På KKR's møde den 12. februar 2016 blev det besluttet, at der, under forudsætning af de enkelte kommunalbestyrelsers godkendelse, skal søges ind på frikommunenetværkene som et samlet nordjysk netværk. Af beslutningen fremgår yderligere:

• Ansøgningen skal indeholde oplysning om, at såfremt antallet på 11 diskvalificerer netværket, så vil en undergruppe på færre kommuner overtage ansøgningen.

• Formålet er bl.a. at opnå en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet.

• En konkret ansøgning skal godkendes i kommunalbestyrelserne og KKR i april 2016.

Baggrund og rammerne for forsøget

Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019, hvor udvalgte kommunenetværk får frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. Social- og indenrigsministeriet har i brev i begyndelsen af 2016 inviteret kommunerne til at deltage.

Som noget nyt vil dette frikommuneforsøg blive organiseret i en række netværk, hvor kommuner samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Dette for bl.a. at fremme idéudvikling og videndeling kommunerne i mellem. Kommunerne i et netværk med fælles tema gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg – disse kan altså variere fra kommune til kommune i netværket. Det tilstræbes, at netværkene består af kommuner, der varierer i både størrelse og geografisk placering.  

Fristen for at søge Social- og indenrigsministeriet om at blive frikommunenetværk er 1. maj 2016. Derefter vil ministeriet inden sommerferien udvælge op til 7 frikommunenetværk med op til 6 kommuner i hvert netværk. Efterfølgende vil kommunerne i de 7 netværk kunne udarbejde ansøgninger om de konkrete forsøg, der ønskes gennemført under det konkrete tema for netværket. Første ansøgningsrunde om konkrete forsøg er den 1. november 2016. Herefter vil der være halvårlige ansøgningsrunder.

Ansøgningsfristen pr. 1. maj 2016 omhandler således en ansøgning om godkendelse af selve frikommunenetværket. Først senere skal der ansøges om konkrete forsøg.

Hvert netværk vælger en netværksansvarlig frikommune, der på vegne af det samlede netværk er ansvarlig for netværkets fælles aktiviteter (møder, konferencer, mv.) og er regeringens kontakt til frikommunenetværket. Den netværksansvarlige kommune skal fremgå af ansøgningen om at blive frikommunenetværk. KDK har peget på Aalborg Kommune som netværksansvarlig, og Aalborg Kommune vil gerne påtage sig opgaven med at være netværksansvarlig kommune.

Der har fra KKR Nordjylland været kontakt til Social- og Indenrigsministeriet vedrørende det nordjyske ønske om at være et netværk på 11 kommuner. Fra ministeriets side vil man ikke på forhånd udelukke et netværk bestående af alle 11 nordjyske kommuner. Der er i ansøgningen indføjet, at såfremt antallet giver anledning til et afslag på frikommunenetværket, vil en gruppe bestående af færre kommuner tage over.

Tilsvarende har Social- og indenrigsministeriet lagt vægt på en vis geografisk spredning, ligesom der vægtes en variation i størrelse. Også på dette punkt kan den nordjyske ansøgning blive udfordret. Der er i ansøgningen argumenteret for ét kommunenetværk i Nordjylland, fordi vi som region har særlige udfordringer, og fordi vi i Nordjylland har en lang og god tradition for at samarbejde. Hvad angår spørgsmålet om geografisk spredning argumenteres for, at netop på beskæftigelsesområdet giver det mening at være i netværk med nabokommuner, idet vi i Nordjylland er et sammenhængende arbejdskraftopland og dermed kan være hinandens løsning på de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Desuden har AMK Midt-Nord givet tilsagn om, at de gerne med deres ekspertise vil understøtte og monitorere de nordjyske forsøg, ligesom RAR Nordjylland vil kunne have en interesse i at følge, overvåge og bruge den viden, der generes og bidrage til at udbrede erfaringerne.

I forhold til spredning i størrelse er det vurderingen, at dette ikke volder udfordringer, da kommunerne i Nordjylland har varierende størrelse.

Præmisser for netværket og forsøgene

KKR har defineret temaet som beskæftigelse og integration, og at formålet bl.a. er at sikre en mere fleksibel og effektiv indsats. Der vil derfor blive lagt op til, at der søges om tilladelse til at fjerne en række lovmæssige barrierer, der i dag reducerer muligheden for at kunne gennemføre denne mere effektive indsats.

