Børne- og Familieudvalget, Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget samt Kultur- Fritids- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning, og beslutter form og hyppighed af eventuel fremtidig politisk orientering om Fælles Indsats.

Kommentarer fra forældre

For at sikre at den indsats Rebild Kommune leverer i Fælles Indsats er gavnlig og meningsfuld hos familierne, bliver familierne med jævne mellemrum spurgt ind til deres oplevelse af Fælles Indsats. Dette for at få et billede af om indsatsen bidrager til at børnene kommer i bedre trivsel, og naturligvis også for at vurdere, om der er behov for at lave justeringer i indsatsen.

Det er i efteråret 2022 blevet undersøgt, hvordan forældre med et afsluttet FI forløb har oplevet forløbet, med fokus på hvad det mest positive er, og hvad de har taget med sig fra forløbet. Samtidig har forældrene kunnet give forslag til forbedring af indsatsen. 151 familier har deltaget i et FI forløb i perioden oktober 2020 til december 2021, så familiernes FI-forløb forventes endeligt afsluttet, og disse familier har ikke tidligere afgivet kommentarer. Af de 151 familier har henholdsvis 27 og 22 familier skrevet kommentarer til spørgsmålene. For overskuelighedens skyld er kommentarerne grupperet, i de centrale temaer som besvarelserne primært placerer sig i med to eksempler på kommentarer under hvert tema:

Spørgsmål 1 - Hvad er det mest positive du/I tager med jer fra forløbet med Fælles Indsats?

Tværfagligheden

• "Den tværfaglige og meget professionelle håndtering med fokus på både skole, forældre og barn"
• "God fælles opbakning til barn, der ikke trives. Vigtigt med flere vinkler og gode indspark"

At blive taget alvorligt og lyttet til

• "Følelsen af at vi som forældre bliver taget alvorlig i vores udfordringer med vores barn"
• "At man som forælder bliver hørt. At barnets trivsel kommer i første række"

At få nye redskaber til håndtering af problemet

• "Vi fik nogle meget konkrete værktøjer som vi kunne bruge (og stadig bruger den dag idag)"
• "Nye redskaber. Pædagoger, socialrådgiver og psykolog tog os og forløbet seriøst"

Et bedre samarbejde mellem familie og skole / dagtilbud

• "Forløbet gav lærer og pædagoger et bedre billede af mit barns udfordringer. Det gav grundlag for et bedre samarbejde"
• "At vi fik rigtig godt samarbejde med skolen lige fra starten, og vi kunne se, at usikker datter som vi har haft blev bedre til at åbne sig"

At det virkede

• "De involverede så nysgerrigt, positivt og professionelt på vores barn. Der var hele tiden en god dialog, og der blev gjort noget for barnet, der virkede"
• "At der blev lyttet, og vi i fællesskab hjalp mit barn til at trives i børnehaven"

Sammenfattende kan der på baggrund af de indkomne kommentarer konstateres, at bestræbelserne på at yde en anerkendende, respektfuld og helhedsorienteret indsats tilsyneladende giver forældre nye handlingsveje, og skaber bedre samarbejde med fælles forståelse for opgaven.

Spørgsmål 2 - Kan du/I give os et godt råd til forbedring af Fælles Indsats?

Lyt mere til forældrene

• "Lyt til forældrene. De er dem der er nærmest barnet. Vær åben overfor at undersøge det forældrene fortæller"
• "Lyt mere til forældre. Hav større forståelse for at nogle familier ikke er så typiske".

Kommentar fra styregruppen: Møder i Fælles Indsats afholdes efter Signs of Safety metoden, hvilket burde sikre en struktur på mødet, hvor forældreinddragelsen er høj. Tilbagemeldingerne fortæller, at det ikke altid lykkes at få lyttet godt nok til det forældrene fortæller. Der skal være større opmærksomhed på, at der i enhver sag er flere perspektiver, og de forskelligheder skal FI-teamet sammen med forældre og fagpersoner finde en fælles vej i.

Ventetid på opstart

• "Vi syntes måske at der var lidt svært at "komme igang" - at blive godkendt og komme igang med forløbet (men det var også i en Corona-tid ... så måske skyldtes det det)"
• "Forløbet har været alt for langsommeligt, der er brugt år på at komme frem til hjælp"

Kommentar fra styregruppen: Hver skole / dagtilbud kan planlægge FI møder i et fast rul - typisk 2-3 møder cirka hver 4. uge (kan variere en smule grundet ferier og helligdage). Enkelte steder opleves, at der er større behov for FI-møder, hvilket medfører ventetid, inden man som familie kan komme i gang med et FI-forløb. Styregruppen opfordrer skoler og dagtilbud til selv at afholde samarbejdsmøde med forældrene, i de tilfælde hvor der er ventetid på et opstartsmøde med FI-teamet.

