Den nye børne- og ungepolitik foreslås at dække aldersgruppen fra 0-30 år.

Politikken foreslås at tage udgangspunkt i Byrådets vision 2035, FN's verdensmål samt relevante eksisterende politikker og strategier, som helt eller delvist enten udgår, når den nye politik vedtages, eller indgår i en af kommunes øvrige 4 politikker.

På baggrund af Rebild Kommunes børnesundhedsprofilen har der internt i kommunen været arbejdet med data og de problemstillinger som profilen har peget på. Der har været afholdt en workshop for fagfolk, og input herfra vil indgå i arbejdet med den nye politik. Ligeledes vil data fra den nordjyske børnesundhedsprofil indgå.

Arbejdet med politikken opstartes med en workshop og derefter vil der være en bred inddragelse af relevante aktører udover den obligatoriske høring. Den nye politik forventes vedtaget i efteråret 2023.

Udkast til kommissorium er vedlagt som bilag.

Udvalget vil til november modtage en status på processen.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender kommissorium for udarbejdelse af børne- og unge politik

Den 29. oktober 2021 blev en ny aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vedtaget. Børne- og Familieudvalget blev på udvalgsmødet den 2. februar 2022 orienteret om formålet med aftalen og præsenteret for hovedpointer i aftalen. Aftalen indebærer bl.a., at elevplaner og kvalitetsrapporten afskaffes og erstattes af hhv. meddelelsesbog og skoleudviklingssamtaler, som begge træder i kraft i dette skoleår. På daværende tidspunkt var det konkrete indhold af de forskellige elementer i aftalen ikke nærmere beskrevet, men siden har parterne i Sammen om Skolen konkretiseret rammerne for udmøntning af 'Meddelelsesbogen' og 'Skoleudviklingssamtalen', og ultimo juni blev vejledninger og inspiration til arbejdet tilgængelige for kommunerne. Vejledningerne rummer en række frihedsgrader i forhold til den lokale udmøntning, og indeholder få formelle krav som lægger op til at arbejdet skal give mening lokalt på skolen og i det daglige arbejde med elevernes læring og trivsel. Aftale og vejledninger er vedhæftet sagen som bilag.

Meddelelsesbog

Meddelelsesbogen erstatter de tidligere elevplaner. Intentionen med meddelelsesbogen er at understøtte udviklingen af skolernes samlede praksis for evaluering og opfølgning med et værktøj, der fremmer dialogen mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling. Meddelelsesbogen danner udgangspunkt for løbende dialog mellem elev, forældre og skole - og indholdet skal være praksisnært og pege fremad. Meddelelsesbogen skal derfor indeholde få væsentlige fokuspunkter og overvejelser om, hvad der skal sættes fokus på for at understøtte elevens udvikling. Der tages afsæt i et ressourcesyn på eleven, der bruges som grundlag for en konstruktiv dialog mellem elev, forældre og skole. Omfanget af de konkrete meddelelsesbøger vil gå fra korte meddelelsesbøger med få fokuspunkter til mere udvidede meddelelsesbøger med beskrivelse af en række indsatser afhængig af den enkelte elevs udfordringer.

Formelle krav til meddelelsesbogen:

• Laves for alle elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse.

• Skal udvikles skriftlig, og skal udarbejdes i digitalt eller analogt format.

• Bruges regelmæssigt og gøres tilgængelig for elever og deres forældre mindst én gang årligt.

• Fagene dansk og matematik skal indgå.

• For elever i 7.- 9. klasse skal den indeholde overvejelser om uddannelse og proces for at opnå (eventuelle) faglige krav til optagelse.
• For elever i udfordringer skal der indgå information om de indsatser og den opfølgning, som skolen har iværksat for at imødekomme udfordringerne.

Frihedsgrader

De få formelle krav giver lokal frihed til at udvikle og anvende meddelelsesbøgerne, som det giver bedst mening for den enkelte skole ift. elevernes læring og trivsel. Lokale principper for arbejdet med meddelelsesbogen fastsættes af skolebestyrelsen i dialog med skolens ledelse. Principperne kan være med til at sikre retning for skolens arbejde med meddelelsesbogen og kan samtænkes med eksisterende praksis på skolen som eks. skole-hjem-samtaler. Det er bl.a. relevant at sætte en retning for, hvor hyppigt man vil udarbejde fokuspunkter for eleverne, hvornår på året det skal ske, og om der skal være lokale variationer i forhold til fx årgange, klasser, elever eller andet. Det er en lokal vurdering, om skolen skal gøre indholdet tilgængeligt for elever og forældre oftere end én gang om året, og om der er særlige tidspunkter, hvor meddelelsesbogen anvendes.

