Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

1. Endeligt budget 2015 fra Nordjyllands Trafikselskab.

I forhold til budgetforslag 2015, som blev fremsendt i juni 2014, er der sket følgende væsentlige ændringer:

  • Høringssvar fra kommuner og region til budgetforslag 2015 er indarbejdet i budget 2015
  • Administrationsbidrag og – udgifter på Flextrafikken er nedskrevet med ca. 3,6 mio. kr. Det skyldes, at administrationsbidrag og –udgifter til kørselsordningerne Flexlinje og Flextur både optrådte i bustrafikken og Flextrafikken i budgetforslag 2015. Disse bidrag og udgifter skal kun optræde i Bustrafikken, og der er korrigeret herfor i budget 2015. Ved samme lejlighed er udgiften flyttet fra operatørudgifter til administrationsudgifter (samarbejdsaftaler) i Bustrafikken.
  • I budget 2015 er der indarbejdet oversigter, som viser den enkelte kommunes og regionens samlede engagement med NT.

Slutteligt er det også væsentligt bemærke, at budgetoverslagene (2016 – 2018) baserer sig på følgende:

  • Aktivitetsniveauet i både Bus- og Flextrafikken, som ligger til grund for budget 2015
  • Kendte realændringer til aktivitetsniveauet i budget 2015 er indarbejdet i overslagsårene 2016-2018

Det betyder også, at overslagsårerne på Flextrafikken er behæftet med en større usikkerhed, idet Flextrafikkens aktivitetsniveau i højere grad er afhængig af kommunernes, regionens og kundernes behov for bestilling af kørsel (kørslen afregnes efter forbrug). Budgettet er vedhæftet.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Diverse orienteringspunkter.

Beslutning

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagen behandling.

Borgermøde afholdes den 18. marts kl. 18:30 på Volstrup Golfcenter.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at indstille, at forvaltningens indstilling godkendes med ændring at §6.3 og §6.4 formuleres:

§ 6.3 Vindmøllernes totalhøjde (højde fra eksisterende terræn til øverste vingespids) fastsættes til mindst 130 m over terræn og max 140 m over terræn.

§ 6.4 Vindmøllernes navhøjde skal være mindst 80 meter og max 90 m og skal placeres, så de visuelt syner at ligge i samme vandrette plan for alle møller i lokalplanområdet.

Indstilling

at udkast til tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 samt lokalplan nr. 283 godkendes til fremlæggelse som planforslag i 8 ugers høring.

Økonomi

Ved nettilslutning af møller kan kommunen søge midler fra den grønne ordning til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen. Der kan søges midler svarende til 88.000 kr. per MW installeret effekt. Ved 4 stk. 3,2 MW møller svarer det til 1.126.400 kr.

Sagsfremstilling

Udkast til lokalplan nr. 283 omfatter et areal på ca. 7,8 ha. Herudover er der ca. 2,1 ha i Mariagerfjord Kommune. Planområdet ligger ca. midt mellem Nørager og Hobro, hvor Løgstørvej/Nordre Ringvej krydser motorvejen ved afkørsel 34. Vindmølleområdet ligger ca. 600 m vest for motorvejen og 250 m nord for Løgstørvej. Planområdet består i dag af dyrkede marker.

Den ene mølle i Mariagerfjord Kommune får vejadgang til Rosbjergvej gennem Rebild Kommune. Der er et beskyttet dige mellem de 2 kommuner. Adgangsvejen kræver en separat tilladelse til fjernelse af en del af diget.

Størstedelen af planområdet er ikke rammelagt i Kommuneplan 2013. Kommuneplantillæg nr. 9 fastsætter derfor rammerne for et nyt rammeområde 15.T809. De sidste ca. 130 m af den nordlige adgangsvej ligger indenfor den eksisterende lokalplan nr. 4.5 samt rammeområde 15.R900. Indenfor lokalplan nr. 4.5 kan der indrettes golfbaner med tilhørende faciliteter. Golfbanerne når ikke ned forbi, hvor adgangsvejen udlægges, og arealet er i dag dyrket landbrugsjord. Kommuneplantillæg nr. 9 vil derfor ændre afgrænsningen af rammeområde 15.R900, så arealet er en del af det nye rammeområde 15.T809. Ligeledes vil lokalplan nr. 283 aflyse den del af lokalplan nr. 4.5, som ligger indenfor lokalplan nr. 283.

