Etablering af 6 børnedistrikter

- at der tages stilling til om der skal etableres 6 børnedistrikter i Rebild Kommune og i givet fald hvordan de konkret skal udformes.

- at såfremt der ikke generelt ønskes etablering af børnedistrikter i Rebild kommune, med afsæt i de to skolers høringssvar tages stilling til en særlig beslutning i Rebild øst - enten med at fusionere Bakkehusene med Terndrup skole eller oprettet et egentligt børnedistrikt i Rebild Øst incl. Børnehaven Aavangen

Ressourcetildeling

- at der tages stilling til om der skal ske en ændring af ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet, således det kun reguleres for elevtallet en gang årligt.

Specialklasser

- at den forslåede ændring af specialklasserne vedtages som beskrevet

- at der igangsættes et arbejde med etablering at et specialdagtilbud på Skibstedskolen

EUDflex og EUD10

- at EUDflex (8. -9.kl.) flyttes til Karensmindeskolen

- at der tages stilling til, om EUD10 forbliver på Bavnebakkeskolen sammen med 10. klassecenteret eller flyttes til Karensmineskolen

Børne- og Ungdomsudvalget, 13. april 2016, pkt. 31:

Den forslåede ændring af specialklasserne vedtages som beskrevet.
Spørgsmålet om etablering at et specialdagtilbud på Skibstedskolen udsættes til næste møde for yderligere undersøgelser.
Spørgsmålet om EUDflex og EUD10 udsættes til næste møde. Arbejdsgruppen inviteres til dialogmøde forud for næste møde for at fremlægge tanker og ideer bag forslaget.Anders Norup, Michael Portefee P. Lex indstiller følgende beslutning:Der etableres ikke 6 børnedistrikter.
I Rebild Syd nedlægges skoleafdelingen i Ravnkilde med virkning fra skoleåret 2016-17. Børnehaven bevares. I forbindelse med nedlæggelsen justeres snitfladerne i skoledistriktet og skolebuskørslen tilpasses den nye struktur.
Der sker en fusion af Bakkehusene og Terndrup Skole fra skoleåret 2017-18. Der etableres en overgangsordning i 2016-17 med fælles ledelse.
Skoleafdelingen i Blenstrup nedlægges med virkning fra skoleåret 2016-17. Børnehaven i Blenstrup bevares. I forbindelse med nedlæggelsen justeres snitfladerne i skoledistriktet og skolebuskørslen tilpasses den nye struktur.
Der sker fremadrettet kun regulering af elevtallet en gang årligt den 5. september.
I efteråret 2016 udarbejdes der en ny tildelingsmodel, der i højere grad end i dag tager højde for, at der skal være lige muligheder for at drive skole i den nye struktur. Tildelingsmodellen træder i kraft i skoleåret 2017-18. I den nye tildelingsmodel indgår det provenu, efter merudgifter til skolebuskørsel, på ca. 4-4,5 millioner kroner, som den nye skolestruktur frigør.I efteråret 2016 udarbejdes der en ny tildelingsmodel på inklusionsområdet, der i højere grad end i dag tager højde for de forskellige socioøkonomiske forhold, der er i de enkelte skoledistrikter. Tildelingsmodellen træder i kraft i skoleåret 2017-18.I forbindelse med justeringen af skolebuskørslen tilpasset de nye distrikter ses der på, om der er mulighed for at mindske antallet af elever, der søger ud af kommunen, ved bedre busforbindelser.Børne- og ungdomsudvalget opfordrer skolelederne/kontraktholderne på kommunens folkeskoler, til i samarbejde med personalet, at forsøge sig med fleksibel udmøntning af kravet om fuld tilstedeværelse og forberedelse på skolen.I udvalgets videre arbejde med budget 2017 og overslagsårene på skoleområdet tages der udgangspunkt i, at der i takt med ekstraordinært tilskud til folkeskolereformen bortfalder tilføres 10 millioner kr. årligt. Konkret betyder det 5 millioner kr. i 2017 og 10 millioner kr. i 2018 og årene derefter.Lars Hørsman, Tommy Degn, Bent Skovgaard Olsen indstiller følgende vedtagelse:Styrket faglighed og fastholdelse af nuværende skolestruktur.
Skolerne tilføres 15 mill. kr. til en ny tildelingsmodel og styrkelse af faglig og økonomisk udvikling på alle skoler.
I forlængelse heraf indgås en lokal arbejdstidsaftale for lærerne.
Der skal være gennemsyn af busruterne.Klaus Anker Hansen forbeholder sin stillingtagen.Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 91:

