Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

På vegne af Social- og Ældreministeriet undersøger Ankestyrelsen årligt kommunernes sagsbehandling på området udsatte børn og unge. Undersøgelsen kaldes Børnesagsbarometret, og er vedlagt som bilag. Hvert år er undersøgelsen baseret på sager fra ca. en tredjedel af landets kommuner. Børnesagsbarometret 2022 er baseret på i alt 708 sager fra 27 kommuner, hvoraf Rebild Kommune har haft 10 børnesager med i undersøgelsen.


Undersøgelsen omhandler sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse enten om familiebehandling eller om anbringelse efter servicelovens § 52. Fokus er på kommunernes sagsbehandling indenfor fire områder, det svarer til Social- og Indenrigsministeriets pejlemærker for god kvalitet i sagsbehandlingen:


  • Faglig udredning
  • Inddragelse
  • Valg af relevant indsats
  • Opfølgning


Derudover indgår også kommunernes håndtering af underretninger i årets undersøgelse.


Ankestyrelsen gør opmærksom på, at der er en række begrænsninger i, hvad man kan udlede af undersøgelsen:

  • Undersøgelsen fokuserer alene på den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, og belyser ikke den socialfaglige kvalitet.
  • Stikprøven af sager fra hver enkelt kommune er for lille til, at resultaterne for hver kommune kan generaliseres til alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Undersøgelsen giver udelukkende indblik i den juridiske kvalitet i de konkrete sager, som Ankestyrelsen har gennemgået.
  • Undersøgelsen er baseret på de sagsakter, kommunerne har sendt ind. Eventuelle handlinger der ikke er dokumenteret i sagsakterne, er derfor ikke en del af grundlaget for Ankestyrelsens vurderinger. Det samme gælder handlinger som først har fundet sted efter den periode, som sagsgennemgangen vedrører.


Rebild Kommune har bidraget med 10 børnesager til undersøgelsen, og af disse er der i 4 sager truffet afgørelse om frivillig anbringelse, og i 6 sager er der truffet afgørelse om familiebehandling eller anden behandling jf. §52, stk.3, nr. 3.

De afgørelser der er truffet i de 10 sager, har primært fundet sted i årene 2017-2019, og resultatet af undersøgelsen kan dermed ikke vise det aktuelle sagsarbejde.


Undersøgelsens resultater - overordnet og for Rebild Kommune


Faglig udredning:

I den landsdækkende undersøgelse er kravet om børnefaglig undersøgelse eller opdatering overholdt i 63% af sagerne. I 10 ud af 10 sager fra Rebild Kommune er det dokumenteret, at der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller en opdatering, der vedrører de aktuelle forhold jf § 50.


I den samlede undersøgelse er kravet om afslutning af børnefaglig undersøgelse indenfor 4 måneder overholdt i 35% af sagerne. I 4 ud af 9 sager fra Rebild Kommune er tidsfristen på 4 måneder for den børnefaglige undersøgelse overholdt.

Rebild Kommunes børn- og ungemyndighed bemærker, at overskridelse af frist for udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser aktuelt ikke opleves som et problem, men at det var en særlig udfordring, i de år hvor disse afgørelser blev truffet.


I den landsdækkende undersøgelse er kravet om begrundet stillingtagen til foranstaltning overholdt i 99% af sagerne. I 9 ud af 10 sager fra Rebild Kommune er der udarbejdet en begrundet stillingtagen på baggrund af den børnefaglige undersøgelse.


I den landsdækkende undersøgelse er kravet om afslutning af børnefaglig undersøgelse eller opdatering inden afgørelse om en foranstaltning overholdt i 81% af sagerne. I 5 ud af 10 sager fra Rebild kommune foreligger den børnefaglige undersøgelse inden Rebild Kommune har truffet afgørelsen. I de 5 resterende sager har der i 3 sager været en lovlig grund til, at afgørelsen er truffet inden den børnefaglige undersøgelse er færdig.


Inddragelse:

I den landsdækkende undersøgelse er kravet om samtale med barnet overholdt i 93% af sagerne. I alle sager fra Rebild Kommune er kravet om børnesamtale som et led i den børnefaglige undersøgelse overholdt. I 9 ud af 10 sager fra Rebild Kommune indgår der derudover oplysninger fra forældremyndighedsindehaver(e) i den børnefaglige undersøgelse.


I den landsdækkende undersøgelse er kravet om børnesamtale, forud for afgørelsen hvor der tales om den konkrete foranstaltning, overholdt i 55% af sagerne.