Fra centralt hold er der sat følgende begrænsninger i forhold til, hvad kommunenetværkene kan forvente at kunne få tilladelse til:

• Ændringen vil ikke ændre på kommunernes økonomi, hvorfor der ikke kan forventes ændringer i hverken finansieringsgrundlaget eller i mulighederne for at påvirke ydelser til borgerne
• Ændringen må ikke påvirke borgerens retssikkerhed, hvorfor ændringen ikke må føre til, at borgeren stilles ringere, end lovgivningen betinger i dag

Ressourceforbrug

I frikommunenetværket vil de enkelte kommuner deltage i et eller flere forsøg. Det konkrete antal beslutter kommunerne selv. Det er svært at vurdere ressourceforbruget i de enkelte forsøg og dermed give et generelt billede af forbruget, bl.a. fordi at forsøgene vil kunne variere i omfang og indhold.

Fælles vurderes det dog, at der skal anvendes administrative kræfter på ansøgningerne, planlægning, møder i ministeriet, markedsføring (oplæg, udarbejdelse af rapporter, møder), opfølgning på effekter, evaluering samt møder i netværket. En større kommune, der tidligere har deltaget i et frikommuneforsøg har vurderet, at de har anvendt godt 1/3 årsværk på frikommuneforsøget, men dette afhænger igen af, hvor meget energi man f.eks. vil bruge på markedsføringsdelen.

Uanset ressourceforbrugets omfang er det ikke umiddelbart vurderingen, at forsøgene på den korte bane vil give mulighed for administrative effektiviseringer med økonomiske besparelser til følge for den enkelte kommune. Det vurderes, at forsøgene derimod vil give kommunerne mulighed for at bruge de administrative ressourcer mere optimalt til den ”rigtige” indsats. Derved bør der kunne opnås økonomiske besparelser ved, at kommunerne med en mere fokuseret og effektiv indsats og optimal udnyttelse af ressourcerne forventes at kunne nedbringe udgifterne til forsørgelse, fordi ledige, syge og andre målgrupper hurtigere kommer i beskæftigelse med forsøgene.

Forslag til forsøg

Der er i Nordjylland arbejdet med et udkast til idékatalog, der rammer ind under følgende temaer:

• Kvalificeret arbejdskraft generelt
• Lovgivningsmæssige barrierer for smidig sagsbehandling
• Sammenstilling af beskæftigelse og integration og nytænkning på integrationsområdet

Alle forslag skal bidrage til det overordnede formål, der handler om at skabe mere vækst i Nordjylland, hvilket igen forudsætter, at der er relevant og kvalificeret arbejdskraft til rådighed for erhvervslivet. Når der er kommet svar fra Social- og Indenrigsministeriet vil netværket arbejde videre med at konkretisere ideerne og fremlægge disse for kommunalbestyrelserne inden, der ansøges om at lave forsøg.

Samarbejde i netværket

I ansøgningen redegøres for et netværk, der samles og ideudvikler, vidensdeler og lærer af hinanden. Kommunerne i netværket ansøger om en række konkrete forsøg ved de enkelte ansøgningsrunder, første gang 1. november 2016.

Alle kommuner i netværket forventes at få tilladelse til at anvende de ændringer, som godkendes under de enkelte forsøg, men det er op til den enkelte kommune at vurdere og beslutte, om der ønskes at anvende muligheden. Derudover kan der i visse forsøg arbejdes med ”kontrolgruppe” forstået således, at nogle kommuner vælger at anvende forsøgsmuligheden, mens andre kommuner ikke gør, og at der med det forskellige afsæt evalueres på resultaterne. Dette vil kunne ske i samarbejde med Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked, der positivt har tilkendegivet at ville bidrage til vidensopsamling.

For hvert forsøg vil der være en gruppe af kommuner (den/de ansøgende kommuner), der påtager sig en særlig forpligtelse til at følge tæt op på effekten af forsøgene og dokumentere denne effekt samt sikre, at den bliver tilpas vidensdelt med det øvrige netværk. Hver af disse forsøgsgrupper udnævner en koordinerende kommune.

Som kommune i frikommunenetværket forpligter man sig til:

- At deltage i netværksmøder, konferencer mv.