Skoleudviklingssamtaler
Skoleudviklingssamtaler erstatter de tidligere kvalitetsrapporter. Intentionen med indførelsen af skoleudviklingssamtaler er mindre bureaukrati og styring - og skabe en ny ramme for tillidsfuld og faglig dialog, samarbejde og pædagogisk udvikling, således der gives bedre mulighed for at arbejde med indsatsområder, der styrker kvalitetsarbejdet på skolerne og i kommunen. Skoleudviklingssamtalerne skal styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes med henblik på at sikre de bedst mulige rammer for elevernes faglige og alsidige udvikling. Samtalen skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen i det indeværende eller de kommende år, og altså ikke blot give en status på skolens resultater og kvalitet på tidspunktet.

Formelle krav til skoleudviklingssamtaler:

• Gennemføres årligt.
• Tager afsæt i skolens udfordringer og udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt.
• Resultaterne fra de obligatoriske test og anden relevant viden inddrages.
• Skal indeholde en status på eventuelle udviklings- og handlingsplaner.
• Skal indeholde opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler og indsatser og pege fremad.

Frihedsgrader
For at skoleudviklingssamtalerne understøtter en styrket evalueringskultur til gavn for elevernes udvikling, skal kommunerne i dialog med skolerne tage stilling til en lokal ramme for skoleudviklingssamtalerne. Det kan omhandle rammer for tilrettelæggelse af skoleudviklingssamtalerne, tematisk fokus, (lokal) data og viden som afsæt for dialog og indsatser, inddragelse af prioriterede indsatser i centerkontrakt og kommunale strategier, opfølgning på skoleudviklingssamtaler m.v.

Involvering af ledere, medarbejdere og skolebestyrelser
Den 16. august var 'Meddelelsesbogen' på et temamøde for skole- og mellemledere, hvor forvaltning og lederne havde de første indledende drøftelser af indholdet i vejledningen, og hvilke potentialer frihedsgraderne rummer i forhold til at arbejde med en styrket evalueringskultur og kvalitet i folkeskolen. De gode erfaringer fra arbejdet med velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet har bl.a. vist, at frihedsgrader er en anledning til at tænke sig om på ny og sætte praksis og 'plejer-kulturen' under lup, og temamødet var første afsæt til, at lederne i kommende tid involverer medarbejderne og skolebestyrelsen lokalt ift. at kvalificere meddelelsesbogen og udmøntningen heraf. Meddelelsesbogen tages op løbende i ledergruppen ift. at videndele og inspirere hinanden. På et temamøde for lederne i efteråret igangsættes drøftelser og refleksioner, i forhold til hvordan skoleudviklingssamtalen kan kvalificeres og udmøntes i Rebild Kommune.

Primo 2023 præsenteres Børne- og Familieudvalget for et forslag til de første rammer for skoleudviklingssamtalen således, at de første skoleudviklingssamtaler kan afholdes i foråret 2023.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

På Børne- og Familieudvalgsmødet den 1. december 2021 godkendte udvalget en procesplan for samarbejdet mellem Støvring skolerne om en spændende og varieret udskoling. Procesplanen udspringer af det daværende udvalgs ønske om et tættere samarbejde mellem byens to skoler med fokus på udvikling af et spændende og attraktiv udskolingstilbud. Udskolingseleverne prioriteres derfor særlig højt i samarbejdet, hvor eleverne skal opleve den faglige og sociale værdi af at mødes på tværs med andre elever om undervisningsprojekter og -temaer som fælles omdrejningspunkter.

Procesplanen er bygget op omkring fire overordnede delprojekter, som der samarbejdes omkring. Alle delprojekter er fortsat igangværende.

De fire delprojekter er:

1.Problembaseret læring udbredes og koordineres på de to skoler

2.Fælles styrkelse af fagteamssamarbejdet mellem de to skoler

3.Medarbejdermotiveret aktiviteter på tværs

4.Ledelsessamarbejde på tværs

Delprojekterne er nærmere beskrevet med mål, ansvar og proces i vedlagte procesplan. I det følgende gives en kort status på hver af de fire delprojekter.