I 6 ud af 10 sager fra Rebild Kommune er krav om børnesamtale forud for afgørelsen overholdt.


Valg af indsats:

I den landsdækkende undersøgelse er kravet om udarbejdelse af handleplan der omhandler den aktuelle foranstaltning overholdt i 77% af sagerne. Kravet om at handleplanen angiver, hvilken indsats der er nødvendig, for at opnå målet er overholdt i 99% af det samlede antal sager. I 9 ud af 10 sager fra Rebild Kommune er der udarbejdet en handleplan for den aktuelle foranstaltning. I alle disse sager angiver handleplanen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet.


Opfølgning:

I den landsdækkende undersøgelse er kravet om 3-måneders opfølgning overholdt i 55% af sagerne, mens kravet om 6-måneders opfølgning er overholdt i 41% af sagerne. Krav om personrettet tilsyn er overholdt i 62% af sagerne.

I Børnesagsbarometret 2022 indgår ikke kommunefordelte resultater ift. opfølgning, da datagrundlaget af Ankestyrelsen blev vurderet for sparsomt.


Underretninger:

I den landsdækkende undersøgelse er kravet om vurdering af underretninger indenfor 24 timer overholdt i 95% af underretningerne. Der er i 8 ud af 9 sager fra Rebild Kommune foretaget en 24-timers vurdering af den seneste underretning før afgørelsen.

Resume

Sagen afgøres i Børne- og Familieudvalget


Hvert år gennemfører Ankestyrelsen en undersøgelse af kommunernes sagsbehandling. Alle kommuner indgår i undersøgelsen hvert tredje år, og Rebild Kommune har deltaget i undersøgelsen, der blev gennemført i 2021 og udgivet juni 2022. De 10 sager der indgår i undersøgelsen fra Rebild Kommune, er alle med afgørelser fra 2017 - 2019.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender overordnet forslag til procesplan samt tilrettet kommissorium

Økonomi

Selve analysen skal være med til at pege på, hvordan der indenfor egen ramme kan skabes økonomisk potentiale ved at undersøge og analysere forskellige modeller, organisering og strukturelle forslag for fremadrettet kan sikre bæredygtige skole- og dagtilbud, som kan leve op til kommunens vision og mål på området.

Sagsfremstilling

Børne- og familieudvalget anmodede på deres møde den 8. juni om et kommissorium til en analyse af skole- og dagtilbudsområdet - herunder indeholde modeller for tildeling, socio-økonomi, specialundervisning, indskoling, specialtilbud, ledelse og PPR. Både skole- og dagtilbudsområdet i Rebild Kommune er udfordret af stigende udgifter til specialiserede indsatser for de børn og elever, der har behov for et særligt tilbud enten i almen miljøet eller i et specialiseret tilbud. Dette udfordrer både økonomien og muligheden for at sikre alle børn og unge i Rebild Kommune et godt pasnings- og skoletilbud, der lever op til de vedtagne politikker og mål på området.

Økonomiudvalget besluttede på deres efterfølgende møde den 15. juni ”….Økonomiudvalget anmodede forvaltningen om – til brug for det videre arbejde med budgettet efter sommerferien – at udarbejde forslag, herunder strukturelle forslag, til tiltag, som har et økonomisk potentiale.”


På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et forslag til et kommissorium.


Analysen skal forholde sig konkret til modeller, organisering og strukturelle forslag for tildeling, indskoling, socio-økonomi, specialundervisning, specialtilbud, ledelse og PPR. Den økonomiske udfordring i kommunen og på skole- og dagtilbudsområdet betyder, at denne analyse skal være med til at anvise økonomiske potentialer inden for eget område i henhold til de økonomiske udfordringer og Økonomiudvalgets udmelding. Der er behov for at se nærmere på, hvordan kommunen kan komme på forkant med at løse både de stigende udfordringer i forhold til inklusion og den økonomiske udfordring.


I analysen skal der indhentes nøgletal, inspiration fra andre kommuner og evt. forskningsbaseret viden for at sikre det bedst mulige grundlag at træffe beslutning på. Analysen skal indeholde en beskrivende del ift. nuværende og alternative forslag, hvor fordele og ulemper beskrives i forhold til faglighed, trivsel, fællesskab, ledelse og økonomi. Analysen skal undersøge og analysere forskellige modeller, organisering og strukturelle forslag for fremadrettet at sikre bæredygtige skole- og dagtilbud, som kan leve op til kommunens vision og mål indenfor området. Analysen skal sikre økonomisk potentiale til at imødegå de konkrete økonomiske udfordringer.


