Kulturrådet behandlede på deres møde den 4. marts 2015 en indkommen ansøgning fra Rold Skov Natur- og Kulturcenter, Rebildcentret, Rebildselskabet og Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet.

Der ansøges om støtte til udvikling og produktion af et fælles projekt om udvandring. Projektet skal belyse forskellige sider af udvandringen fra Himmerland til Amerika i 1800- og 1900-tallet gennem udstillinger og aktiviteter.

Kulturrådet besluttede at indstille til Kultur- og Fritidsudvalget, at projektet støttes med 30.000 kr. fra udviklingspuljen. 

I Kulturrrådets beslutning blev der lagt vægt på, at der er skabt et nyt og bredt samarbejde, som også rækker ud over de tre museer. Ligeledes blev det vægtet, at Kulturrådet har valgt årets kulturuger-tema "Horisonter" på baggrund af udvandringsprojektet. Mange af udvandringsprojektets aktiviteter vil derfor også komme til at ligge i kulturugerne.

Beløbet kan tildeles inden for rammen af udviklingspuljen.

Den første kunstgræsbane i Rebild Kommune er under etablering i Støvring, planlagt til at ligge på det kommunale fodboldanlæg ved Støvring IF Fodbold. Endvidere er forvaltningen begyndt at modtage henvendelser fra foreninger, der lejer kunstgræsbaner i nabokommuner og ønsker tilskud hertil. Dermed anser forvaltningen det for nødvendigt, at Rebild Kommune tager stilling til, om der skal være en tilskudsmodel i relation til kunstgræsbaner.

I kunstgræsbane-projektet i Støvring har Støvring IF Fodbold besluttet at etablere en separat forening, der skal varetage etableringen og driften af kunstgræsbanen. Ved kommende kunstgræsbaneprojekter i kommunen kan denne model blive kopieret eller alternative modeller kan blive brugt.

Situationen i Støvring bliver altså, at en forening ejer og driver et anlæg, beliggende på kommunal jord, hvor banen ikke alene bruges af foreningen selv, men også en række andre foreninger. Samtidig gør det sig gældende, at den pågældende forening har driftsudgifter forbundet med banen. Sideløbende er der foreninger i Rebild Kommune, der lejer sig ind på kunstgræsbaner i nabokommuner og har en udgift forbundet hermed.

Dermed opstår der blandt foreningerne et spørgsmål om mulighed for tilskud. Aktuelt har Rebild Kommune ingen regler eller retningslinjer for tilskud i forbindelse med brug af kunstgræsbaner.

Aktuelle tilskudsregler 

Rebild Kommune har tilskudsregler for udgifter i relation til leje af timer i hallerne, hvor der er fastsat en fast timesats. KLs takster for 2014 er således: Haltakst 248,60 kr., svømmehalstakst 591,74 kr., øvrige lokaler 124,25 kr.

Endvidere har vi følgende regler omkring udendørsanlæg generelt:

”Udendørsanlæg: Udendørsanlæg udlånes med fornødent udstyr. Det betyder f.eks., at en fodboldbane stilles til rådighed med græsslåning, materialer til opkridtning, mål og net. Der gives ikke tilskud til løn. Teknik & Miljø vurderer hvorvidt et mål skal repareres, udskiftes og lignende.

Til indkøb af mål, net og kridt/maling er afsat en pulje til fordeling blandt foreningerne. Ansøgningsfristen er angivet i datooversigten bagerst i regelsættet.

Kommunale sports- og idrætsanlæg, foreningernes anlæg og spejdernes grønne områder vedligeholdes af driftsenheden. Vedligeholdelsesstandarden følger byrådets til enhver tid satte standard.

Tjek og vedligehold af lysanlæg iværksættes af Center Kultur og Fritid. Alle tennisklubber skal selv klargøre 1 bane hvert år. Driftsenheden klargør de øvrige baner. Petanquebaner klargøres af Driftsenheden, hvis der er behov for det. Materialerne til tennisbaner og petanquebaner bestilles gennem Center Kultur og Fritid.”

Mulige scenarier for tilskudsmodel

Forvaltningen kan se flere scenarier i forhold til tilskud til driften af kunstgræsbaner:

I Vesthimmerlands Kommune arbejder man aktuelt også med at lave en tilskudsmodel for kunstgræsbaner. I Mariagerfjord Kommune får foreningerne tilskud efter kommunens svømmehaltimetakst, det vil sige, at en times leje af en kunstgræsbane sidestilles med en times leje af en svømmehal.

Eksempel med scenarie 2 baseret på KLs Svømmehalstakst: En kunstgræsbane, der bruges f.eks. fra kl. 17.00 til 21.00, dvs. 4 timer hver aften, mandag til torsdag/ 4 dage om ugen i 40 uger om året, giver 640 timer om året fordelt på kommunens respektive klubber. Dvs. at tilskuddet, der skal udbetales, bliver 640 timer om året på en kunstgræsbanen gange KLs svømmehalstakst på 602,98 kr., med "fradrag" pga. 25 årsreglen. Hvis man tager udgangspunkt i SIF Fodbold som eksempel (med 52 medlemmer over 25 år og 615 medlemmer under 25 år. I alt medlemstal på 667) udløser det et tilskud på 362.752,25 kr. med en tilskudsprocent på 94 %. I praksis vil dette tilskud i sagens natur blive fordelt udover de af kommunens klubber, der vælger at gøre brug af kunstgræsbanen.

Som nævnt kan man f.eks. også vælge at give tilskud efter en anden sats end svømmehalssatsen eller lave en ny sats, der alene vedrører kunstgræsbaner.

Bemærkninger til scenarie 3: Der er endnu ikke valgt model eller størrelse for kunstgræsbanen i Støvring, men erfaringer fra andre kommuner viser, at driftsudgiften til en kunstgræsbane kan koste mellem 50.000 kr. og 150.000 kr. årligt. I forhold til scenarie 3 skal det samtidig bemærkes, at hvis driftsenheden vedligeholder banen, så sikres en pofessionel og kyndig hold af banen. Til gengæld er der nogle juridiske forhold, der gør, at driftsenheden kun må vedligeholde banen, hvis banen lejes ud til Rebild Kommune. Der skal således laves en lejeaftale mellem kommune og forening, hvis scenarie 3 skal realiseres.

I Budget 2017 er der afsat 2,5 mio. kr. i kommunalt tilskud til endnu en kunstgræsbane. Der er således ikke alene tale om en beslutning i forhold til den kunstgræsbane, der er under etablering i Støvring, men en princip beslutning, der vil blive indskrevet i kommunens regelsæt og gælde for alle foreninger og kunstgræsbaner i kommunen. Endvidere skal bemærkes, at et tilskud til kunstgræsbaner kan åbne op for en diskussion omkring tilskud til f.eks. brug af multibaner, petanquebaner og lign.

Såfremt det vedtages at give tilskud til kunstgræsbaner, vil dette belaste lokaletilskudspuljen og på sigt betyde en lavere tilskudsprocent, under forudsætning af uændret budget på området. Den konkrete påvirkning kan variere, afhængig af hvordan tilskudsmodellen laves.