Ad 1. Problembaseret læring udbredes og koordineres på de to skoler

Samarbejdet mellem de to skoler er grundfæstet i en fælles tilgang til læring, herunder den problembaseret tilgang til læring, som kort fortalt handler om, at eleverne udforsker og løser konkrete og praksisnære problemstillinger ved at eksperimentere, undersøge og lære. Nat-neering projektet var det første fælles tiltag i den forbindelse (se evt. beskrivelse i sagen fra 1. december 2021), og projektet er nu afviklet for elever på 7. årgang. Projektet tog denne gang afsæt i temaet ‘En ny og spændende skoledag’, som eleverne arbejdede problemorienteret inden for og afslutningsvis fik mulighed for at formidle på tværs af skoler. Der er enighed om, at projektet var en succes for både de deltagende elever og lærere. Det er derfor planen, at projektet fortsættes, men finpudses og justeres på baggrund af læring og erfaringer.

Herudover har Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen og Øster Hornum Børneunivers fra dette skoleårs start koblet sig på det fondsstøttede A.P. Møller projektet om problembaseret læring i samarbejde med Aalborg Universitet. Deltagelsen i projektet udbredes og koordineres på skolerne inden for samme tidsperiode, men med fokus på en lokal opstart, erfaringsdannelse og forankring. Det er intentionen, at den fælles udbredelse og koordinering af problembaseret læring vil give medarbejderne et fælles sprog og begrebsapparat på tværs af skolerne, som vil være en gevinst, når der i løbet af foråret 2023 etableres faglige netværk for videndeling på tværs mellem de deltagende skoler. Samarbejdet med Øster Hornum Børneunivers om en fælles tilgang til læring vil også få betydning for kommende elevers overgang til Karensmindeskolen, som er deres overbygningsskole.

Ad 2. Fælles styrkelse af fagteamsamarbejdet mellem de to skoler

Med henblik på at øge muligheder for videndeling og sparring i fagteams og højne fokus på fagenes didaktik og kvalitet i undervisningen, er der fokus på at styrke fagteamssamarbejdet imellem skolerne. Der er indtil videre etableret fagteamssamarbejder på tværs mellem naturfagslærere, billedkunstlærere og kristendomslærere i udskolingen. Derudover er der lærere, som sparrer med hinanden omkring håndtering af skilsmisse-elever og facilitering af skilsmissegrupper.

Ad 3. Medarbejdermotiveret aktiviteter på tværs

Det var ambitionen at aktiviteter på tværs om fælles undervisningsprojekter og -temaer, som udgangspunkt skulle varetages af medarbejderne selv, men til trods for at medarbejderne viser stor interesse i det tværgående samarbejde og har en stor nysgerrighed på hinanden, har det vist sig ikke at fungere i praksis. Medarbejderne har på nuværende tidspunkt brug for hjælp til at facilitere og etablere kontakten på tværs. På et tidspunkt skal det være medarbejderbåret, men for at nå dertil er opbygning af relationer mellem medarbejderne afgørende. Derfor har ledelse taget tovholderfunktionen til en start.

Der er indtil nu iværksat større og mindre tiltag på tværs af medarbejdere og elever for at lære hinanden at kende og sparre på tværs, fx Nat-neering projektet og mindre ekskursioner til fx spejderhytten olign. Skolernes kompetencecentre taler sammen ift. at lykkes bedre om en svær udfordring med inklusion, og der er iværksat prøvehandlinger for elever med eksamensangst og ikke-uddannelsesparate elever.

Derudover fortsættes samarbejdet om valgfag på tværs, hvor de lærere som udbyder valgfag kommer på begge skoler og fortæller herom. Af fælles valgfag kan nævnes fransk, billedkunst, madlavning og teknologiforståelse. Der er større mulighed for at understøtte de smalle fag og få dem oprettet, når de udbydes i en større elevskare.

Der opleves en stor positivitet hos medarbejderne omkring aktiviteter på tværs, men der er også en opmærksomhed på, hvornår værdien og muligheden for at øge kvaliteten og en varieret og spændende skoledag er størst for både elever og medarbejdere. Både Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen er i sig selv store skoler, der også rummer muligheder for interne samarbejder på egen matrikel mellem både elever og medarbejdere - og det er ikke nødvendigvis i mødet på tværs af skoler eller i mødet med mange/andre, at værdien er størst.

Ad 4. Ledelsessamarbejde på tværs

Med henblik på at styrke ledelsessamarbejdet på tværs har de to skoler er der fælles fastlagte møder kvartalsvis, hvor alle ledere mødes til videndeling og ledersparring. Derudover mødes lederne bilateralt, fx mødes eller taler øverste ledere sammen hver 14. dag, ligesom mellemlederne mødes og taler sammen ad hoc imellem de fælles ledelsesmøder. SFO-lederne har selvstændige møder på tværs af de to skoler.

Alle delprojekter er således igangværende på forskellig vis, og begge skoler ser frem til fortsat at være sammen om udvikling af spændende og varierede skoledage.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.