldt implementerede i juli 2020.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget godkender forslag til indhold og tidsplan med henblik på udarbejdelse af egentligt kommissorium.

Udvalget ønsker, at følgende områder indgår i analysen:

  • Byrsted
  • Hellum
  • Evt. andre områder, hvor analysen viser, at store grupper af elever vælger anden kommuneskole end distriktsskolen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og familieudvalget

- drøfter grundlaget for en analyse af skoledistrikterne, herunder kriterier der skal ligge til grund for evt. forslag om ændringer, samt om der er særlige geografiske områder, der skal undersøges

- drøfter overordnet ramme for tidsplan

Sagsfremstilling

Baggrund

Der er fra politisk side igennem det sidste år udtrykt ønske om en undersøgelse af behovet for en revision af de nuværende skoledistrikter. I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen for Støvring kigges der særskilt på byens to skoledistrikter, hvorfor de vil være undtaget for den revision, der her drøftes rammerne for.

En skoledistriktsændring skal gerne ske i god tid inden tidspunktet for skoleindskrivning af kommende skolebørn, og herudover skal der tages højde for mulige ændringer i busruter, foretages høring blandt berørte skolebestyrelser mv.

Indhold til et kommissorium 

Forvaltningen foreslår en indledende drøftelse med henblik på at kunne fremlægge et kommissorium til politisk godkendelse i september. I denne forbindelse kunne en analyse af ændringer i skoledistrikterne bl.a. blive udarbejdet med baggrund i følgende kriterier:

  • Hvor mange elever der har valgt anden skole end distriktsskolen? - herunder, om de enkelte skoler oplever at have store grupper af elever fra andre distrikter
  • Det undersøges nærmere, hvilke om muligheder der er for distriktsændringer, såfremt der er tale om større grupper af elever fra samme geografiske område
  • Nærhed/geografisk afstand mellem hjem og skole – herunder optimering af befordringen af eleverne
  • Udnyttelse af de fysiske rammers kapacitet på skolerne (kapacitetsmæssig plads på den ønskede skole)
  • Sikre optimale vilkår i forhold til klassestørrelser
  • Skolebuskørsel
  • Økonomi

Konkrete områder

Forvaltningen får stort set ingen borgerhenvendelser vedr. de nuværende skoledistriktsgrænser. Dog har der tidligere været borgerhenvendelser fra området omkring Byrsted, hvor der er blevet fremsat ønske om at flytte distriktsskole fra Suldrup til Øster Hornum. Foruden dette område vurderer forvaltningen, at man kan undersøge den nuværende inddeling af det gamle Hellum-distrikt, der er delt imellem Kilden og Skørping skoledistrikter. Eventuelle andre områder med potentielt behov for en revision af skoledistriktsgrænsen, vil kræve en nærmere undersøgelse.

Tidsplan ift. evt. ændringer i skoledistrikter

En ændring af skoledistrikter skal være på plads i god tid forud for skoleindskrivningen, som i Rebild Kommune foregår i januar måned forud for kommende skoleår.

Det er vigtigt af hensyn til kommende skolebørn og deres forældre, at den skole de har forventet og snakket om ikke ændres lige forud for indskrivning, men at der er god tid for forældre og børn til at indstille sig på ændringer. Desuden vil evt. ændringer af distrikter ligeledes betyde en ændring i samarbejdet mellem dagtilbud og skoler, som ligeledes skal have tid til at indgå i nye samarbejdsrelationer.

Skolebusruter

En ændring af skoledistrikter vil kunne betyde ændringer i de nuværende skolebusruter. En mindre ændring af nuværende ruter kan lade sig gøre ved at indsende ønsker hertil i efteråret. En større ændring vil betyde en inddragelse af NT i forløbet, med henblik på at få oplysninger om muligheder og økonomiske konsekvenser forbundet med en ændring.

Desuden vil en ændring i skoledistrikter kun kunne gælde for kommende elever, hvilket vil sige, at de nuværende ruter skal fortsættes, indtil alle elever fra de gamle distrikter ikke længere går på den gamle distriktsskole.

Endelig kræver en ændring af skoledistrikter en høring ved de berørte skolebestyrelser, hvorfor der foreslås en proces, hvor evt. ændringer af skoledistrikter først gælder med virkning fra august 2020. På denne måde kan der sikres tid nok til at sikre et grundigt forarbejde og tid til at inddrage de berørte interessenter.

Forslag til overordnet tidsramme 

En overordnet tidsramme kunne derfor se således ud:

September: Kommissorium vedtages

Oktober til marts: Der arbejdes med analyse - og skolerne inddrages (herunder evt også NT ift. evt. beregninger af busruter)

April: Politisk behandling

Maj: Høring

Juni: Politisk beslutning om evt. ændringer

Resume

Sagen afgøres i: Børn- og Familieudvalget. Oplæg til en indledende drøftelse af, hvad en analyse af skoledistrikterne i Rebild Kommune skal indeholde

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0