På Børne- og Familieudvalgets møde den 5. maj 2021 ønskede udvalget den langsigtede kapacitetsudfordring for dagtilbud i Støvring løst ved udvidelse af allerede planlagt institution og ved byggeri af endnu en ny institution.

Børne- og Familieudvalget besluttede på møde den 9. juni 2021 en normering på 40 vuggestuepladser og 90 børnehavepladser. Kapacitetsberegninger har efterfølgende vist, at der er behov for en institution til 45 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn.

Teknik- og Miljøudvalget har den 8. juni 2022 igangsat lokalplan inkl. et areal til daginstitution ved Hobrovej og Buderupholmvej. Kortbilag er i bilag 1.

I budgetaftalen for 2022 blev forligspartierne enige om at afprøve en OPP-model til opførelse og finansiering af de 2 nye daginstitutioner i Støvring og Skørping, og at begge projekter skulle udbydes som DGNB-projekter.

På byrådsmødet i april 2022 blev det besluttet, at de 2 daginstitutioner i stedet skal opføres som totalentreprise, hovedentreprise eller fagentreprise, og at der i forbindelse med Budget 2023 besluttes om de 2 daginstitutioner skal finansieres via leasing eller kassetræk.

For at kunne forberede og opstarte et udbud til enten en bygherrerådgiver eller en totalrådgiver, så skal der træffes beslutning om udbudsformen. Der redegøres herunder for de tre muligheder.

Totalentreprise med certificeret bæredygtigt byggeri i DGNB
Denne udbudsform er den samme som på daginstitutionen Rådyret. Et projekt, der udbydes i totalentreprise, udbydes ved en omvendt licitation, hvor totalentreprenøren kender prisen på forhånd og afgiver et tilbud, der indeholder så meget som mulig i projektet. Forvaltningen anbefaler, at projektet udbydes, så det skal certificeres efter bæredygtighedsordningen DGNB.

En certificering efter DGNB betyder, at den nye daginstitution bygges som et certificeret bæredygtigt byggeri. Hvis Byrådet vælger dette, sendes et klart signal til omverdenen om, at man ønsker høj kvalitet i byggeriet, en sund bygning for både børn og personale og en bygning med lave drift og vedligeholdelsesomkostninger.

Forvaltningen vil i samarbejde med en bygherrerådgiver og en DGNB- konsulent udarbejde et byggeprogram og konkurrencegrundlag i samarbejde med brugerne. Totalentreprenøren prækvalificeres, efter offentligt udbud, herefter vil 3-4 totalentreprenører byde på opgaven. Hver totalentreprenør stiller med et team bestående af arkitekter, ingeniører samt DGNB konsulent/auditor, og forvaltningen modtager et skitseforslag fra hver totalentreprenør.
Vindende totalentreprenør vælges ud fra bygherrerådgiverens og forvaltningens givne kriterier.

En totalentreprise giver mulighed for, at dele af projekteringen og udførelsen kan foregå sideløbende, men det vil være totalentreprenøren som varetager alle planlægnings-, styrings-, og byggeledelsesopgaver.
Bygherrerådgiveren og DGNB-konsulenten vil følge projektet frem til aflevering og ibrugtagning.

Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:

Offentlig fagentreprise
Projektet udbydes traditionelt i offentlig fagentreprise, hvor forvaltningen først vil udbyde totalrådgivningsydelsen. DGNB-certificering er ikke en mulighed i fagentreprise. Dokumentationskravet for fagentreprenøren er for stort når entreprenøren er alene, og ikke danner 'hold' med en totalentreprenør, som er vant til at håndtere DGNB-certificering.Grundet projektets størrelse skal totalrådgiverydelsen skal udbydes i EU-udbud med kriterierne 'mest fordelagtige tilbud'. Totalrådgiveren udarbejder i nært samarbejde med brugerne et byggeprogram og efterfølgende projektforslag. Fokus på bæredygtighed og udvalgte bæredygtige tiltag vil kunne implementeres i en fagentreprise og bearbejdes af totalrådgiveren.

Totalrådgiveren vil stå for hele projekteringsfasen, byggeledelsen, aflevering og ibrugtagning. Der udarbejdes et færdigt offentligt tilgængeligt udbudsprojekt, hvor de entreprenører, som ønsker det, vil kunne byde ind på opgaven.

Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:

Offentlig hovedentreprise
Projektet udbydes traditionelt i offentlig hovedentreprise, hvor forvaltningen først vil udbyde totalrådgivningsydelsen. I en hovedentreprise vil totalrådgiverydelsen ikke omfatte byggeledelsen, og forvaltningen vil kunne indhente 3-4 tilbud uden at skulle i EU-udbud. Totalrådgiveren udarbejder i nært samarbejde med brugerne et byggeprogram og efterfølgende projektforslag. DGNB-certificering er vanskeligt at håndtere i hovedentreprise. Dokumentationskravet for de enkelte underentreprenører er for stort når hovedentreprenøren er alene, og ikke danner 'hold' med totalrådgiver, som er vant til at håndtere DGNB-certificering.

Totalrådgiveren vil stå for projekteringsfasen, fagtilsyn, byggemøder, bidrage til aflevering og ibrugtagning. Der udarbejdes et færdigt offentligt tilgængeligt udbudsprojekt, hvor de hovedentreprenører, som ønsker det, vil kunne byde ind på opgaven. Fokus på bæredygtighed og udvalgte bæredygtige tiltag vil kunne implementeres i en fagentreprise og bearbejdes af totalrådgiveren.

Fordele og ulemper er oplistet i følgende skema:

Fælles for alle udbudsformer:

• Endelig forslag til lokalplanen forventes godkendt i byrådet ultimo 2022 - primo 2023.
• Fastlæggelse af økonomi forventes godkendt i byrådet oktober 2022
• Overordnede vilkår for byggeriet besluttes i Børne- og Familieudvalget, når udbudsform er besluttet. Herunder også orientering om hovedtidsplan for byggeriet.
• Uanset udbudsform, så forventes institutionen at kunne afleveres og ibrugtages i efteråret 2024
• Arkæologiske forundersøgelser, byggemodning inkl. vejadgang og godkendelse af lokalplan er en del af aftalen om køb af jord. Alle er forbehold, som kan forsinke processen og aflevering og ibrugtagning.

Forvaltningen anbefaler, at Børnehuset Fuglsang opføres som et DGNB-projekt i totalentreprise med forudgående prækvalifikation. Begrundelsen for dette er:

• Rebild Kommune vil modtage et byggeri, som har direkte målbare bæredygtige tiltag og er direkte sammenlignelig med FN's verdensmål.
• Fagentrepriser vælges typisk for at tilgodese de lokale entreprenører. De seneste års erfaring med offentlige fagentrepriseudbud viser, at der typisk kun ud af 7 entrepriser skrives kontrakt med 1-3 lokale entreprenører.
• Totalentreprisen på Børnehuset Rådyret havde 2 lokale entreprenører med på holdet som underentreprenør.
• Forvaltningen ser en stor gevinst i, at der kun skrives én kontrakt med én totalentreprenør, da særligt den stigende kompleksitet i decentral indeklimastyring og overvågning af de tekniske installationer er vanskelig i praksis at koordinere med 3-4 entreprenører.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler,

at der udarbejdes detailprojekt for en hævet cykelsti-ring,

at forvaltningen går i dialog med politiet om projektet, og

at der til rådgiverydelser i forbindelse med detailprojektering frigives 350.000 kr. fra anlægsprojektet Trafiksikkerhed i Skørping.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. september 2022, pkt. 190:

Indstilles godkendt

Flemming Larsen tog forbehold for sin stillingtagen

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 235:

For godkendelse stemte Jesper Greth, Jeppe Ugilt, Mads Holm Danielsen, Nicolai Niemann og Peter Hansen.

Imod stemte Morten Kamstrup.

Allan Busk forbeholdt sig sin stilling.

Godkendt.

Morten Kamstrup mener ikke, at det skitserede forslag løser udfordringerne med hverken fremkommelighed eller sikkerhed.

Anlægsoverslag på etablering af Hævet cykelsti-ring - 2.080.000 kr.

Anlægsoverslag på etablering af dobbeltrettet fællessti - 3.910.000 kr.

På byrådets mødet den 22. september 2021 blev det besluttet, at
”Der prioriteres midler fra puljen vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed til beskrivelse af mulige trafiksikkerhedsløsninger vedrørende rundkørsel i Skørping”. Der blev dog ikke afsat et præcist beløb eller frigivet midler.

Efterfølgende bliver der i forbindelse med Budget 2022 afsat 1.120 mio. kr. til trafiksikkerhed i Skørping. Herfra er principskitser finansieret. Af dette beløb har byrådet den 28. april 2022 afsat 150.000 kr. til midlertidige pudebump. Hertil er der pt. anvendt ca. 325.000 kr. til rådgiverydelse på trafiksikkerhedsnotat og skitseprojekt.