Den indstillede ændring vedrørende specialklasser godkendes.

Leon Sebbelin, Per Vilsbøll, Holger Pedersen og Jeanette Sagan indstiller vedtaget som indstillet af Anders Norup og Michael Portefee.

Søren Søe, Allan Busk, Gert Fischer og  Ole Frederiksen indstiller følgende tekst vedtaget af byrådet:

ӯkonomiudvalget besluttede enstemmigt d. 9. dec 2015 med overskriften

"DER LUKKES IKKE SKOLER I REBILD KOMMUNE"

De efterfølgende høringssvar tager udgangspunkt i at styrke den nuværende skolestruktur og højne fagligheden på alle skoler i Rebild Kommune. I forlængelse heraf besluttes følgende:

- Der udarbejdes en ny tildelingsmodel, der i højere grad end i dag sikrer,  at der er lige muligheder for at  drive skole i Rebild Kommune men samtidig at INGEN skoler stilles dårligere end i dag.

- Der sker i fremtiden kun regulering af elevtallet  én gang årligt d. 5. sept.

- Der udarbejdes en ny tildelingsmodel på inklusionsområdet, der i højere grad end i dag tager højde for de socioøkonomiske forhold, der er i de enkelte skoledistrikter.

- Med henblik på at styrke trivslen blandt lærerne samt fagligheden på alle skoler i Rebild Kommune har lærerne i fremtiden tilstedeværelses tid på mindst 32 timer pr uge.

-  Med henblik på yderligere styrkelse af de mindste skoler får alle skoler i fremtiden deres egen kontrakt. Dvs. én skoleleder samt en forældrevalgt skolebestyrelse på hver skole.  

- Der gives dog fortsat mulighed for  fælles ledelse og fælles skolebestyrelse såfremt der et begrundet ønske herom.

- Der foretages gennemsyn af busruter med henblik på at mindske antallet af elever, der bla søger til andre kommuner/skoler.

- Ravnkilde og Blenstrup skoler revurderes pr 1. januar 2020 såfremt de nuværende elevtal ikke som et minimum er intakt(66 elever i Blenstrup og 68 elever i Ravnkilde).

- Byrådet opfordrer især de mindste skoler til fortsat at samarbejde på de områder, hvor fællesdrift  giver mening.

Øgede økonomiske midler

Området tildeles ekstra 15 mio. kr. pr år pr 1. jan 2017. Der tildeles denne faste ekstra bevilling, da der fra og med 1. januar 2017:

- 8 mio. kr. som bortfalder med bloktilskuddet til folkeskolereformen

- 7 mio. kr. tildeles ekstraordinært til skoleområdet

Finansiering

Fra og med 2017 spares der 12,9 mio. kr. på økonomiudvalgets område. Dette område har i de sidste 4 år været overbudgetteret gennemsnitlig med det tilsvarende beløb. Resterende 2,1 mio. kr. finansieres med en tilsvarende lavere likviditetsforøgelse.

Ikrafttrædelse: 1. januar 2017”

Thøger Elmelund Kristensen indstiller, at beslutning vedr. skolestruktur og tildelingsmodellen udsættes med henblik på, at der frem til næste BUU-møde gennemføres brede politiske forhandlinger, hvor alle byrådets grupper inddrages, med henblik på at få en udgang på sagen med et bredere politisk grundlag.

