Mindreforbruget på Kultur og fritidsudvalget udgør i år 2014 ialt 2,6 mio. kr. Dette svarer til 5,4 % af det korrigerede budget.
Det er især på sektor Fritid hvor der er afvigelser i forhold til budgettet. Den samlede afvigelse på sektor Fritid er ialt 2,8 mio.kr.
Det drejer sig om et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende tilskud til idrætsanlæg, haller og svømmehaller, et mindreforbrug på
0,9 mio. kr. vedrørende lokaletilskud og et mindreforbrug på Ungdomsskolen på 0,9 mio. kr.
Mindreforbruget vedrørende udbetaling af tilskud til idrætsanlæg, haller og svømmehaller skyldes at der udbetales mindre i tilskud til
haller og svømmehaller da udgifterne til renter og afdrag på godkendte lån er faldende. Ud af det samlede mindreforbrug på 1,0 mio.
er der en overførsel fra år 2013 på 0,6 mio. kr. Budgettet for år 2015 og fremad er tilrettet med de forventede udgifter til eksisterende lån.
Mindreforbruget til lokaletilskud overføres til år 2015 hvor der sker en efterregulering af det udbetalte tilskud i år 2014. Der er udbetalt
et a`conto tilskud på 94 % af de godkendte lokaleudgifter. Tilskudsprocenten for år 2014 efterreguleres efterfølgende. (Den endelige
tilskudsprocent for år 2013 endte på 100 %).
Mindreforbruget vedrørende Ungdomsskolen på 0,9 mio. fremkommer hovedsageligt på baggrund af et overført mindreforbrug fra år 2013
på 1,0 mio. kr. Overførslen fra år 2013 har Ungdomsskolen øremærket til indretning/indflytning i det nye ungemiljø i Støvring.
På sektor Kultur og Natur er der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. der er ikke nogle større udsving inden for området.
På sektor Landdistrikter er der et merforbrug på 0,3 mio. kr. Merforbruget skyldes at der er iværksat projekter hvor der er en delt eller
fuld ekstern finansiering. På disse projekter har Rebild Kommune samlet set haft et udlæg i Regnskab 2014. Dette udlignes i løbet af projekt
perioden.
For en nærmere redegørelse af Kultur og fritids udvalgets område henvises til det vedhæftede bilag. Det bemærkes at tallene i de specielle
bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, hvilket betyder at der kan forekomme mindre differencer i forbindense med sammentælling
i kolonner.
På økonomiudvalgets og Byrådets møder i april måned , vil det samlede regnskab blive forelagt. Dette er inklusiv en oversigt over finansieringen,
samt en redegørelse over anlægsregnskabet.
Det skal også bemærkes at resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket betyder at det er de "reele" afvigelser for de respektive områder
der er fokuseret på. § 40 bevillingen er alene bevilget for at overholde styrelsesloven, hvoraf det fremgår, at der ikke må afholdes bevillinger uden
bevillingsmæssig dækning.