Udarbejdelse af detailprojekt for cykelsti-ring forventes at koste ca. 350.000 kr. inkl. udgifter til intern projektledelse (3,5 %). Udgifterne hertil kan finansieres af de resterende midler på 645.000 kr fra Budgetaftale 2022 til Trafiksikkerhed i Skørping. Herefter vil der være en rest på ca. 295.000 kr.

Der er i investeringsoversigten til Budget 2022 afsat 3 mio. kr. i i overslagsåret 2024 til trafiksikkerhed i Skørping. Hævet cykelsti-ring vil således kunne etableres inden for det afsatte budget.

I 2021 blev rundkørslen mellem Himmerlandsvej og Under Broen i Skørping erklæret trafikfarlig skolevej til og med 6. klasse pga. et færdselsuheld i rundkørslen. Der skal derfor udarbejdes et projekt for trafiksikring af rundkørslen, så den bliver mere trafiksikker og tryg at færdes igennem.

Der blev i første omgang udarbejdet 7 principskitser, der er præsenteret for Lokalrådet, CykelsikkerSkørping samt Skolebestyrelsen. Byrådet blev præsenteret for de 7 principskitser den 28. april 2022, hvor det blev besluttet, at der skulle udarbejdes skitseprojekt for 2 af principskitserne.

De 2 principskitser, der er arbejdet skitseprojekter for, er:

• Hævet cykelsti-ring
• Dobbeltrettet fællessti på Under Broen

Via Trafik har udarbejdet skitseprojekt for begge principskitser og i et notat nærmere beskrevet projekterne, vurderet fordele og ulemper for begge løsninger, foretaget vurdering af trafikafvikling ved begge skitser, samt udregnet anlægsoverslag på skitserne. Notat er i bilag 1.

Hævet cykelsti-ring

Herunder er et resume af fordele og ulemper ved en hævet cykelsti-ring. Skitse af projektet kan ses i bilag 2

Fordele:

• Den hævede flade og cykelsti-ring vil sænke alle køretøjstypers ind- og udkørende hastighed i rundkørslen.
• Den fysiske adskillelse mellem cyklister og biltrafik vil øge trafiksikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter.
• Det bliver tydeligere for cyklister, hvor de skal køre
• Flytning af fodgængerfelterne i tilfarterne sikrer, at fodgængerne altid har ansigt vendt mod biltrafikken, som de skal til krydse.
• En forsat passage af fodgængerfelterne sikrer, at fodgængerne altid har ansigtet vendt mod biltrafikken, som de skal til krydse

Ulemper:

• Fremkommeligheden for alle typer af motorkøretøjer forringes, men dette vil primært være uden for myldretid, hvor hastigheden er højere. I spidsbelastningsperioderne er hastighedsniveauet i udgangspunktet lavere pga. tættere trafik, hvorfor fartdæmpningen i rundkørslen ikke vurderes at påvirke fremkommeligheden.
• Hastighedsdæmpningen påvirker også lastbiler og busser
• Hastighedsdæmpning ved den hævede cykelsti-ring vil medføre vrid i busser ved op- og nedkørsel

Anlægsoverslag på hævet cykelsti-ring lyder på 2.080.000 kr (inkl. detailprojektering).

Dobbeltrettet fællessti på Under Broen

Herunder er et resume af fordele og ulemper ved etablering af en dobbeltrettet fællessti på Under Broen. Skitse af projektet kan ses i bilag 3

Fordele:

• Fællesstien føres uden om rundkørslen, hvilket forbedrer trafiksikkerheden og den oplevede tryghed for de bløde trafikanter.
• Tidligere var det vurderingen, at fremkommeligheden for biltrafikken vil blive forbedret i rundkørslen, da størstedelen af cyklisterne må forventes at benytte den nye sti uden om rundkørslen. Kapacitetsberegninger viser dog, at der reelt ikke vil ske nogen mærkbar forbedring af trafikafviklingen som følge af færre cyklister.