Administrativ bemærkning

Det bemærkes, at det oprindeligt vedtagne budget på Økonomiudvalgets område i de seneste fire år har været følgende beløb over regnskabsresultatet: 2012  11,0 mill .kr., 2013  9,4 mill. kr., 2014  2,3 mill. kr., 2015  -0,3 mill. kr.

Er inden for den samlede økonomiske ramme.

Byrådet besluttede på deres møde den 28. januar at sende et forslag om et samlet decentralt tilbud i høring med høringsfrist den 29. marts. Der er i alt indkommet 39 høringssvar.

Forslag om et decentralt tilbud for de 0-16-årige er blevet udarbejdet af Center Børn og Unge på baggrund af beslutning i Økonomiudvalget den 9. december 2015.

Der blev med afsæt i Økonomiudvalgets beslutning udarbejdet 2 scenarier, der forsøger at imødekomme de konkrete udfordringer gennem en samlet løsning. Det er vurderingen, at en helhedsløsning med etablering af større distrikter, kombineret med en nedbringelse af antallet af selvstændige kontrakter for både skoler og dagtilbud, i et vist omfang vil styrke ledelses- og styringsmulighederne på hele 0-16 års området, og dermed øge mulighederne for at imødekomme nogle af de pædagogiske og økonomiske udfordringer som området står overfor.

Konkret indeholder de 2 scenarier forslag om større børnedistrikter, der samler en række beslutninger vedrørende daginstitutioner, skoler, EUD-forløb og specialklasser, og som således favner hele 0-16 årsområdet. Dog blev der I forbindelse med den politiske behandling af sagen besluttet, at behandle forslaget om decentralisering af dagplejen som en selvstændig sag. Forlaget omkring dagplejen er således ikke en del af den samlede løsning

Begge fremførte scenarier er bygget op omkring 6 børnedistrikter. De to scenarier adskiller sig ved, om der etableres et nyt børnedistrikt for Øster Hornum og Suldrup, eller om der etableres et børnedistrikt mellem Suldrup og Haverslev. For begge scenarier gælder det, at der tænkes en kontraktholder for henholdsvis dagtilbud og skoler i hvert distrikt - dvs. 2 kontraktholdere i hvert distrikt - som skal samarbejde tæt omkring opgaveløsningen i distriktet. Derudover vil der på hver matrikel - både dagtilbud og skole - være en afdelingsleder samt evt. andre mellemledere.

I hvert børnedistrikt vælges en bestyrelse for henholdsvis dagtilbud og skole. Ud over de ordinære bestyrelsesmøder, forpligtes de til at afholde mindst 4 årlige, fælles bestyrelsesmøder i distriktet.

Høringssvar

Konkret blev de høringsberettige bedt om at tage tages stilling til:

• Forslag om etablering af 6 børnedistrikter i Rebild Kommune, herunder organiseringen i hhv. version 1 og version 2
• Implementering af en ledelsesstruktur med færre kontraktholdere
• Ændring af ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet, således der kun bliver reguleret for elevtal 1 gang årligt
• Fremtidig placering af EUDflex og EUD10
• Forslag til ny organisering af specialklassestrukturen

Forslag om etablerings af 6 børnedistrikter

En stor del af høringssvarene tilkendegiver, at de ikke mener det er en samlet høring for 0-16 års området, når dagplejen er taget ud. Desuden er der en klar frustration over, at dagplejen ikke bliver set som en del af den samlede løsning, da det har stor betydning især i nogle områder. Desuden udtrykkes der bekymring for, at der ikke bliver taget en snarlig og fremtidssikret beslutning på dagplejeområdet.

Der er i høringssvarene ikke enighed om forslaget til etablering af 6 børnedistrikter i Rebild Kommune i hverken den ene eller den anden version. Nogle høringssvar er dog positive overfor ideen om oprettelse af 6 børnedistrikter, dette gælder dog generelt ikke for de områder, hvor der reelt sker store ændringer - bortset fra Rebild øst, hvor der er positive tilkendegivelser.

