Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede budget 2016.

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter budgettet for 2016
at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til præsentation for Byrådet

Økonomi

Inden for den samlede budgetramme. Nye initiativer finansieres som udgangspunkt ved omprioriteringer inden for nuværende ramme eller gennem tilvejebringelse af råderum.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har d. 18. marts besluttet budgetprocessen for budgetlægningen til budget 201- 2019.

I budgetprocessen fremgår det af tidsplanen, at fagudvalgene på møderne inden sommerferien kan drøfte fagspecifikke forhold inden for eget budgetområde. Udvalget fastlægger selv indholdet for drøftelserne før sommerferien. Udvalgets drøftelser, herunder eventuelle udfordringer i 2016, præsenteres for det samlede byråd på et temamøde før Byrådets møde i juni måned.

Det bemærkes, at projekt "Find 10 mio. kr." behandles sideløbende i en anden sag.

Forvaltningen har vurderet, at der på Kultur- og Fritidsudvalgets område er følgende særlige budgetudfordringer:

Drift

Nyt bibliotek og nyt ungdomshus forventes at være klar til drift 1. september 2016. Der er p.t. ikke afsat midler til ordinær drift af bygningerne, som forventeligt udgør ca. 1.100 kvm. Skønnet årlig driftsudgift i alt ca. 0,3 mio. kr.

Proces for uderum ved nyt Bibliotek og nyt Ungdomshus - se nedenfor under Anlæg. Der er ikke p.t. afsat midler til proces eller efterfølgende drift af uderum. Forvaltningen skønner, at der er årlige driftsudgifter på ca. 0,1 mio. kr.

Forvaltningen er i dialog med Den Selvejende Institution STUBhuset om vilkårene for STUBhusets overtagelse af administration og drift af Højskolen og "Huset". Forvaltningen forventer at aftalen om overtagelse kan holdes inden for rammerne af hidtidig drift, eventuelt med merudgift på ca. 0,05 mio. kr.

Forvaltningen har modtaget en henvendelse fra Naturstyrelsen (Himmerland) med oplæg til partnerskab om udvikling og drift af mountainbikeområdet på Naturstyrelsens arealer i Rold Skov. Partnerskabet indebærer bl.a. kommunalt driftstilskud på årligt ca. 0,2 mio. kr.

Nye fradragsregler for moms af kommunale tilskud til fx. idrætshaller forventes at medføre en kommunal merudgift på ca. 1,25 mio. kr. Forvaltningen lægger op til, at denne merudgift indarbejdes i Kultur- og Fritidsudvalgets basisbudget.

Anlæg

På sit møde i januar 2015 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at der igangsættes en proces med henblik på at skaffe eksterne midler til indretning af uderummene ved det nye bibliotek, ungdomshus og STUBhuset. Forvaltningen anbefaler, at denne proces skal omfatte hele området, dvs. Bibliotek, Ungdomshus, STUBhuset, Højskolen, "Huset" samt Rådhuset. Der er p.t. ikke afsat midler til proces og/eller anlægsprojekt.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

I relation til den besluttede budgetproces for 2016-2019 drøfter fagudvalgene fagspecifikke forhold inden for eget område, herunder eventuelt opdrift i budgetterne samt budgetudfordringer.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte dagsordenen.

Indstilling

at dagsordenen godkendes.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0