Sagsfremstilling
Forvaltningen har udarbejdet en handleplan for økonomisk genopretning af Center Pleje og Omsorg i 2016, idet det endelige regnskabsresultat for Pleje og omsorgsområdet betyder overførsel af merforbrug på 6,1 mio. kr. til budget 2016. I notatet "Årsager til budgetoverskridelser i 2015", der er vedlagt som bilag, redegøres der for, hvorfor der er opstået et merforbrug i Center Pleje og Omsorg samt hvilke administrative tiltag, der blev foretaget i 2015 for at reducere udgifterne.
Forvaltningen har desuden udarbejdet et forslag til en handleplan for Pleje og Omsorgsområdets økonomi i 2016. I "Handleplan for økonomisk genopretning, 2016" beskrives de økonomiske udfordringer, som centret står overfor og hvilke tiltag, der vil blive iværksat for at reducere merforbruget. Handleplanen er vedlagt som bilag på sagen.
Det fremgår af handleplanen, at Center Pleje og Omsorg, inden årets begyndelse, står overfor et forventet budgetoverskridelse i 2016 på 6,3 mio. kr., hvis ikke udgifterne reduceres på området. Det er væsentligt at bemærke, at det indgår som en forudsætning for de 6,3 mio. kr., at merforbruget fra 2015 dermed afdrages over en to årig periode. Det bemærkes desuden, at værdighedspuljen på 5,0 mio. kr. ikke er indregnet som en del af budget 2016.
For at reducere udgiftsniveauet foreslår forvaltningen iværksat en genopretningsplan, hvor der administrativt er fokus på fire områder, hvor der forventes udgiftsstigninger i forhold til det oprindelige budget: Centrale puljer, visitation, udførere og lejetab.
Af nedenstående skema fremgår handleplanens indsatsområder og deres forventede virkning og udgiftsudviklingen:
Afvigelser i forhold til oprindeligt budget enten ved forbrugsreduceringer eller båndlæggelser af budget |
Afvigelser i mio. kr. |
Afvigelser i mio. kr. |
|
Central pulje |
Køkken - pulje på 0,4 mio. kr. fra inventarforsikring inddrages |
0,4 |
2,7 |
Forventet mindreforbrug på arbejdsmiljø og trivsel |
0,8 |
||
Forventet mindreforbrug på Velfærdsteknologipuljen |
1,5 |
||
Visitation |
Revisitation af § 94 hjælp til pleje |
0,5 |
2,0 |
Revisitation i hjemmeplejen |
1,5 |
||
Udfører |
Hjælpemidler og hjælpemiddeldepot |
0,6 |
0,6 |
Sygeplejen - behov for øget budget |
- 1,1 |
||
Ældrecentrene - forventet løn/driftsreduktion i forhold til oprindeligt budget 2016 |
1,5 |
||
Forventede merudgifter på §§ 118-119 plejevederlag |
-0,6 |
||
Forventede besparelser på pedellønninger |
0,2 |
||
Elever - forventet budgetoverholdelse, nedbringelse af forbrug med 0,7 mio. kr. |
0,0 |
||
Lejetab |
Lejetab - merudgift i forhold til budget på baggrund af forbrug 2015 |
-1,1 |
-0,7 |
Ældreboliger - lejes ud til andre |
0,1 |
||
Ældreboliger - boliger reserveret til flygtninge i hele 2016 |
0,3 |
||
I alt |
4,6 |
Som det fremgår af ovenstående skema og af den vedhæftede handleplan forventes de samlede administrative reduktionstiltag at kunne udgøre udgiftsreduktioner på 4,6 mio. kr. Idet budgetudfordringen udgør 6,3 mio. kr. er de administrative tiltag ikke nok såfremt, handleplanen skal kunne gennemføres. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at de tre ekstraordinære projekter under den gamle ældrepulje afvikles eller alternativt finansieres helt eller delvist af særlige puljemidler som eksempelvis værdighedsmidlerne eller national handleplan for demens.
De tre ekstraordinære projekter under den gamle ældrepulje er alle en ekstra indsats eller en ekstra aktivitet, der ligger ud over kommunens serviceniveau, hvorfor disse kan igangsættes under værdighedspolitikkens fem temaområder, som de falder fint i tråd med. Det bliver først offentliggjort i april måned fra Sundheds- og Ældreministeriet, hvordan midlerne til den nationale handlingsplan for demens udmøntes.
De tre ekstra ordinære projekter under den gamle ældrepulje og konsekvensen ved at stoppe disse beskrives i "Beskrivelse af og konsekvenser ved lukning af ældrepuljeprojekter" er vedlagt som bilag på sagen.
For en deltaljeret beskrivelse henvises til "Handleplan for økonomisk genopretning, 2016" og til "Årsager til budgetoverskridelser i 2015". Økonomi
Det forventes, at de samlede administrative reduktionstiltag kan udgøre udgiftsreduktioner på 4,6 mio. kr. Idet budgetudfordringen udgør 6,3 mio. kr. er de administrative tiltag ikke nok, såfremt handleplanen skal kunne gennemføres. På den baggrund finder forvaltningen det nødvendigt at anbefale, at de tre ekstraordinære projekter under den gamle ældrepulje afvikles eller alternativt finansieres af andre puljemidler som eksempelvis værdighedsmidlerne og særlig pulje til demens.Forvaltningen indstiller:
At Sundhedsudvalget godkender handleplan til økonomisk genopretning af Center Pleje og Omsorg
At handleplanen fremsendes til Økonomiudvalget til orientering
At Sundhedsudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt de tre projekter videreført fra den gamle ældrepulje skal ophøre eller videreføres for projektmidler udenfor budgettet.Sundhedsudvalget, 8. marts 2016, pkt. 28:
Sundhedsudvalget ønsker afholdt et ekstraordinært sundhedsudvalgsmøde mandag den 14. marts kl. 20 hvor punktet behandles.