Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling


at tidsplanen for forskudte valg til skolebestyrelsen 2016 godkendes

Sagsfremstilling

Der er fem skoler i Rebild Kommune, der har forskudte valg til skolebestyrelsen. Det betyder, at de skoler ved de ordinære valg får 4 nye repræsentanter ind og ved de forskudte valg vælger 3 nye repræsentanter ind i skolebestyrelsen.

Der var ordinære valg til skolebestyrelsen i foråret 2014. Det valg blev gennemført på baggrund af den nye skolebestyrelsesbekendtgørelse som følge af den nye folkeskolereform. Den nye skolebestyrelsesbekendtgørelse er et forenkling af den tidligere bekendtgørelse, hvor det i langt højere grad er op til den enkelte kommune at fastsætte reglerne for valg til skolebestyrelsen. Reglerne for valg til skolebestyrelse fastsættes i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen. Byrådet i Rebild godkendte de nye regler i marts 2014.

Reglerne blev som følger:

  • Der nedsættes en valgbestyrelse på den enkelte skole. Valgbestyrelsen består af skolens leder som formand, skolebestyrelsesformand samt et forældrevalgt medlem af bestyrelsen.
  • Center Børn og Unge står for generel koordinering af valget
  • Valgbestyrelsen på hver enkelte skole beslutter om opstilling af kandidater skal eller kan besluttes på forædremøder og /eller om der afholdes ordinære valgmøder. Desuden fastsætter valgbestyrelsen tidspunkter for evt. valgmøde
  • At der orienteres om valget via kommunes hjemmeside. Og at alle skoler skal give forældre besked herom via forældreintra og hjemmeside.
  • Elektronisk afstemning, hvis det kommer til valg

Der er på baggrund af de vedtagne regler for valg til skolebestyrelsen i Rebild Kommune udarbejdet en overordnet tidsplan, som sætter de ydre rammer for skolebestyrelsesvalget.  

Center Børn og Unge er opmærksomme på, at der p.t. er en sag vedr. forslag om nye distrikter på hele 0-16 års området i høring. I givet fald der bliver truffet beslutning om ændringer på skolestrukturen vil det først kunne træde i kraft pr. 1. august 2017. Så uanset om der ændres i strukturen på skoleområdet, skal der jf. styrelsesvedtægten afholdes forskudt valg på de skoler, der har valgt at have dette, da skolebestyrelsen ellers vil mangle 3 repræsentanter fra 1. august 2016.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Der er i Rebild Kommune 5 skoler, der har anmodet og fået lov til at afholde forskudte valg. Det betyder, at der på fem af kommunens skoler skal vælges 3 nye repræsentanter til skolebestyrelsen. Dette er der udarbejdet en tidsplan for.

Beslutning

Godkendt idet udvalget er positiv overfor, at skolerne benytter de eksisterende muligheder og bakker op om, at skolebestyrelserne udarbejder principper for understøttende undervisning og 2-lærerordning.

Indstilling


at vejledning og fælles forståelse af udmøntningen af § 16b i folkeskoleloven tages til efterretning

Sagsfremstilling

Børne- og Ungdomsudvalget ønskede på deres møde i februar måned at få sat et punkt vedr. konvertering af understøttende undervisning til to-lærerordning på dagsordnen i marts, fordi de ikke mente, at muligheden blev anvendt i tilstrækkeligt omfang. I september 2015 delegerede Børne- og Ungdomsudvalget komptencen til at konvertere understøttende undervisning til to-lærerordning til skolelederne.

409-udvalget, som består af repræsentanter fra lærerkredsen, skolelederforeningen og Rebild Kommune, har drøftet og udarbejdet en vejledning med en fælles forståelse omkring fortolkning og udmøntning af §16b, som en vedlagt som bilag. Vejledningen giver en samlet oversigt over lovgivningen og de muligheder der således er for den enkelte skoleleder for at anvende denne.

I folekskolelovens § 16 b står der, at "Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Der skal i alle tilfælde, hvor §16b i folkeskoleloven ønskes anvendt foretages en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden.

Det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at reglen kan finde anvendelse for bestemte klasser. Anvendelsen har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Lovparagraffen skal forstås således, at der i alle tilfælde, hvor § 16 b i folkeskoleloven ønskes anvendt, skal foretages en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Der stilles skærpede krav til, hvornår en godkendelse kan gives for så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin, idet der skal være vægtige grunde til, at man vurderer, at der skal være to voksne i klassen for at afhjælpe problemerne i den pågældende klasse. Der er således flere kriterier, der skal vægtes ved en godkendelse, når der er tale om mellemtrinnet og i udskolingen.

Anvendelse af § 16 b kan være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, hvilket f.eks. kan hænge sammen med store problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at anvende bestemmelsen, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og/eller emotionelle problemer, eller fx. adfærds- kontakkt- eller trivselsproblematikker blandt enkelte elever i klassen.

Der gøres opmærksom på, at såfremt skolerne konvertere understøttende undervisning i indskolingen skal der tilbydes plads i skolefritidsordningen uden særskilt betaling fra forældrene. Desuden skal skolerne være opmærksomme på transportmulighederne for eleverne, hvis der sker en konvertering af understøttende undervisningen til to-lærerordninger i og med, at der fortsat skal være mulighed for at eleverne at komme hjem jf. regler herom i folkeskoleloven.

409-udvalget opfordrer alle skoler til at bringe sagen op i deres bestyrelser med henblik på udarbejdelse af lokale principper for udmøntningen på hver enkelt skole.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

På baggrund af ønske fra udvalget oreinteres der omkring fortolkning af udmøntningen af muligheden for at konvertere understøttende undervisning til to-lærerordning på folkeskoleområdet jf. Folkeskolelovens §16b.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0