Ulemper:

• For at opnå tilstrækkelig plads til fællesstien syd om rundkørslen, vil det være nødvendigt at ekspropriere dele af Mosskovvej 1.
• På en del af stien, der løber langs Under Broen, vil det være nødvendigt at indsnævre skillerabatten mod kørebanen og opsætte hegn eller lignende.
• Løsningen udgør en omvej for cyklisterne – især for dem, der i dag kommer via Himmerlandsvej fra øst, som i stedet skal køre via Møldrupvej.
• De største strømme af cyklister og biler skal stadig krydse hinanden som i dag. Krydsningspunkterne er blot flyttet uden for rundkørslen – dels til krydsningshellen på Under Broen, hvor bilernes hastighed er højere, og dels helt mod sydøst til krydset ved Møldrupvej, hvor cyklister og fodgængere skal krydse vejen.
• Hvis de cyklende oplever, at det svært at komme på tværs af Under Broen, enten ved Møldrupvej eller ved krydsningshellen midtvejs på Under Broen, vil de i stedet vælge at køre helt frem til fodgængerfeltet, der ligger før rundkørslen. Løsningen kan således forårsage cykling over dette fodgængerfelt.
• Ved Møldrupvej og ved Mosskovvej føres den dobbeltrettede sti på tværs af en sidevej. Studier viser, at dobbeltrettede stier er forbundet med forøget uheldsrisiko, når de føres forbi sideveje. Dette skyldes især, at sidevejstrafikanterne ikke forventer cykeltrafik fra den ”forkerte” retning (dvs. kommende fra højre mod venstre)
• Ved at etablere en dobbeltrettet fællessti så tæt på rundkørslen og den eksisterende cykelsti, er der risiko for, at der vil opstå uhensigtsmæssige krydsninger på tværs af de to stier, som potentielt kan resultere i farlige situationer.
• Det vil være nødvendigt at nedlægge/flytte nogle af parkeringspladserne foran hallen, for at gøre plads til den dobbeltrettede fællessti.
• Stiudformningen ved Møldrupvej medfører en lille omvej for cyklister, der kommer fra syd og skal mod vest. Der er risiko for, at nogle cyklister skrår over Møldrupvej før selve krydset ved Under Broen, fx ud for Sverrighusvej, hvilket udgør en risiko for uheld.
• Selvom rundkørslen ikke direkte omfattes af projektet, er det valgt at medregne flytning af fodgængerfelterne i tilfarterne jf. politiets anbefaling, som sikrer, at der er plads til en personbil imellem vigelinje og fodgængerfelt, og dermed giver en mere sikker og tryg passage for fodgængere. En forsat passage af fodgængerfelterne sikrer også, at fodgængerne altid har ansigtet vendt mod biltrafikken, som de skal til at krydse.

Anlægsoverslag på dobbelrettet fællessti lyder på 3.910.000 kr. Anlægsoverslaget medregner ikke ændringer i krydset Møldrupvej - Under Broen. Ændringerne her indgår i områdefornyelse.

Notatet har været i høring ved lokalrådet som er kommet med et høringssvar, der er i bilag 4. Høringssvaret indeholder en række spørgsmål, som kan indgå og belyses i den videre proces.

I hovedtræk er der følgende bemærkninger:

• Ønske om garanti for, at politiet vil erklære rundkørslen trafiksikker til og med 0. klasse.
• Generelle løsningsforslag, spørgsmål og overvejelser i forhold til udformning af en cykelsti-ring eller alternativt tilbagetrukket cykelsti tidligere principskitse 3

Forvaltningen støtter Via Trafiks anbefaling om, at der arbejdes videre med hævet cykelstiring. Den eksisterende cykelbane bliver opgraderet til egentlig cykelsti, da den hæves og afgrænses af kantsten fra den resterende del af cirkulationsarealet. Dette tydeliggør cyklendes placering og er med til at øge trygheden. Den hævede cykelsti-ring udgør også en hastighedsdæmpende foranstaltning for ind- og udkørende motorkøretøjer i rundkørslen. Det giver en generel reduktion af hastigheden, som øger sikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter i rundkørslen.

Hvis der skal arbejdes videre med projektet, vil næste skridt være, at der udarbejdes detailprojekt. Det forventes, at der skal afsættes ca. 340.000 kr. til detailprojektering - disse er en del af det samlede anlægsoverslag på 2.080.000 kr. for en hævet cykelsti-ring.

