Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sag om rammer for kommende kontrakter udsættes til møde d. 11. januar 2017.

Der blev orienteret om status på Bælum Børneunivers.

Bestyrelsen fra Karensmindeskolen har inviteret udvalget til møde torsdag d. 10.11.16 for at drøfte høringssvar til budget.  

Børne- og Ungdomsudvalget siger ja til dialogmøde med Ungerådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Økonomi

Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

  • Personaleforhold 
  • Kommende sager til behandling i BUU (bilag vedlagt)
  • Evaluering af mødet

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Samme som sagsfremstilling. 

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget beslutter at afvente den ensartede opgørelse af lærernes un-dervisningstid på næste møde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter forslaget fra Bent Skovgaard Olsen.

Sagsfremstilling

Bent Skovgaard Olsen har på vegne af Enhedslisten Rebild bedt om at få behandlet følgende i Børne- og Ungdomsudvalget:

"Eleverne i folkeskolen har krav på god og velforberedt undervisning. Derfor skal der mere fokus på hvor mange minutter lærerne har til at forberede sig inden de går ind i klasseværelset.

Der er to ting, der er afgørende for kvaliteten af undervisningen. Den ene er den tid lærerne har pr. elev. Det anden er, den tid lærerne har til at forberede og efterbehandle undervisningen. Det første er der regler for i form af et loft for antallet for klassestørrelsen. Den anden har der aldrig været fokus på. Det vil vi gerne være med til at skabe.

Allerede i dag har Undervisningsministeriet gjort det lettere for forældre at tjekke skolernes karaktergennemsnit og elevernes trivsel. Men det er umuligt at finde tal for lærernes forberedelsestid og efterbehandling af undervisningen.

Når der ikke er tal på forberedelse og efterbehandling af undervisningen, bliver det nemmere at spare, når skolerne fattes penge. Det vil vi gerne lave om på. Vi vil gerne have en offentlig debat om, hvor meget forberedelsestiden kan reduceres, før det blive uacceptabelt?

Enhedslisten Rebild stiller på den baggrund forslag om, at lærernes tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen skal tydeliggøres. De lokale skoleledere skal fremover offentliggøre, hvor meget tid den enkelte lærer får afsat til forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

Enhedslisten Rebild fremsætter følgende beslutningsforslag:

  • Skolelederne i Rebild kommune skal fremover offentliggøre, hvor meget tid lærerne får til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Børne- og Ungdomsudvalget pålægger forvaltningen at udarbejde en plan for dokumentation af lærernes tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen, som beskrevet i motiveringen".

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Bent Skovgaard Olsen har anmodet om optagelse af punkt på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden vedrørende offentliggørelse af lærernes tid til forberedelse.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0