Hermed præsenteres årets første økonomivurdering for Rebild Kommune. Som udgangspunkt er vurderingen på baggrund af forbruget i 1. kvartal 2017, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.
Mindreforbruget på driften skal især findes på Arbejdsmarkedsudvalgets og Økonomiudvalgets områder.
På arbejdsmarked er det den lave ledighed der giver færre udgifter til forsørgelse, mens det på administration er de tværgående fællesudgifter, der er mindre end budgetteret, herunder især overførsler af mindreforbrug fra tidligere år.
Befolkningen i Rebild Kommune er inde i en hastig udvikling og her pr. 1. maj var der 29.584 indbyggere i kommunen.
Nedenfor ses budget, forventet regnskab og afvigelse for drift og anlæg.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag.
Vi har arbejdet med et nyt design til vedhæftet økonomivurderingsrapport - den læses sådan.
- Første side viser: Hovedtal for kommunens regnskab med pil for markering af, om der er tale om mer- eller mindreforbrug, samt en graf med likviditet og en med befolkning.
- Herefter kommer sider med finansiering, serviceudgifter og anlæg.
- På de efterfølgende sider vises første side fra økonomivurderingerne for de enkelte udvalg.