Lokalplanen indeholder ikke bonusvirkning efter planloven § 15, stk. 4. Det betyder, at lokalplanen ikke erstatter de landzonetilladelser, som projektet kræver efter planlovens § 35, stk. 1. Der skal derfor senest i forbindelse med byggetilladelsen gives en landzonetilladelse. Årsagen hertil er, at der står 5 eksisterende vindmøller delvist indenfor det nye vindmølleområde i Mariagerfjord Kommune, som skal fjernes, inden de nye møller kan tages i brug. Der vil blive stillet krav herom i landzonetilladelsen. Jf. vindmøllevejledningen ville en bonuslokalplan betyde, at der er en umiddelbar ret til at bygge efter lokalplanen, uanset om vindmøllerne er nedlagt som forudsat.

I forbindelse med foroffentlighedsfasen er der indkommet 3 bemærkninger. Én fra Nordjyllands Museum, som opfordrer til en tidlig undersøgelse af de arkæologiske interesser i jorden, én fra en nabo som ønsker, at det fremgår, hvordan fremtidig tilsyn af møllerne vil foregå, og én fra en nabo som ønsker de landskabs- og miljømæssige påvirkninger belyst særligt for møllen vest for Rosbjergvej eller at møllen helt fjernes. Der er ikke i miljørapporten arbejdet med et alternativ, hvor møllen vest for Rosbjergvej er fjernet. Det er vurderet, at pågældende mølle ikke giver en større landskabelig påvirkning end de øvrige møller. Hvis man kun tillader opstilling af i alt 4 møller (inkl. den ene i Mariagerfjord Kommune) vil det formentlig kræve et andet opstillingsmønster, da 4 møller som udgangspunkt bør stå på én linje. Det eneste som umiddelbart taler imod møllen vest for Rosbjergvej er dens nærhed til Rosbjergvej. Der er et mindre vingeoverslag over vejen på ca. 1,5 meter, hvilket giver en potentiel risiko ved isnedfald fra vingerne. Denne risiko imødegås ved krav om overvågning af møllen og standsning ved isdannelse.

I miljørapporten er der foruden hovedprojektet kun beskrevet et 0-alternativ. 0-alternativet beskriver den situation, hvor møllerne ikke opføres. Ved 0-alternativet vil det berørte areal fortsat blive anvendt til landbrugsproduktion, og de 5 eksisterende møller vil ikke blive fjernet

De 5 møller står i 2 forskudte parallelle rækker. Vindmøller skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster. Set på et kort er der ingen tvivl om, at det er et geometrisk mønster. Der er dog potentielt en risiko for, at det kan være svært at se, at der er tale om 2 parallelle rækker, når man bevæger sig rundt om vindmøllegruppen. Dette forhold vil altid gøre sig gældende, når der er mere end 1 række. Når man ser på visualiseringerne i miljørapporten kan det fra visse vinkler være svært at se de 2 rækker. Da der er tale om 2D billeder kan det være svært at fornemme dybden i billedet, hvorfor det formentlig vil være nemmere i virkeligheden at adskille de 2 rækker. Det kan hertil bemærkes, at de 5 eksisterende møller i området, der som nævnt skal pilles ned, står med samme indbyrdes opstillingsmønster. Hvorfor man ved selvsyn kan se tilsvarende opstillingsmønster bare med mindre møller. De eksisterende møller har en totalhøjde på 68,5 m.

Der afholdes et borgermøde onsdag den 18. marts kl. 18.30 i Døstrup Forsamlingshus. Borgermødet består af 2 dele. 1. del omhandler planforslagene og miljørapporten og er et traditionelt borgermøde. 2. del står vindmølleopstiller (Eurowind) for. Her skal vindmølleopstiller sammen med Energinet.dk orientere om værditabsordningen og køberetsordningen jf. VE-loven. 2. del er uden kommunal deltagelse for bedre at kunne holde 1. og 2. del adskilt.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Udkast til kommuneplantillæg nr. 9 og lokalplan nr. 283 med tilhørende miljørapport skal give mulighed for opførelse af i alt 4 vindmøller med en totalhøjde på 140 m i et vindmølleområde vest for Døstrup. Vindmølleområdet krydser grænsen mellem Rebild og Mariagerfjord Kommune. Udover de 4 af møllerne i Rebild Kommune planlægges der for 1 mølle i Mariagerfjord Kommune. Planlægningen for vindmølleområdet kører som et fælles kommunalt projekt. Plangrundlaget i de 2 kommuner er gensidig afhængige af hinanden, da det betragtes som ét samlet vindmølleområde. Vindmølleområdet er udpeget som et potentielt vindmølleområde i Kommuneplan 2013.

Der har i perioden fra den 15. oktober til den 12. november 2014 været afholdt en foroffentlighedsfase med henblik på indkaldelse af ideer og forslag om forhold, der skulle undersøges nærmere i miljørapporten. Der blev i forbindelse hermed afholdt borgermøde den 29. oktober. Der er i perioden indkommet 3 bemærkninger.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0