Overordnet set er opgaven fremadrettet at:


  • sikre at skoler og dagtilbud kan levere gode pasnings- og undervisningstilbud, hvor alle børn og unge trives og dannes socialt, personligt og fagligt, samt oplever sig værdifulde og deltager i udviklende fællesskaber.
  • understøtte tidlige forebyggende indsatser
  • sikre bæredygtige skoler og dagtilbud både økonomisk og fagligt
  • sikre almen og specialpædagogisk viden og kompetence i alle områder
  • sikre adgang til specialiseret viden i alle områder
  • sikre tilstrækkelig mulighed for faglig og kollegial sparring for alle medarbejdere og ledere
  • sikre ledelse tæt på
  • understøtte at der arbejdes med forpligtende fællesskaber og synergier på tværs af skole og dagtilbud
  • sikre et økonomisk potentiale til at imødegå udfordringerne


Forvaltningen foreslår, at arbejdet organiseres med en styregruppe, en koordinerende arbejdsgruppe samt en række underarbejdsgrupper ift. følgende overskrifter; tildelingsmodel til skoleområdet, tildelingsmodel for specialundervisning, analyse af kommunens specialiseret tilbud, tildelingsmodel på dagtilbudsområdet samt PPR.


Analysen forventes at kunne forelægges til politisk behandling primo 2023. Der vil løbende blive fremlagt delkonklusioner fra de forskellige arbejdsgrupper efter behov.


Kommissoriet er vedlagt som bilag.


Udarbejdelse af analysen
Udarbejdelse af en omfattende analyse af hele skole- og dagtilbudsområdet kræver ekstra ressourcer - dette kan ske i form af at tilføje forvaltningen ressourcer eller ved køb af eksternt konsulentfirma.


Forvaltningen anbefaler, at analysen i udgangspunktet varetages af interne folk i og med, at tidligere erfaringer med køb af eksterne firmaer uagtet kræver et stort ressourcetræk i organisationen. Desuden vil en intern analyse sikre, at den fremkomne viden forbliver i organisationen til brug efterfølgende. Derudover vil vi via kontakt til andre kommuner kunne indhente beskrivelser af de forslag, som oftest anvendes i disse processer med eksterne konsulentfirmaer. Det vurderes dog, at der i processen kan være behov for at indkøbe bistand til enkelte dele af analysen.

Forvaltningen foreslår, at der afsættes 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af denne analyse af hele skole- og dagtilbuddets område incl. PPR.


Såfremt der peges på et eksternt konsulentfirma til varetagelse af opgaven, vil der ligeledes skulle afsættes minimum samme beløb til finansiering heraf. Forvaltningen har ikke på forhånd undersøgt evt. priser ved forskellige konsulentfirmaer. Der må ligeledes forventes, at en opstart af processen udskydes til evt. aftale er på plads.


Repræsentanter fra Center Børn og Unge og Center Økonomi deltager under dette punkt.



Økonomi

Selve analysen skal være med til at pege på, hvordan der indenfor egen ramme kan skabes økonomisk potentiale ved at undersøge og analysere forskellige modeller, organisering og strukturelle forslag for fremadrettet at sikre bæredygtige skole- og dagtilbud, som kan leve op til kommunens vision og mål på området.

Det foreslås at der afsættes 0,5 mio. kr. til gennemførelse af analysen. Da der er tale om en analyse som på den ene side skal pege økonomiske besparelser og på den anden side skal pege på fagligt bæredygtige løsninger, forslås udgiften finansieret halvt af Økonomiudvalget og halvt af Center Børn og Unge.



Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler at

  • kommissorium godkendes
  • at der afsættes 0,5 mio. kr. til finansiering af intern varetagelse af analysen af hele skole- og dagtilbudsområdet incl. PPR. Midlerne finansieres med 0,25 mio. kr. fra Økonomiudvalget og 0,25 mio. kr. fra Center Børn og Unge.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 10. august 2022, pkt. 98:

Kommissorium med bemærkninger og ønsker om større borger og medarbejder inddragelse i analyseprocessen anbefales godkendt. Procesplan fremlægges på næste udvalgsmøde.Analysen skal både indeholde økonomiske potentialer og udviklingsmuligheder.Finansiering anbefales godkendt, herunder at analysen som udgangspunkt udarbejdes internt.Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. august 2022, pkt. 207:

Godkendt.



