Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Der ønskes udarbejdet en nærmere analyse af forsøgsprojektet i Bælum, der belyser pro-jektets effekter og mulige ændringsforslag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Til forsøget er der afsat 0,4 mio. kr. til løn i 2016 og 0,4 mil. kr. 2017. Der har endvidere været en række engangsudgifter til indkøb af gryder, pander, varmeskab mm. svarende til et beløb på 20.000,- kr. Alle investeringer er lavet og holdes inden for rammen på 1,3 mio. kr.

Sagsfremstilling

Projekt frisklavet mad på Bælum Ældrecenter

I budgetaftalen for 2016-19 er der afsat 3 mio. kr. til forøgelse af kvaliteten af maden på ældrecentrene. Som en del af dette gennemføres et forsøg på Bælum Ældrecenter med tilberedning af frisklavet, varmholdig mad til beboerne. Formålet med projektet er at afklare, om beboerne på Bælum Ældrecenter oplever en forøgelse i kvaliteten af den varme mad set i forhold til den køle/vakuum mad de tidligere fik, og som blev produceret i køkkenet i Støvring.

En væsentlig hensigt med projektet er, at inddrage beboerne i, hvilke ønsker de har til menu og øvrige ønsker til mellemmåltider. En anden hensigt er, at beboerne kan deltage i madlavningen og dufte madlavningen undervejs. Midtvejsstatus viser, at alle beboere er opfordret til at komme ned i aktivitetscentret for at følge madlavningen og spise dernede. Erfaringen er indtil nu, er dog, at kun meget få beboere ønsker at deltage under madlavningen. Beboerne vil gerne blive i deres boenheder eller spise i deres lejlighed.

Beboerne giver udtryk for, at de generelt er godt tilfredse med deres døgnkost på Bælum Ældrecenter, og ældrecentrets leder samt lederen af køkkenet har et højt informationsniveau omkring maden til beboerne på ældrecentret.

Investeringer i produktionskøkkenet og effekten heraf

Pr. 1. december 2016 er det nye køkken med nyt inventar klart.

De nyindkøbte ovne er allerede i brug, og der er tid at spare ved brugen af de nye ovne, hvilket effektiviserer arbejdsprocessen. Som et eksempel kan nævnes, at der med de nye ovne nu kan steges kød om natten, så det er klart til brug, når medarbejderne møder ind om morgenen. Et andet eksempel er, at der med de nye ovne kan steges 400 bøffer på en gang ved blot at sætte disse ind i ovnen. Tidligere skulle en medarbejder først stege bøfferne på panden og efterfølgende færdigstege disse i ovnen. Arbejdsprocessen effektiviseres endvidere, fordi ovnen kun bruger den halve tid til opvarmning og har automatisk rengøring.

Udover denne effektiviseringsgevinst  bliver kødet mere mørt, da ovnene kan fremme modningsprocessen og kødet holder i langt højere grad på saften, hvorfor det ikke bliver tørt. Der er endvidere 12% mere kød tilbage efter stegningen, hvorfor der ikke er så stort et svind som tidligere. Ovnen er forprogrammeret og den nye teknologi giver et bedre produkt, idet ovnen måler, vejer, justere tiden, tilsætter vand etc. Det betyder, at alle kan bruge ovnene, og at produktet bliver ens hver gang, hvorfor beboerne ikke oplever svingende kvalitet i maden. Den tid, der spares ved brug af de nye ovne, anvendes blandt andet til at bearbejde frisk indkøbt kød, hvorfor køkkenet ikke køber færdigprodukter på samme vis som tidligere.  

Køkkenet har endvidere fået en ny pakkemaskine, der effektiviserer arbejdsprocessen væsentligt. Tidligere skulle en medarbejdere pakke mad i tre dage - dette kan nu gøres på én dag. Det betyder, at der bliver frigivet medarbejderressourcer til andre opgaver - herunder bearbejdning af friske råvarer. Et projekt, der starter op pr. 1. januar 2017. Tanken er, at køkkenet kun køber friske råvarer/grøntsager og bearbejder dem fra bunden. Det giver en langt bedre kvalitet for beboerne samtidig med, at der er en økonomisk gevinst at hente. Til bearbejdningen af de friske råvarer/grøntsager etableres et grovkøkken ved at ombygge kontorfaciliteter hertil. Dette gøres både for at holde kød og grøntsager adskilte og for at give plads til kølefaciliteter og arbejdsplads til den nye opgave.

Ved brug af den nye pakkemaskine sikres endvidere en langt bedre hygiejne, idet den pakker det hele til hver boenhed for sig, hvorfor produktet ikke skal åbnes før brug. Tidligere blev alt til et ældrecentre pakket for sig, sauce for sig, kød for sig osv. Når det blev leveret til ældrecentret, skulle det pakkes om til de respektive boenheder. Det betyder, at den tid der tidligere blev brugt til at pakke maden om til mindre portioner til hver boenhed, nu kan anvendes til at lave lækre mellemmåltider eller andet godt til beboerne.