I forhold til en ændret ledelsesstruktur peges der især fra dagtilbudsområdet på, at såfremt der skal være pædagogiske ledere i alle huse kræver det ekstra ressourcer. Generelt er der opbakning til, at der både skal være 1 kontraktholder på dagtilbudsområdet og 1 kontraktholder på skoleområdet. Dog påpeges der i flere af høringssvarene at 4 fælles bestyrelsesmøder om året er for meget.

Generelt tilkendegives det i de fleste høringssvar, at forslagene ikke på nogen måde løser de udfordringer Rebild kommune står overfor - og især de udfordringer der er på skoleområdet. Samtidig peges der i mange af høringssvarene på, at hele området har brug for politisk ansvarsstagen og beslutning. Der er behov for ro på området for at holde fokus på kerneydelsen - læring og trivsel til alle de 0-16 årige i kommunen. Der er behov for ro for at sikre et godt arbejdsmiljø og fastholdelse af kompetente medarbejdere.

Rebild Øst

Både fra Bakkehusene og Terndrup Skole tilkendegives der et meget klart ønske fra begge bestyrelser og MEDudvalg samt mellemlederne ved Bakkehusene og Terndrup skole, at man gerne ser en fusion mellem de to enheder.

Såfremt man politisk ikke ønsker en generel distriktsmodel i hele kommunen kunne det, grundet de meget positive høringssvar fra Rebild øst overvejes, enten at fusionere Bakkehusene og Terndrup Skole eller etablere ét samlet distrikt i hele Rebild Rebild øst incl. Børnehaven Aavangen

Ændring af ressourcetildelingsmodellen

Der er flere skoler, der gerne ser en ændring af ressourcetildelingsmodellen til 1 gang årligt, fordi det vil gøre det nemmere at økonomistyre i løbet af skoleåret. Der er dog enighed om, at det ikke løser de økonomiske udfordringer, der er på skoleområdet. Desuden spørges der ind til om det kun gælder elever, der flytter internt i kommunen eller også "nye" elever - eksempelvis tilflyttere, elever fra andre kommuner med mere.

Nogle skoler er imod forslaget om at ændre ressourcetildelingsmodellen, da det strider mod princippet om, at pengene følger børnene. Derudover vil det stække fleksibiliteten og forringe mulighederne for de skoler, der modtager elever i løbet for iværksætte nødvendige pædagogiske tiltag. Endelig er der fra nogle skoler skepsis overfor, om forslaget vil forringe muligheden for skolerne i forhold til det frie skolevalg.

Generelt er tilkendegivelserne i høringssvaret, at der er behov for flere midler til især skoleområdet. Der ønsker fra mange skoler en anden ressourcetildelingsmodel, således der sikres mulighed for at skabe samme kvalitet for alle elever i Rebild Kommune.

Specialklasser

Forvaltningens forslag går konkret på, at specialklassen på Karensmindeskolen udfases. Desuden oprettes der en ny specialgruppe på Sortebakkeskolen, således at den rummer både elever med generelle indlæringsvanskeligheder (G-klasse) og  en gruppe for elever med specifikke vanskeligheder (S-klasse). Den nuværende specialklasse på Terndrup Skole fastholdes.

Forslaget er begrundet i, at der er meget få elever i specialklasserne på Karensmindeskolen og at de alle er tilknyttet overbygningen og snart forlader folkeskolen. Derudover har den nuværende elevgruppe i specialklassen på Sortebakkeskolen andre udfordringer end alene generelle indlæringsvanskeligheder.

De indkomne høringssvar, der forholder sig til den del af høringsmaterialet kan alle tilslutte sig forslaget om ændringen i forhold til specialklasserækkerne.