Opfølgning

• "Jeg ville ønske at der blev fulgt op på indsatsområderne i perioden, at den var mere forpligtende fra alle parter"
• "Vi havde 1 møde. Det kunne være positivt med et obligatorisk opfølgningsmøde"

Kommentar fra styregruppen: Når de fem FI møder - der maximalt kan være i et FI-forløb - ikke er nået, har familien ved behov altid mulighed for at bede dagtilbud / skole om et opfølgende FI-møde. Der er opmærksomhed på, at det ikke altid er muligt for skole / dagtilbud at prioritere opfølgningsmøder, når der står familier i kø til at opstarte FI-forløb. I de tilfælde opfordrer styregruppen ligeledes skole eller dagtilbud til selv at tilbyde forældrene et opfølgningsmøde, indtil det er muligt at have FI-teamet med.

Fokus på at hjælpe børn med angst

Den seneste Børnesundhedsprofil for Region Nordjylland viste en stigning, i antallet af børn der oplever sig i dårlig mental trivsel. Det er også en udvikling fagpersoner i Fælles Indsats oplever, hvor der særligt ses et øget antal børn med angst-problematikker. Rebild Kommune har i forvejen Coolkids- og Chilledforløb (for henholdsvis mindre og større børn med angst) der varetages af PPR, men behovet overstiger det politisk besluttede serviceniveau, hvor der kun afvikles ét årligt forløb af begge.

Derfor har Fælles Indsats' styregruppe besluttet at opstarte et tilbud til de børn der har angst, og hvor dette identificeres under et FI-forløb. Det vil være PPR-psykologen i FI-teamet på skoleområdet der varetager forløbet på 3-5 møder med familien / barnet ift. barnets angstproblematik. I Fælles Indsats er der i forvejen tilbud om ICDP og "praktisk pædagogisk vejledning", når der er behov for noget andet end indsatsen fra FI-teamet. Den økonomiske ramme for disse tilbud anvendes dog ikke fuldt ud, så der er indenfor de økonomiske rammer i Fælles Indsats råderum til at igangsætte en angst-indsats.

Fremadrettet formidling

Fælles Indsats startede som et toårigt projekt, der senere blev forlænget med yderlige to år. Efter 2020 har Fælles Indsats ikke længere projekt-status efter den politiske beslutning om at gøre tilbuddet permanent. Organiseringen om Fælles Indsats har udover FI-teamene bestået af en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen har ved seneste styregruppemøde valgt at nedsætte kadencen af møder, idet der opleves et dalende behov for styregruppens involvering efter Fælles Indsats gik i drift. Langt de fleste opgaver omkring Fælles Indsats håndteres løbende i arbejdsgruppen, der primært består af FI-fagpersonernes nærmeste ledere. Styregruppen har derfor vurderet, at behovet for styring kan imødekommes ved dialog med arbejdsgruppen én gang årligt.

Forvaltningen beder Børne- og Familieudvalget samt Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget om at drøfte, hvilket behov der er for fremtidig information om Fælles Indsats. Hidtil har de berørte politiske udvalg modtaget en halvårlig status, hvoraf den i foråret primært har indeholdt økonomiske nøgletal baseret på foregående års økonomiske opgørelse samt benchmark-overblik. Efterårets status har været en kortere status ift. målsætninger og aktivitet, og har også flere gange indeholdt evalueringsresultater.

Hvis Børne- og Familieudvalget samt Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget fortsat ønsker status på Fælles Indsats, foreslår forvaltningen, at der fremadrettet udarbejdes én årlig status baseret på økonomiske nøgletal fra foregående år.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager disponeringen til efterretning.

I nedenstående tabel ses disponeringsregnskabet fordelt på de specialtilbud, der visiteres og afregnes centralt af forvaltningen. Det gælder specialskoler i og udenfor kommunen, specialklasser udenfor kommunen, støttetimer udenfor kommunen, interne skoler samt special-SFO i og udenfor kommunen.

Disponeringsregnskabet er udtryk for de forventede udgifter til visiterede elever samt forventede udgifter efter revisitering af kendte børn. Der er således ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever, da der ikke er en tydelig tendens i antallet af nye elever på baggrund af de sidste års tal. Der er fortsat en del revisitationer til kommende skoleår, som ikke er endeligt afklarede. Disponeringsregnskabet skal derfor tages med forbehold.

I tabellen ses de disponerede udgifter ultimo februar 2023. (baseret på de aktuelle visiteringer til de syv typer tilbud).

Disponeringsregnskabet for specialområdet skoletilbud viser, at der ultimo februar er forventet disponeringer for knap 19 mio.kr. ud af et budget på knap 30,4 mio.kr. Disponeringsregnskabet indeholder de forventede udgifter på visiterede elever. Der er ikke indregnet udgifter til eventuelle nye elever. Regnskabet viser på nuværende tidspunkt et mindreforbrug for året på knap 12 mio. kr.