Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Annette Søgaard sygemeldt. Annette Brun Hansen indkaldt som stedfortræder

Indstilling


at regnskab 2015 oversendes til Byrådet med henblik på godkendelse og afgivelse til revisionen.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 72:

Regnskabet indstilles godkendt og afgivet til revisionen.

Økonomi

Jævnfør det endelige regnskab 2015.

Sagsfremstilling

Hermed forelægges det samlede årsregnskab 2015 for Rebild Kommune. Regnskabet udsendes særskilt. Af regnskabsmaterialet fremgår specifikke regnskabsbemærkninger for drift, anlæg og finansiering opdelt efter udvalg, omkostningsregnskabet samt de obligatoriske regnskabsoversigter jf. Social- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af kommunale regnskaber.

Resultaterne i regnskabet er præsenteres uden § 40 bevillinger (styrelseslovens § 40, fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning), mens de obligatoriske oversigter er inklusive § 40 bevillinger.

Det samlede resultat for 2015 viser en likviditetstræk på 15,9 mio. kr.

Det driftsmæssige resultat for 2015 viser et merforbrug på 4,7 mio. kr., og der er indstillet en overførsel til 2016 på 3,3 mio. kr. jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger på driften på 15,7 mio. kr., hvoraf 14,3 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2014. Driftsregnskaberne er forelagt i særskilte sager på de respektive fagudvalg.

Overførslen fra et budgetår til det næste er at betragte som en opsparing, denne opsparing er i 2015 faldet fra 14,3 mio. kr. til 3,3 mio. kr.  - et fald på 11 mio. kr.

Hvis faldet i opsparingen er et udtryk for en stigning i det løbende forbrug og det fortsætter i 2016, vil der også i 2016 være et fald i opsparing, som så vil blive negativ.

Det samlede resultat for anlæg viser et mindreforbrug på 66,2 mio. kr., og der er her indstillet en overførsel til 2016 på 69,2 mio. kr. jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger til anlæg på 80,3 mio. kr., hvoraf 43,5 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2014. Resultaterne er nærmere beskrevet i regnskab 2015. Her er opsparingen steget, i det der er afsat penge til flere større projekter, der endnu er i startfasen.

Nedenfor oversigt over regnskab 2015, hvor det også fremgår at der har været et likviditetsforbrug i 2015, mod en forventning om en likviditetsforøgelse.

Omkostningsregnskab 2015

Formålet med et omkostningsregnskab er, at udarbejde et regnskab, der i sin opbygning søger, at nærme sig de regnskaber, der kendes fra private virksomheder.

Omkostningsregnskabet er kendetegnet ved, at det indeholder afskrivninger og forskydninger i forpligtigelser, eks. feriepenge. Ved afskrivninger forstås, at en anskaffelse eller anlæg fordeles/udgiftsføres over flere år, hvorimod den i et udgiftsregnskab indgår med hele udgiften i det år, hvor anskaffelsen eller anlægget finder sted. Herved viser omkostningsregnskabet de faktiske årlige omkostninger ved at udføre kommunal service.

Resultatopgørelsen for det omkostningsbaserede regnskab viser et underskud på 14,9 mio. kr.

Dette skal ses i forhold til det udgiftsbaserede regnskabsresultat, hvor resultatet viser et underskud på 15,9 mio. kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Årsregnskabet for 2015 er afsluttet og klar til politisk behandling. Det samlede årsregnskab viser et likviditetstræk på 15,9 mio. kr. mod et budgetteret overskud i det oprindelige budget 2015 på 19,6 mio. kr. Omkostningsregnskabet viser et underskud på 14,9 mio. kr. og en forbedring af kommunens egenkapital på 28,8 mio. kr.

Beslutning

Godkendt.

Klaus Anker Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Annette Søgaard sygemeldt. Annette Brun Hansen indkaldt som stedfortræder

Indstilling


at det indstilles at der overføres 69,2 mio. kr. til budget 2016.

Sundhedsudvalget, 12. april 2016, pkt. 40:

Indstillingen blev godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget, 12. april 2016, pkt. 35:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller forvaltningens indstilling godkendt.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

 Udvalget for Teknik og Miljø, 13. april 2016, pkt. 60:

Indstillingen blev godkendt.

Børne- og Ungdomsudvalget, 13. april 2016, pkt. 25:

Indstilles godkendt.Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 20. april 2016, pkt. 70:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Såfremt der overføres i henhold til sagsfremstillingen betyder det at anlægsbevillingen for 2016 forøges med 69,2 mio. kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0