Der peges endvidere på, at det vil være godt, hvis der arbejdes videres med et specialdagtilbud på Skibstedskolen, som foreslået i materialet. Det skal endvidere ses i lyset af de udfordringer, der er i forhold til at finde ledige specialiserede pladser udenfor kommunen, der matcher behovet på dagtilbudsområdet, hvilket betyder børnene ikke kan få et tilbud, når der er behov herfor.

EUDflex og Eud10

Det er i Rebild Kommune i august 2015 besluttet at etablere et samlet overbygningstilbud for 8.-10. klasse med fokus rettet mod erhvervsuddannelserne, som kaldes EUDflex for 8.-9. klasse og EUD10 for 10. klasse. Tilbuddet er pt. placeret på Bavnebakkeskolen. EUDflex er etableret i samarbejde mellem Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen og Rebild Ungdomsskole. Størstedelen af undervisningen foregår i dag på Bavnebakkeskolen. Dele af valgfagsundervisningen foregår på Karensmindeskolen. En dag om ugen foregår undervisningen i Rebild Ungdomsskoles regi, med henblik på at styrke gruppedannelsen og give eleverne alternative faglige udfordringer.

I oktober 2015 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et forslag om at flytte EUDflex og EUD10 fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen. Udvalget besluttede ikke at flytte tilbuddet, men bad forvaltningen undersøge mulighederne for alternative placeringer. Center Børn og Unge har undersøgt mulighederne – men da tilbuddet, af hensyn til transportmuligheder, er nødt til at være placeret i Støvring er muligheder kun Karensmindeskolen eller Bavnebakkeskolen. Såfremt tilbuddet placeres på Karensmindeskolen foreslår forvaltningen det placeret på Svinget.

I det fælles høringssvar fra bestyrelse og MED på Bavnebakkeskolen er der enig om, at det vil være godt at give EUDflex en ny start og peger derfor på en flytning af tilbuddet til Karensmindeskolen. Fra Karensmindeskolen er der også klare tilkendegivelser om at de ønsker EUDflex og EUD10.

Ift. EUD10 ses det fra Bavnebakkeskolen som en del af 10. klasses tilbuddet og peger derfor på en fortsat placering på Bavnebakkeskolen sammen med kommunes 10. klasses center.

Overgangsordning på skoleområdet

Selv om der i de fremlagte forslag ikke nedlægges institutioner eller afdelinger ifm. etableringen af større distrikter, vil der jf. gældende lovgivning på folkeskoleområdet formelt være tale om skolenedlæggelser, idet der skal etableres større distrikter. På skoleområdet vil disse dermed først kunne træde i kraft pr. 1. august 2017, hvorfor der foreslås en 1 årig overgangsordning, hvor der i stedet etableres fælles ledelse de steder, hvor der i de to scenarier lægges op til det.

Der er ingen lovgivningsmæssige bindinger på dagtilbudsområdet ifm. etableringen af større distrikter.

Udvalget for Teknik og Miljø, 13. april 2016, pkt. 62:

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 90:

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Deponiet har haft aktieudbytte/renteindtægter på kr. 194.566,- og driftsudgifter på kr. 807.384,-. Dermed er der for 2014 og 2015 et resultat på -612.818 som fratrækkes åbningsbalancen pr. 1. januar 2014 på 19.292.545,- . Herefter udgør aktiverne i alt kr. 18.770.874,-

Revisionsfirmaet PWC har påtegnet regskabet uden forbehold.  

På møder i TMU d. 7. maj 2014, ØK d. 14. maj 2014 og BY 22. maj 2014 blev samarbejdsaftale for Gunderup deponi godkendt. Baggrunden for samarbejdsaftalen var at I/S Fællesforbrænding, RenoNord I/S og I/S Mokana fusionerede og at de tre kommuner herefter overtager forpligtelserne på det nedlukkede deponi. Mariagerfjord kommune varetager driften af deponiet. Ifølge samarbejdsaftalen forelægges regnskaber for deponiet til godkendelse i de 3 kommunalbestyrelser.

Hermed forelægges regnskab for 2014 og 2015 til godkendelse.