- At deltage i minimum en forsøgsgruppe / et forsøg

- At være koordinerende kommune for minimum en forsøgsgruppe

Frikommunenetværket indebærer således en række opgaver for de deltagende kommuner, hvorfor der ikke på den korte bane forventes at kunne hentes ressourcer i form af de eventuelle administrative lettelser, som frikommuneforsøget gerne skal medvirke til at opnå.  

Den netværksansvarlige kommune forpligter sig yderligere til som netværkskommune at indkalde til møder, konferencer mv. samt sikre dialogen med ministeriet.

Tidsplan

Frem mod fremsendelse af ansøgningen den 1. maj 2016 gælder følgende tidsplan:

se sagsfremstilling.

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. april 2016, pkt. 26:

Et flertal bestående af Søren Konnerup, Holger Pedersen og Jens Laurits Pedersen godkendte indstillingen.

Henrik Christensen og Lars Hørsmann kunne ikke godkende indstillingen.

Den Sociale Fællesliste ønsker ikke, at Rebild Kommune skal indgå i frikommuneforsøg.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 95:

Indstilles godkendt.

Den Sociale Fællesliste ønsker ikke, at Rebild Kommune skal indgå i frikommuneforsøg.

Thøger Elmelund Kristensen og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udarbejdelse af politikforslag

Byrådet har den 30. april 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en integrationspolitik for Rebild Kommune og et forslag til et integrationsråd I Rebild Kommune. Kommissorium for arbejdet, herunder proces- og tidsplan, blev efterfølgende godkendt. Det blev besluttet, at målgruppen for integrationspolitikken er flygtninge, indvandrere og efterkommere.

Arbejdsmarkedsudvalget har den 21. september 2015 fastlagt en integrationspolitisk vision, værdier, overordnede mål og fire centrale temaer, som har været rammen for udarbejdelsen af forslaget til integrationspolitikken.

Et fælles temamøde blev holdt den 17. november 2015. Relevante interessenter var inviteret til at komme med input til integrationspolitikken for derigennem at skabe et bredt ejerskab til politikken. Byrådsmedlemmer, lokale råd, repræsentanter fra flygtninge, frivilligegrupper, erhverv, samarbejdspartnere, forvaltningen m.fl. deltog i temamødet. På temamødet blev der taget udgangspunkt i visionen, værdierne, de overordnede mål og fire temaer, som var fastlagt af Arbejdsmarkedsudvalget.

Forvaltningen udarbejdede på baggrund af ovenstående et forslag til en integrationspolitik for Rebild Kommune, for perioden 2016-2020. Integrationspolitikken beskriver de overordnede rammer og danner fælles grundlag for samarbejde og retning for integrationsindsatsen i Rebild Kommune. Politikken indeholder vision, værdier, mål og bidrag til handlinger. Politikken beskrives i fire temaer: "Modtagelse og bosætning", "Børn og unge", "Job og uddannelse" og "Seniorliv".

Høring af forslaget og indkomne høringssvar

Forslag til integrationspolitikken blev sendt i høring i perioden 27. januar til 29. februar 2016. Politikforslaget blev sendt i høring i i følgende råd: Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR), Erhvervsudviklingsrådet, Fritidsrådet, Frivilligrådet, Kulturrådet, Landsbyrådet, 8 Lokalråd, Ungeråd, Ældrerådet og Handicaprådet. Forslaget blev sendt direkte til deltagerne, som deltog på det fælles temamøde. Offentligheden blev gjort opmærksom på høringen via kommunens fælles annonce "Din kommune informerer" og på Facebook.

Der er indkommet otte høringssvar fra følgende: Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, Landsbyrådet, Øster Hornum lokalråd, Handicaprådet, Ældrerådet, Erhvervsudviklingsrådet, Ungeråd og et fælles høringssvar fra Integrationsgruppen i Støvring og Frivilliggrupen for Flygtninge i Skørping og Nørager. Det fælles høringssvar fra frivilliggrupperne er medtaget i nedenstående afsnit; "Forslag om etablering af et integrationsråd".

Generelt set udtrykkes der opbakning til og tilfredshed med forslaget til integrationspolitikken. Der gives udtryk for, at det er positivt, at relevante interessenter har været inddraget i processen med at udforme politikken. Der er ingen indsigelser til politikforslaget.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at der ikke foretages ændringer i politikforslaget til den endelige politik.