På byrådsmødet den 28. april 2022 blev det besluttet at etablere midlertidige pudebump. Projektet afventer godkendelse ved politiet. Pudebump vil ved permanent ombygning af rundkørslen kunne flyttes til anden placering i kommunen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Rebild Kommune indtræder som medejer i I/S Reno-Nords sorteringsanlæg pr. 1. oktober 2022, så opgaver og kompetencer vedrørende sortering og afsætning af plast, metal og mad- og drikkekartoner fra ordning for genbrugscontainer overføres til I/S Reno-Nord.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. september 2022, pkt. 184:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2022, pkt. 233:

Indstilles godkendt.

I/S Reno-Nord har udarbejdet et notat, der beskriver de økonomiske konsekvenser ved Rebilds indtræden som medejer i sorteringsanlægget, se bilag 3.

Som ekstern leverandør betales en behandlingspris pr. ton. Som medejer i sorteringsanlægget betales et årligt kapacitetsbidrag + behandlingspris pr. ton, samlet til en pris pr. ton. Ved et evt. salg får ejerne del i tab eller avance svarende til den samlede betaling i ejertiden.

Taksten for eksterne leverandører til sorteringsanlægget forventes at blive mellem 3.195 - 3.300 kr./ton i 2023. Hvis Rebild Kommune indtræder som medejer, bliver prisen nogenlunde den samme, 3.034 kr./ton, fordelt på en lavere tonspris og det årlige kapacitetsbidrag baseret på indbyggertal. Se bilag 4 for estimeret beregning af takster 2023; uden og med Rebild Kommunes indtræden i sorteringsanlægget.

Sorteringsanlægget afskrives over 8 år, forventeligt til 31. december 2024.

Med udgangspunkt i at eventuel indtrædelse i sorteringsanlægget sker på samme vilkår, som var gældende for Hjørring og Brønderslev kommune, betales der ikke for eventuelle merværdier i sorteringsanlægget. Omvendt vil der i en salgssituation kun kunne opnås begrænset avance eller tab, da eventuel avance eller tab fordeles efter en fordelingsnøgle baseret på den samlede betaling til sorteringsanlægget fra alle deltagende kommuner.

Reno-Nord har beregnet Rebilds samlede bidrag til anlægget til ca. 1,3% ved indtrædelse 1.1.2023 og ved et eventuelt salg 1.1.2024. Sælges anlægget senere, vil andelen blive lidt højere.

Ved en avance på et eventuelt salg på 1 mio. vil Rebilds andel således udgøre 13.000 kr. ligeledes vil der ved et tab på 1 mio. skulle betales 13.000 kr.

Gælden i sorteringsanlægget udgør ca. 29 mio. kr. som er internt finansieret af Reno-Nord. Renten bliver sat ud fra den gennemsnitlige forrentning som opnås på Reno-Nords investeringskonto gennem banken, dog minimum til renten på kassekreditten som udgør 0,95%. Denne rente må forventes at stige, med den nuværende renteudvikling.

Efter et eventuelt salg af sorteringsanlægget, som forventes kun at omfatte selve sorteringsanlægget, vil Rebild stadig være medejer af bygningerne, som der på nuværende tidspunkt er flere muligheder for.

Enten kan bygningerne lejes ud til køber af sorteringsanlægget, og i dette tilfælde vil lejeindtægten blive fordelt ud efter andel. Rebilds andel er ca. 7,1%. Hvis lejeindtægten er højere end omkostningerne til rente og afskrivning, vil et eventuelt overskud blive sat ind på Rebilds kapitalkonto med udgangspunkt i andelen på 7,1%. – ligeledes vil en lavere lejeindtægt medføre at Rebild vil skulle hæfte for den manglede lejeindtægt.

Rente og afskrivning på bygningen er i omegnen af 1 mio. kr. årligt (med den nuværende rente). Kan der kun opnås en lejeindtægt på 900.000 kr., vil Rebild skulle dække 7,1% af de manglende 100.000 kr. - altså 7.100 kr.

Hvis ikke eventuel køber af anlægget ønsker at leje bygningen, og vælger at flytte sorteringsanlægget, vil der skulle findes anden anvendelse til bygningen, og Rebild er stadig ansvarlig med ejerandelen på 7,1%.

Der er mulighed for at ”Farligt affald” (hvor Rebild er interessent) kan overtage bygningerne, men alternativt skal der findes anden anvendelse/udlejning til bygningerne. Her vil Rebild stadig være stillet som i de øvrige scenarier, hvor der hæftes for andelen på 7,1%, enten ved udleje, overdragelse eller salg.

Bygningerne afskrives over 25 år, med udgangspunkt fra 2016 og udbygningen til 4,5 mio. fra 2022.