Byrådet besluttede d. 20. september 2018, at Bavnebakkeskolen skulle udvides for at imødekomme kapacitetsudfordringerne på skolerne i Støvring.
Forvaltningen har igangsat processen omkring udvidelsen af Bavnebakkeskolen. Procesplanen er vedhæftet som bilag og for at kunne have en udvidelse klar til skolestart i august 2021 er det nødvendigt, at der frigives midler til rådgiverhonorar, miljøundersøgelser, geotekniske undersøgelser og landmålerregistreringer.
Orientering:
Udvidelse af Bavnebakkeskolen er godkendt på udbudsplanen for 2019. Forvaltningen ønsker dog at orientere omkring valgte overordnede udbudsvilkår og udbudsform.
Det forventes at kunne skrive kontrakt med en totalrådgiver medio april, hvorefter skitsering med brugerinddragelse pågår. Rådgiverudbud forventes udført efter økonomisk mest fordelagtige tilbud med særlig fokus på 1. Pris, 2. Referencer, 3. Fokus på totaløkonomi og bæredygtighed.
Udbudsprojektet færdiggøres primo 2020 og forventes udbudt i offentlig fagentreprise. Rebild Kommunes standard udbudsvilkår vil blive gældende.