Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen om skitseprojektet inkl. overslag over økonomi til efterretning.

Økonomi

Skitseprojektet indeholder et overslag over anlægspris for Byens Bro. I skitseprojektet er økonomien opdelt i Anlægssum, Andre omkostninger og Optioner (tilvalg).

Overslag på den samlede anlægspris er 30,9 mio. kr. inkl. uforudsete udgifter og andre omkostninger som rådgiverhonorar og forundersøgelser m.m. Dette beløb er ekskl. eventuelt tilvalg fx. platform til cykelparkering, ekstra elevatortårn nær Sundhedshuset, samt en trætribune på Centergrunden.

Anlægsoverslaget er baseret på erfaringspriser fra et afsluttet broprojekt 2020/2021 af tilsvarende skala, karakter og geometri. Erfaringspriserne er bagefter reguleret på baggrund af en vurdering samt erfaringer fra andre udbud. Materialepriser og håndværkerudgifter er generelt steget kraftigt det seneste år, og der er usikkerhed på leverancesituationen på materialer. Samtidig ses også et marked som stopper op, og hvor projekter bliver sat på hold pga. prisstigninger, og det skaber større konkurrence og lavere priser fremover. Baseret på erfaringspriserne er enhedspriserne i anlægsoverslaget forhøjet 15-30 % i forhold til ”normalen”. Der er således en væsentlig usikkerhed i anlægsoverslaget.

Text

Broen kan være med til at understøtte verdensmål nr. 3 – Sundhed og trivsel, hvor broen vil være med at aktivere folk, og samtidig inspirere flere til at gå eller cykle frem for at tage bilen. Ligeledes er der potentiale til, at den kan være med til at bringe mere liv i byen, og på den led være med at fremme det sociale møde mellem borgerne.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 25. april 2019 (sag nr. 69) udviklingsplanen for den nye bydel på Centergrunden i Støvring Ådale. En ny cykel- og gangbro over banen indgår i udviklingsplanen og i den rammelokalplan og designmanual, der siden er godkendt og som har dannet ramme for salg af Centergrunden. Kommunen har ved forhandlinger om salg af Centergrunden forpligtet sig til at finansiere opførelse af en bro inden for en rimelig årrække.

Byrådet blev den 17. februar 2022 (sag nr. 26) orienteret om baggrund og status for en ny cykel- og gangbro over banen i Støvring, herunder behovet for at udarbejde et egentligt skitseprojekt for at komme med et mere præcist overslag på anlægspris. Desuden var der behov for at få afklaret, hvordan broen kan landes på torvet på Centergrunden og tænkes sammen med eksisterende broanlæg og arealer øst for banen.

Der er udarbejdet et skitseprojekt inkl. overslag over anlægsøkonomi. Skitseprojektet er vedlagt som bilag 1. Den overordnede ide med broen har været at skabe en ny forbindelse, der binder byen bedre sammen og samtidig skaber en tryg og sikker forbindelse. Resultatet er blevet en bro, der med sit grønne udtryk og designvalg i træ i form af håndlisten, spiller sammen med den skønne natur i kommunen. Broen har med sit smalle søjleudtryk en let og svævende fremtoning, men samtidig medfører broens på-langs-gående stålbjælkesystem, at broen fremstår robust og enkel. Broen bliver på mange måder ikke kun en transportvej, men en oplevelse og en attraktion for Støvring by.

I skitseprojektet har der været særlig fokus på afvejning mellem tilgængelighed, pladsforbrug og økonomi. Dette har haft indflydelse på blandt andet linjeføring, hældning og materialevalg.

  • Hældningerne på broramperne har været et særligt fokusområde både i forhold til økonomi, og hvordan broen bedst muligt "lander" i byrum med begrænset plads. Der er undersøgt hældninger på henholdsvis 40 ‰ og 70 ‰. En hældning på 40 ‰ vil medføre fuld tilgængelighed også for kørestolsbrugere, men vil samtidig vil betyde en forøgelse af broens længde på omkring 50 %. Det vil medføre pladsudfordringer specielt i forhold til landingen af broen på Borupsalle men også på torvet på Centergrunden samt en væsentlig forøgelse af anlægsøkonomien. En hældning på 70 ‰ er fremkommelig for de fleste, og det er en hældning, der bruges på lignende projekter, fx. Hærvejsbroen i Viborg. Ligeledes er tilgængeligheden sikret med de 2 elevatortårne ved den eksisterende perronovergang. Der er derfor valgt at arbejde videre med en hældning på 70 ‰.
  • Aktivering og kobling til eksisterende perronbro, samt landinger af broen, har også været i fokus. Her har der været undersøgt mulige løsninger på, hvordan den eksisterende perronbro bedst udnyttes. Der er undersøgt tre konkrete løsninger: 1-1 genbrug af perronbroen, en udvidelse af eksisterende bro og en helt ny parallelbro. Her er valget faldet på en ny parallelbro, da perronbroen kravmæssigt ikke kan genbruges 1-1, og en udvidelse vil være både dyrere og vanskeligere i forhold til krav.
  • Udformningen er desuden valgt ud fra, hvordan broen lander mest hensigtsmæssigt i byrum med begrænset plads - både ved Borupsalle og på centergrunden, hvor broen ender på torvet. Her er det muligt at kombinere broen med tilkøb af trætribune, der vil give et mere attraktivt byrum, hvor broen lander samt tilkøb af elevatortårn for bedre tilgængelighed.

Bemærkninger fra Handicaprådet

Handicaprådet er på møde den 25. maj 2022 blevet præsenteret for forskellige skitserede løsningsforslag, herunder forholdet mellem hældning, pladsudfordringer og økonomi. Handicaprådet anbefaler, at gældende grænser for hældning i forhold til handicappedes adgang overholdes.


Vejreglerne indeholder anbefalinger omkring hældninger, hvor en hældning mindre end 50 ‰ anbefales af hensyn til kørestolsbrugere. Dog kan en hældning på 70 ‰ accepteres som den øvre grænse.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget


Som en del af salget af Centergrunden indgik opførelse af en bro, som kan forbinde de to bydele, inden for en rimelig årrække. Med afsæt i dette og tidligere behandling i byrådet er der som forudsat udarbejdet et skitseprojekt.

Monsido - statistik

Cookieinformation