Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Center Familie og Handicap fremlægger ledelsestilsyn for voksenhandicapområdet for Sundhedsudvalget hver tredje måned. Seneste ledelsestilsyn blev fremlagt for Sundhedsudvalget i maj 2016. Det er funktionslederen for det respektive område, som foretager ledelsestilsynet. Funktionslederen anvender den ledelsestilsynsskabelon som Deloitte har udarbejdet.

Formålet med det kvalitative ledelsestilsyn er at sikre kvaliteten i sagsarbejdet. Ligeledes er der i ledelsestilsynet fokus på, at de tiltag, der igangsættes i Center Familie og Handicap, bliver implementeret i rådgivernes daglige arbejde.

En gang årligt reviderer funktionslederne for de respektive områder ledelsestilsynsplanen for at sikre, at ledelsestilsynene har det rette fokus (planen er vedlagt sagen). Fokus på voksenhandicapområdet i 2016/2017 er som følgende:

  • Oktober 2016 holdes primært fokus på området: Afgørelser og serviceniveau og VUM
  • Januar 2017 holdes primært fokus på området: Opfølgninger
  • April 2017 holdes primært fokus på området: Handleplaner
  • Juli 2017 holdes primært fokus på området: Indstilling til visitation med henblik på foranstaltninger for perioden januar 2017 til juni 2017 

Ledelsestilsynets konklusioner:


Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet voksne i oktober 2016  

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2016 og vedlagt som bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for oktober 2016 på voksenhandicapområdet med kontrol af 5 sager.

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

  • Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
  • Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon. Det primære fokusområde i oktober 2016 på voksenhandicapområdet er afgørelser & serviceniveau samt VUM

På voksenområdet er der valgt 5 sager, hvoraf to er handicapkompenserende merudgift jf. SEL § 100, en er ledsageordning jf. SEL § 97, dagtilbud jf. SEL § 104 og botilbud jf. SEL § 108, en er bostøtte jf. SEL § 85 og en midlertidigt botilbud jf. SEL § 107

Overordnet set viser ledelsestilsynet, at der arbejdes grundigt med dokumentationsarbejdet.

Der er tale om grundige og gennemarbejdede VUM udredninger og analyser i sagerne, ligesom handleplanerne generelt set er gode. Både mål og indsatsmål er tydelige og angiver retning for indsatserne og er dermed med til at sikre det fortsatte udviklingsarbejde for borgeren. Der skal fremadrettet sættes fokus på varigheden af det enkelte mål. Det er ikke tydeligt, hvornår et mål forventes afsluttet.

Afgørelser og serviceniveau:

Der findes velbegrundede afgørelser i 4 ud af 5 udtrukne sager.

I sagerne findes velbeskrevne afgørelser om den aktuelle foranstaltning. Begrundelserne for afgørelsen er kortfattede og konkrete, men ikke altid individuelle.

I en enkelt sag er der tale om, at forespørgsel til borger og dennes svar retur om, at der ikke er tale om ændringer i forhold til tidligere bevilling - anvendes som afgørelse.

Det er indskærpet, at denne ”light udgave” af en afgørelse fremadrettet ikke accepteres.

I to ud af fem sager er der tale om forældet afgørelse, idet der ikke er fulgt rettidigt op.

Kommunens generelle serviceniveau er overholdt i samtlige sager

VUM (voksenudredningsmetoden):

Voksenudredningsmetoden anvendes i alle sager med en vis kompleksitet. Der anvendes ikke VUM i sager, der alene drejer sig om handicapkompenserende merudgifter jævnfør SEL § 100. Udredningerne bygger på samtaler med borgeren og er med til at sikre en involverende og ressourcefokuseret sagsbehandling. I udredningerne anvendes ligeledes udtalelser og vurderinger fra eksempelvis praktiserende læger eller andre sundhedsrelevante personer, bo- og opholdssteder og personer som yder bostøtte eller på anden vis fagligt er involveret i en borger. Metoden understøtter og sikrer en ensartet tilgang og sagsbehandling.

Generelt er udredningerne af en høj kvalitet; de er grundige og vel gennemarbejdede. Borgerperspektivet kunne dog i et par sager være mere fremherskende.

For at sikre forbedringer af de områder hvor ledelsestilsynet viser behov, laves opfølgning som følger:

  • Den enkelte sag drøftes med rådgiveren med fokus på individuelle læringspunkter. 
  • Læringspunkterne anvendes til samlet læring og udvikling i voksenhandicapteamet.
  • Fremadrettet skal rådgiverne have øget fokus på at få beskrivelserne af borgernes ressourcer. 
  • Der skal følges op i de to sager, der ikke er fulgt rettidigt
  • Der skal fremadrettet sættes fokus på rettidig opfølgning

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetCenter Familie og Handicap fremlægger ledelsestilsyn for voksenhandicapområdet for Sundhedsudvalget hver tredje måned, og seneste ledelsestilsyn blev fremlagt for Sundhedsudvalget i august 2016. I oktober 2016 er der i Center Familie og Handicap foretaget ledelsestilsyn på voksenhandicapområdet. Der er i alt gennemgået fem sager. Ledelsestilsynet viser overordnet set, at der udarbejdes grundige og gennemarbejdede VUM udredninger og analyser i sagerne, og at handleplanerne generelt set er gode. Et udviklingspunkt kunne være, at varigheden af det enkelte mål, blev gjort mere tydelig.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning. 

Økonomi

Forventningen er på nuværende tidspunkt, et udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde for 2016, som giver et merforbrug på 5,2 mio. kr. inklusiv overførslen fra 2015.

Effekterne ved screening af enkeltsager, samt gennemgang af behov for midler til § 12 behandling og specialundervisning, i henhold til den igangsatte handleplan, er indarbejdet.

Sagsfremstilling

Hermed en orientering om det forventede regnskab på det specialiserede voksenområde for 2016.

 

Disponeringsregnskabet for voksne med særlige behov eksklusiv BPA viser pr. oktober et udgiftsniveau på 95,4 mio. kr. en stigning i den samlede disponering på 0,3 mio. kr. i forhold til seneste fremlagte disponering. Indeholdt heri er ændringer i forhold til effekterne ved screening af enkeltsager, samt gennemgang af behov for midler til § 12 behandling og specialundervisning, i henhold til den igangsatte handleplan.

Disponeringsregnskabet for BPA viser pr. oktober et udgiftsniveau på 14,3 mio. kr. et fald på 0,1 mio. kr. i forhold til seneste fremlagte disponering.

Siden seneste disponering er der sket følgende ændringer

Nye borgere er kommet til: 0,3 mio. kr.

Ophørte foranstaltninger: -0,2 mio. kr.

Desuden er der sket tilpasning af takster og lignende: 0,1 mio. kr.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Det forventede samlede udgiftsniveau for 2016 beløber sig til 109,7 mio. kr., hvilket er 5,2 mio. kr. over budgettet. Heri indgår en overførsel af merforbrug fra 2015 på 1,0 mio. kr.

Effekterne ved screening af enkeltsager, samt gennemgang af behov for midler til § 12 behandling og specialundervisning, i henhold til den igangsatte handleplan, er indarbejdet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0