Forvaltningen foreslår, at høringssvarene fra Landsbyrådet og Erhvervsudviklingsrådet medtages i den videre proces med udarbejdelse af handlingsplaner.

De indkomne høringssvar og forvaltningens indstilling er samlet i vedlagte bilag.

Den endelige Integrationspolitik for Rebild Kommune, 2016-2020 er vedlagt som bilag.

Forslag om etablering af et integrationsråd

Kommunalbestyrelsen kan etablere et integrationsråd i Rebild Kommune. Det er ikke et krav, men en mulighed.

Forslag om etablering af et integrationsråd har senest været behandlet af byrådet den 1. februar 2007. Her blev det besluttet ikke at nedsætte et integrationsråd, idet en model baseret på en samarbejdsaftale med Frivilligforeningen for Flygtninge i Rebild Kommune, kunne opfylde samme funktioner som et nedsat integrationsråd, på tilfredsstillende måde. Frivilligforeningen for Flygtninge er senere ophørt og erstattet af lokale frivilliggrupper for flygtninge.

I samarbejdsaftalen fremgår det blandt andet, at frivilligforeningen/frivilliggrupperne af egen drift eller efter anmodning kan afgive vejledende udtalelser, komme med forslag til den almindelige integrationsindsats og har høringsret i væsentlige spørgsmål vedr. integration i kommunen. Repræsentanter fra kommunen og frilvilliggrupperne har holdt fire årlige møder i overensstemmelse med samarbejdsaftalen. Frivilliggrupperne har tilkendegivet blandt andet ved seneste møde, at samarbejdet fungerer fint og at de ikke ønsker et integrationsråd.

Frivilliggrupperne udtrykker i et fælles høringssvar i forbindelse med høring af forslaget til integrationspolitikken, at samarbejdet med kommunen altid har været præget af gensidig tillid og er inde i en god fase. De ønsker, at samarbejdet fortsætter med de fire årlige møder med kommunen, da de finder denne model effektiv og velfungerende. De refererer til, at nogle frivillige i det gamle Skørping Kommune tidligere har deltaget i et mere formaliseret integrationsråd, som de syntes blev alt for tungt og bureaukratisk.

Såfremt der som alternativ til modellen med samarbejdsaftalen ønskes etableret et integrationsråd, kan et sådan råd etableres i henhold til kapitel 8 i Lov om integration af udlændinge i Danmark. Det fremgår blandt andet heraf, at et integrationsråd består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, som udpeges af Kommunalbestyrelsen. Medlemmerne udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen, herunder personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer til rådet. Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes i kommunen.

Det er forvaltningens opfattelse, at den eksisterende model med en samarbejdsaftale med frivilliggrupperne fungerer godt for alle parter. Forvaltningen foreslår på den baggrund, og da det ikke er et ønske for de frivillige, at der ikke nedsættes et integrationsråd i Rebild Kommune.

Den videre proces - implementering af politikken

Arbejdsmarkedsudvalget har den 11. januar 2016 besluttet:

- At implementering af integrationspolitikken følges op af handlingsplaner og at arbejdet sættes i gang, når politikken er endelig godkendt.

- At foretage en årlig status på resultatmålene, som sendes til politisk orientering - første gang i foråret 2017.

- At foretage en midtvejsevaluering med inddragelse af relevante interessenter - i foråret 2018.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) har bevilliget kr. 26.750,- af udgiften til det fælles temamøde den 17.november 2015. Øvrige udgifter i forbindelse med processen med udarbejdelsen af integrationspolitikken er afholdt inden for Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

- At godkende udkast til Integrationspolitik for Rebild Kommune, 2016-2020.

- At der ikke nedsættes et integrationsråd i Rebild Kommune.

- At implementering af integrationspolitikken følges op af handlingsplaner og at arbejdet sættes igang, når politikken er godkendt.

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. april 2016, pkt. 24:

Indstillingerne blev godkendt. Henrik Christensen og Lars Hørsmann tilkendegav, at de ønsker etableret et integrationsråd.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 94:

Indstilles godkendt som indstillet.

Allan Busk indstillede godkendt som indstillet af Henrik Christensen og Lars Hørsmann

Thøger Elmelund Kristensen og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.