Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Der er indhentet udtalelse fra Nordjyllands Historiske Museum - se bilag - der ønsker at lave en større arkæologisk forundersøgelse, inden cykelstien mellem Nørager og Rørbæk anlægges. Iht. museumsloven skal Rebild Kommune afholde udgifter til en sådan undersøgelse.Undersøgelsen omfatter en søgegrøft i hele stiens længde i en bredde af 2 meter og ca. 30-50 cm. dyb. Forundersøgelsesbudgettet er vedlagt.

I fald der i forundersøgelsen findes spor af fortidsminder, kan det udløse en arkæologisk undersøgelse, som Rebild Kommune ligeledes skal afholde udgifterne til. Kommunen kan dog i dette tilfælde vælge at droppe projektet. Findes der ikke spor af fortidsminder i forundersøgelsen, kan Rebild Kommune ikke på et senere tidspunkt pålægges udgifter til en arkæologisk undersøgelse.Det skal nævnes, at Rebild Kommune ikke er forpligtet til at lade en foretage en forundersøgelse, hvilket dog vil være med den risiko, at der i det senere anlægsarbejde findes spor af fortidsminder, som kan fordyre og forsinke projektet ikke ubetydeligt, og ligeledes kan udløse krav om en arkæologisk undersøgelse, som Rebild Kommune skal afholde udgifterne til.Det anbefales, at der frigives midler til en forundersøgelse så risikoen for at støde på fortidsminder i anlægsfasen minimeres.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er indhentet udtalelse fra Nordjyllands Historiske Museum, der ønsker at lave en større arkæologisk forundersøgelse, inden stien mellem Nørager og Rørbæk anlægges. Der ønskes frigivet midler til forundersøgelsen.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Annette Søgaard sygemeldt. Annette Brun Hansen indkaldt som stedfortræder

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller at springvandet renoveres (driftsmidler anvendes), og den fremtidige drift/rengøring overdrages til den lokale gruppe.

Udvalget for Teknik og Miljø, 13. april 2016, pkt. 73:

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 87:

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Renovering af springvand: 20.000 kr.

Sagsfremstilling

Jf. vedlagte pkt. af 30/6-2011 besluttede det tidligere udvalg, at Rebild Kommune vedligeholder springvandene ved Støvring Station og ved indgangen til Rebild Bakker - springvandene i Suldrup, Nørager og Skørping vedligeholdes ikke.

Den 3/2-2016 besluttede udvalget at udgifter til en renovering af springvandet i Skørping undersøges nærmere, herunder afledt drift. Beslutningen blev truffet på baggrund af ny oplysning om, at springvande var en gave fra Arcon til den tidligere Skørping Kommune, hvor Rebild Kommune har et vist ansvar herfor.

Forvaltningen har afholdt møde med PlanEnergi, der har forslag til renovering af springvandet i Skørping. Springvandet skal rengøres, genfuges, pumpe skal udskiftes og et utæt rør skal udskiftes - efterfølgende er der indhentet tilbud på renoveringen.Den efterfølgende drift/rengøring af springvandet tilbyder en lokal gruppe - Skørping fjernvarme, vandværk og andre handelsdrivende - i byen at forestå og vil derfor ikke belaste vejafdelingens driftskonto.Som følge af at Rebild Kommune vurderes at have et vist ansvar for springvandet anbefaler forvaltningen, at springvandet renoveres, og den fremtidige drift/rengøring overdrages som beskrevet ovenfor.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Den 3/2-2016 besluttede udvalget at der skulle arbejdes videre med en renovering af springvandet i Skørping samt fremtidigt vedligehold heraf.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Annette Søgaard sygemeldt. Annette Brun Hansen indkaldt som stedfortræder

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0