Pr. 25. oktober 2016 er der 377 aktive sager i området for udsatte børn og unge (socialområdet).
I de seneste tre måneder har der været en tilgang på 28 sociale sager og der er afgangsført 56 sager, mod en tilgang/afgang ved sidste opgørelse på 70/65 sager.

Pr. 25. oktober 2016 er der 170 sager i området for børn med handicap (Børnehandicap).
I de seneste tre måneder har der været en tilgang på 10 børnehandicapsager og der er afgangsført 3 sager, mod en tilgang/afgang ved sidste opgørelse på 11/6 sager.

Underretninger
I perioden fra 1. juli 2016 til 30. september 2016 har Center Familie og Handicap modtaget 101 underretninger mod 209 ved sidste opgørelse.
- 5 underretninger har ført til afgørelse om en børnefaglig undersøgelse.
- 4 underretninger har ført til et § 11 forløb (kort social indsats i familien hvor der ikke er lavet en børnefaglig undersøgelse).
Børnefaglige undersøgelser
Fra det tidspunkt, hvor der er truffet afgørelse om en børnefaglig undersøgelse (BFU), har myndighedsrådgiver 4 måneder til at lave undersøgelsen. På udsatte børne- og ungeområde arbejdes der pt. i 26 børnefaglige Undersøgelser (BFU), hvoraf 3 af disse har overskredet den lovpligtige 4. måneders frist.
Samlet udvikling det seneste år
Børnesamtaler
Det er et lovkrav, at der afholdes børnesamtaler med barnet. Der er afholdt børnesamtaler i 82% af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på socialområdet. Der er afholdt børnesamtaler i 100 % af bevillingssagerne, hvor der er lovkrav om det på børnehandicapområdet.
Samlet udvikling det seneste år
Handleplaner
Forvaltningen har besluttet at øge kvaliteten og ambitionsniveauet på kravet om, hvor hyppigt der skal udarbejdes en revideret handleplan for barnet/den unge. Det betyder, at der foreligger en handleplan i 100 % af sagerne på socialområdet og i 93% af sagerne på børnehandicapområdet, hvor det er et lovkrav. Fremadrettet måles der på, om den lovpligtige handleplan bliver revideret hvert halve år.
Forvaltningen har en forventning om, at de nye krav til handleplaner bliver indfriet inden den 31. december 2016, således at der efter den dato er udarbejdet revideret handleplan i 95 % af sagerne på socialområdet og i 95 % af sagerne på børnehandicapområdet.
Opfølgninger
Der er forskellige krav til opfølgningskadencen på børne- og ungeområdet. For §§ 41 og 42 er der krav om årlig opfølgning, mens der er krav om halvårlig opfølgning i § 52 og § 76 sager.
Der er samlet set fulgt op i 99 % af § 41-sagerne (merudgifter), og i 100 % af 42-sagerne. Der er fulgt op på 93 % af § 52 (§ 76) -sagerne på børnehandicapområdet. Der er fulgt op på 65 % procent af § 52 (§ 76) - sagerne på socialområdet.
Samlet udvikling det seneste år
Der bliver på socialområdet sat målrettet ind for at kurven for rettidig opfølgning flytter sig i en positiv retning. Forvaltningen har en forventning om, at der inden 31. december 2016 er lavet rettidig opfølgning i 90 % af sagerne på socialområdet.
Opsummering
Forvaltningen arbejder fokuseret med:
- At datadisciplinen sikres, så der fremadrettet kan trækkes valide tal til ledelsesinformationen
- At fortsætte den positive udvikling på resultatopgørelsen for afholdte børnesamtaler. Der forventes her en yderligere forbedring ved næste opgørelse af ledelsesinformation.
- At de nye krav til handleplaner bliver indfriet inden den 31. december 2016, således at der efter den dato er udarbejdet reviderede
handleplaner i 95 % af sagerne på socialområdet og 95 % af sagerne på børnehandicapområdet.
- At der inden 31. december 2016 er lavet rettidig opfølgninger i 90 % af sagerne på socialområdet.
Statistik vedr. ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget
Børne- og ungdomsudvalget besluttede på udvalgets møde den 12. marts 2014, at statistik vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget skulle omfatte ledelsesinformationen.
Overordnet ser de nuværende tal for 2016 fine ud med 19 stadfæstede sager og kun 4 sager hvor beslutningen er ændret.
Sagsområdet med § 41 (merudgifter til børn) og § 42 (tabt arbejdsfortjeneste) giver dog anledning til opmærksomhed - her findes de 4 sager med manglende medhold, og hele 5 af de 8 hjemviste sager til fornyet behandling. Forvaltningen vil lade den socialfaglige jurist konkret undersøge, om der kan trækkes læring ud af dette med henblik på at støtte rådgivernes og administrations arbejde.
Der vil til næste sagsfremstilling omkring ledelsesinformation, blive lavet notat på dette resultat.
Vedlagt er:
Ankestatistik 1. halvår - Rebild kommune
Ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap ialt 2015
Ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap pr. 15. oktober 2016