I forlængelse af de nye investeringer i køkkenet og effektiviseringen herved er der fundet 30 medarbejdertimer. Disse timer bruges nu som ekstra hjælp ad hoc på ældrecentrene i modtagerkøkkenerne og på sigt skal nogle af timerne bruges til at bearbejde de frisk indkøbte råvarer.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Som en del af budgetaftalen for 2016-19 er det besluttet, at der skal gennemføres et forsøg med tilberedning af frisklavet, varmholdig mad på Bælum Ældrecenter. Det betyder, at køkkenet på Bælum Ældrecenter i perioden fra juni 2016 til december 2017 skal tilberede den varme mad til beboerne. Sundhedsudvalget orienteres i nedenstående om status på projektet samt om investeringerne i produktionskøkkenet og effekten heraf.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Ud af de 1 mio. kr. projektet har været bevilliget i 2016, har der aktuelt været et mindreforbrug på omkring 220.000.

De uforbrugte midler overføres til projektets aktiviteter i 2017.

Sagsfremstilling

Indsatsfokus

Styregruppen har besluttet, at fokusere indsatsen på de mindste børn på 0-6 år i første fase. De ældre børn vil der blive fokuseret på senere i projektforløbet. Baggrunden for denne beslutning er et ønske om fra start at prioritere indsatsen imod den målgruppe - de mindste børn - hvor projektet har som mål at give den mest markante effekt.

Ny organisering

Der er lavet en ny projektorganisering i Fælles Indsats (se vedlagte bilag - "projektorganisering") og i den forbindelse, er der nu nedsat en projektgruppe, som har sin opstart oktober 2016. Projektgruppens rolle er, at koordinere de indsatser som styregruppen igangsætter, og komme med input til projektets indhold. Det er projektgruppens opgave at kvalificere oplæggene fra arbejdsgrupperne og projektmedarbejderne til styregruppen og sikre sammenhæng i arbejdsgruppernes arbejde. Ligeledes vil projektgruppen kunne gøre styregruppen opmærksom på særlige udfordringer eller muligheder, der skal tages højde for i det fortsatte arbejde.

Styregruppen består fremadrettet af direktør, centerchefer og projektkoordinator.

Der er i projektet startet en ny projektkoordinator fra 1. oktober 2016.

FI teams og arbejdsgrupper

Der holdes fast i organiseringen af FI teams i de tre distrikter vest, midt, øst. De har før sommeren kørt test i udvalgte daginstitutioner og er fra august rullet ud i kommunens dagpleje samt daginstitutioner. FI-teams er blevet godt modtaget i daginstitutionerne i alle tre distrikter, og der er afholdt møder både med og uden forældredeltagelse. Ved nogle møder har det således været muligt at fastsætte en handlingsplan og fx tilbyde samtaler og opfølgning  til barnet/familien, mens der på andre møder har været ydet konsultativ og tværfaglig sparring til institutionens personale. Daginstitutionerne har budt lidt forskelligt ind på møderne, og der pågår dels en løbende forventningsafstemning ift. hvilke sager, der med fordel kan drøftes i disse fora, og dels en drøftelse af hvordan vi i videst mulige omfang inddrager forældrene i møderne.

I oktober 2016 starter arbejdsgruppen Tilbud og Indsatser op. Denne arbejdsgruppe har til opgave at se på de tilbud, ydelser og foranstaltninger, vi har til de helt små børn. Arbejdsgruppen skal skabe et samlet tværgående overblik samt se på, hvad der kunne tilpasses i de nuværende tilbud eller udvikles af nye relevante tilbud.

Inddragende dialogværktøj

Der er fundet det rigtige dialogværktøj, som kan styrke kommunikationen på tværs af faggrupperne, så disse kan tale ”samme sprog” omkring det enkelte barn. Dermed kan det undgås, at vigtig information går tabt. Et inddragende dialogværktøj er en systemisk og løsningsorienteret metode, som vi kan anvende i samarbejdet om og med udsatte børn, unge og deres familier. Vi har søgt og fået økonomiske midler til køb af og uddannelse i et inddragende dialogværktøj og har afdækket hvilket dialogværktøj, der bedst vil kunne understøtte den tværfaglige kommunikation i Fælles Indsats.

Status siden Baseline

Idet FI-teamene kun har været i gang i kommunens daginstitutioner og dagpleje siden august 2016, er det endnu for tidligt at aflæse en egentlig effekt af projektets indsatser. Der er i 2. kvartal registreret en stigning i antallet af underretninger indenfor samtlige aldersgrupper, og i 3. kvartal er der registreret et fald i antallet af underretninger. Dette tilskrives de sæsonudsving, der på landsplan sædvanligvis registreres i antallet af underretninger over året, og altså ikke et umiddelbart resultat af Fælles Indsats.

Fremadrettet fokus

  • Vi fokuserer den kommende tid på at få FI kørt godt ind for de 0-6 årige
  • I den kommende tid vil vi gennem opstart af arbejdsgruppen for tilbud og indsatser arbejde på at få sat fokus på, hvilke allerede etablerede indsatser vi i kommunen har for de 0-6 årige, og derudover se på, hvordan vi kan flere skabe gode tilbud for de 0-6 årige.
  • Næste status fra Baseline udsendes marts 2017

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0