Supplerende sagsfremstilling 7. september 2022Overordnet procesplan for en analyse af skole- og dagtilbudsområdet samt tilrettet kommissorium


Børne- og Familieudvalget samt Økonomiudvalget godkendte på deres møder i august et kommissorium for analyse af skole- og dagtilbudsområdet - dog med enkelt tilføjelser - bl.a. at analysen skal indeholde både udviklingsmuligheder samt forslag til økonomiske potentialer til at imødegå de økonomiske udfordringer. Desuden anmodede Børne- og Familieudvalget om en procesplan, hvoraf det skulle fremgå, hvordan der blev sikret borger og medarbejder inddragelse.

Procesplan

Den 23. august var de 4 formænd samlet bl.a. med henblik på at drøfte procesplan. På baggrund heraf og på baggrund af udvalgets tilkendegivelser er der udarbejdet forslag til procesplan. (Procesplanen desuden vedlagt i bilag)



Procesplanen lægger op til en meget åben proces omkring analyse med høj inddragelse af diverse interessenter.

Udvalget foreslås løbende orienteret på møderne i september, november og januar - samt skal deltage i et dialogmøde november med repræsentanter fra bestyrelser på skole- og dagtilbud. Udvalget vil blive orienteret omkring processen og evt. stillingtagen til delelementer undervejs.

Styregruppen vil mødes 1 gang månedligt for at sikre sammenhæng, fremdrift og være kritisk ift. om det er ambitiøst nok ift. kommissorium med fokus på udviklings og økonomisk potentiale. Den koordinerende arbejdsgruppe vil mødes ca. hver anden uge for både at sikre sammenhæng på tværs og fremdrift.

Der planlægges en møderække for de fire arbejdsgrupper og desuden planlægges der en fælles inspirationstur/dag i september samt møder på tværs af arbejdsgrupperne. De fire arbejdsgrupper er blevet udvidet med referencegrupper til at sikre kritisk blik på ideer og forslag løbende.

I forhold til inddragelse af medarbejdere og borgere indeholder planen, at der i oktober inviteres til en åben workshop med fokus på, hvordan skole og dagtilbud i Rebild kan se ud, hvis det skal tænkes om på ny. Derudover skal der for bestyrelser være online møder/orientering i september, oktober, januar og februar samt dialogmødet med udvalget i november.

Skole- og dagtilbudsledere forpligtes derudover til at sikre, at analysen bliver et punkt på alle bestyrelsesmøder i perioden. Analysen skal desuden være et emne på alle møder i SektorMED (det var på første gang i august)

Ledere får ansvar for at have analyse på skole- og dagtilbud på alle møder i LokalMED, hvor der desuden vil blive krav om tilbagemelding til arbejdsgrupperne undervejs, for at sikre medarbejdernes input under hele processen.

Der foreslås endvidere, at der udsendes et spørgeskema til forældre og medarbejdere for at sikre flere muligheder for inddragelse af samtlige medarbejdere og forældre.

Udover ovenstående vil arbejdsgrupper invitere til online møder/interview med interessenter og eksperter undervejs – eksempelvis fælles elevråd, elevråd på skolerne, faglige organisationer, Handicapråd, Skole og forældre mm.

Procesplanen vil blive udbygget undervejs efter behov i processen. Ovenstående procesplan er således det, der på nuværende vurderes at skulle gennemføres med henblik på at sikre god og bred inddragelse. Såfremt andre interessenter eller organisationer vil kunne bidrage med viden og perspektiver vil de blive inviteret ind løbende.

Kommunikation - og kommunikationsstrategi

Kommunikationen omkring analysen af skole og dagtilbud i Rebild er central for rigtig mange. Den koordinerende projektgruppe vil derfor udarbejde en kommunikationsstrategi, hvori det blandt andet foreslås at oprette en side på kommunes hjemmeside, hvor relevant materiale vil blive lagt op løbende for at skabe gennemsigtighed i forhold til analysen og mulige scenarier.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Forslag til procesplan for en analyse af skole- og dagtilbudsområdet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler:


at Børnehuset Fuglsang opføres som et DGNB-projekt i totalentreprise,

at børnehuset normeres til 45 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn, og

at der pr. 1. januar 2023 frigives 1,5 mio. til bygherrerådgivning, landmåler og miljø/jordbundsundersøgelser.

Monsido - statistik

Cookieinformation