Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og FamilieudvalgetI forbindelse med indførsel af en ny tildelingsmodel på specialundervisningsområdet i 2017 blev det samtidig besluttet at evaluere modellen i efteråret 2018. Idet der i evalueringen af tildelingen til specialundervisningsområdet kan vælges forskelligt fokus ønskes i første omgang en politisk drøftelse af evalueringens fokus.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender kommissorium for evaluering af ny tildelingsmodel på skoleområdet.

Sagsfremstilling

Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 26. januar 2017, at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til skoleområdet. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra skoleåret 2017/18 med det overordnede formål, at få en tildelingsmodel “der i højere grad giver lige mulighed for at drive skole”.

Den nye tildelingsmodel består af en minimumstildeling til 22 elever pr. klasse samt en delvis elevtalsafhængig tildeling til skolernes administration. Herudover er der i modellen indlagt en fast tildeling til administration samt en fast tildeling til de små skoleafdelinger i Blenstrup og Ravnkilde.

Sammen med beslutningen om at indføre en ny tildelingsmodel på skoleområdet blev det desuden besluttet at evaluere modellen i efteråret 2018. Sidstnævnte er baggrunden for nærværende kommissorium.

Evalueringen af den ny tildelingsmodel på specialundervisningsområdet, der blev indført samtidig med modellen på almenområdet, sker i et særskilt forløb og er dermed ikke en del af den evaluering, dette kommissorium lægger rammerne for.  

Kommissorium for evaluering

Vedlagt denne sag er et kommissorium for en evaluering af den ny tildelingsmodel for skoleområdet. Evalueringens fokus vil overordnet ligge på en undersøgelse af, hvorvidt målsætningen om at "give lige muligheder for at drive skole" synes at være lykkedes. Dette vil i praksis blive undersøgt via inddragelse af skolernes ledelser, analyse af økonomiske fakta på området og slutteligt en høring blandt skolerne.

Evalueringsprocessen organiseres med en styregruppe (Børne- og Ungechef, en leder og en konsulent fra CBU), en arbejdsgruppe (to konsulenter fra CØKIT og CBU) og en referencegruppe (kontraktholderne for dagtilbud). Evalueringen vil blive forelagt udvalget på møde den 14. november, hvorefter den kan sendes i høring.  

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og FamilieudvalgetI forbindelse med politisk beslutning i 2017, om indførsel af en ny tildelingsmodel på skoleområdet i Rebild Kommune, blev det samtidig besluttet, at modellen skulle evalueres i efteråret 2018. Hermed fremlægges kommissorium for denne evaluering.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender kommissorium for evaluering af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet i Rebild Kommune besluttede på sit møde den 30. marts 2017 at indføre en ny model for tildeling af ressourcer til dagtilbudsområdet. Beslutningen trådte i kraft med virkning fra 1. august 2017 med baggrund i et politisk ønske om, at "øge gennemsigtigheden i tildelingen og inddrage socioøkonomiske faktorer”.

Den nye tildelingsmodel kombinerer en differentieret grundtildeling med en høj vægtning af socioøkonomi. Herudover udgøres modellens centrale elementer bl.a. af, at støttemidler og pulje til normeringer fordeles efter socioøkonomisk faktor, mens øvrige puljer fordeles efter børnetal.

Udover at træffe beslutning om tildelingsmodel blev det politisk besluttet at tilføre midler i 2017 og 2018 ved prioritering inden for rammen til dagtilbud, der ellers ville få en samlet negativ tildeling ved modellen. Endelig blev det besluttet, at modellen skulle evalueres i efteråret 2018.

Kommissorium for evaluering

Vedlagt denne sag er et kommissorium for en evaluering af den ny tildelingsmodel for dagtilbudsområdet. Evalueringens fokus vil overordnet ligge på en undersøgelse af, hvorvidt målsætningen om at "øge gennemsigtigheden i tildelingen og inddrage socioøkonomiske faktorer" synes at være lykkedes. Dette vil i praksis blive undersøgt via inddragelse af dagtilbuddenes ledelser, analyse af økonomiske fakta på området og slutteligt en høring blandt dagtilbuddene.

Evalueringsprocessen organiseres med en styregruppe (Børne- og Ungechef, en leder og en konsulent fra CBU), en arbejdsgruppe (to konsulenter fra FCØKIT og CBU) og en referencegruppe (kontraktholderne for dagtilbud). Evalueringen vil blive forelagt udvalget på møde den 14. november, hvorefter den kan sendes i høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0