Efter henvendelse fra en lodsejer på stykket af Simested å mellem Volstrup Dambrug og motorvejen blev der aftalt et syn af årets vedligeholdelse. Synet blev gennemført den 9. september 2014. Ved synet deltog flere lodsejere, repræsentant for forvaltningen samt det eksterne firma, der gennemførte tilsynet.

Strækningen kan inddeles i tre typer:

Mellem to stationer er der angivet en strømrende bredde fra regulativet og en vejledende bredde.

Grødeskæringen skal udføres manuelt, men på grund af stor vanddybde nedstrøms tilløbet af Døstrup Bæk foretages grødeskæringen på en del af strækningen med båd. Flere steder var mindstebredden ikke overholdt og anbefalingen fra det eksterne syn var, at der laves en ny gennemgang med grødeskæring. På strækningen fra Gl. jernbanebro til tilløbet af St. Rørbæk sikres mindstebredden, når strækningen oprenses i forhold til resultatet fra kontrolopmålingen foretaget i foråret 2014. På strækningen fra tilløbet af St. Rørbæk til tilløbet af Døstrup Bæk er omskæring gennemført den 17. september 2014. Her er lavet en omskæring, fordi der blandt andet var efterladt øer af kantplanter i midten af vandløbet.

På strækningen fra tilløbet af Døstrup Bæk til Stemmeværket ved Volstrup Dambrug er der de seneste ca. 15 år foretaget grødeskæring med båd, hvor der er skåret en smal, bugtet strømrende. Det har betydet, at der er kommet mere fart på vandet og at bunden er blevet lidt dybere (i forhold til opmålingen fra 1985). Der er skåret efter et princip, hvor der er skåret smalt, men hårdt til bunden (”Aalborg metoden”). Visse steder er der skyllet grus frem og vandløbets selvrensende effekt er blevet bedre. Den smallere strømrende er visse steder mindre end den angivne vedligholdelsesbredde. I forhold til vandløbets miljømålsætning fungerer strømrenden efter hensigten og det er ønskeligt at bevare den formudvikling, der er etableret efter mange års grødeskæring efter samme princip. I forhold til de afvandingsmæssige interesser er der også en gevinst ved et vandløb med en bedre selvrensende effekt.  

På bådstykket er der en strækning der forløber langs med en lille skov. De mange træer på dette stykke har betydet, at der ikke er ret mange vandplanter og kantplanter. Vandløbet har derfor bevaret sin meget brede profil, hvor strømhastigheden er svag. Det har også betydet, at den sandtransport, der er ned igennem Simested Å, aflejrer sig her og opbygger sandpuder. Det vil hjælpe på vandløbets formudvikling at beskære træerne, så der kan komme lys ned til vandløbet.

Det ligger ikke inden for regulativets rammer at foretage en oprensning på stykket, men forventningen er, at formudviklingen fra stykket ovenfor videreføres på skovstykket, når træerne beskæres og der kommer kantplanter, der kan indsnævre profilen. Dette skal kombineres med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden.  

Forvaltningen afholdt den 20. oktober 2014 et møde ved åen sammen med lodsejere og den entreprenør, som vedligeholder stykket. Det vigtigste for lodsejerne var, at deres dræn får en bedre afvanding. Det var knap så vigtigt, hvordan dette blev opnået. Lodsejerne var indstillet på at lade entreprenøren vise, hvordan han mente, at der kunne opnås en bedre afvanding og et bedre miljø. Så kunne man efter et års tid evaluere dette arbejde.

Entreprenørens forslag er:
1. at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
2. at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
3. at foretage en oprensning af sand og mudder
4. eventuelt at etablere et sandfang 

Forvaltningens vurdering af forslag

Ad 1) at forsætte med en smal strømrende skæring, hvor der skæres hårdt til bunden
Regulativets bestemmelser hindrer i øjeblikket at der kan gennemføres en grødeskæring efter Aalborg metoden. Forvaltningen foreslår derfor at vedligeholdelsesbredden på stykket fra tilløbet af Døstrup Bæk og til stemmeværket ved Volstrup Dambrug ændres til mindst 2,0 og højst 4,0 meter, hvor den vejledende bredde ligger omkring 2,5 meter. Dette er i overensstemmelse med entreprenørens forslag. Ændringerne laves ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.

Ad 2) at øge antallet af årlige grødeskæringer til 2
Forvaltningen er enig med entreprenøren i, at man med fordel kan øge antallet af grødeskæringer fra 1 til 2 årlige grødeskæringer på stykket, fordi stykket har en tendes til at vokse meget sammen. 2 årlige skæringer vil også sætte fart på formudviklingen hen imod en bedre tilstand. At ændre til 2 faste årlige skæringer forudsætter dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3, jf. Vestre Landsrets dom J. nr. 40-2027 om Gammelå af 3. februar 2009.
Ændringen kan gennemføres ved at udarbejde et tillæg til det gældende regulativ samt dispensere fra § 3. Tillægsregulativet skal gælde for 2 år, hvorefter forsøget evalueres.  

Ad 3 og 4) at foretage en oprensning af sand og mudder og eventuelt at etablere et sandfang
Forvaltningen vurderer, at regulativets vandføringsevne er overholdt og derfor kan der ikke inden for regulativets rammer renses sand og mudder op. I stedet foreslår forvaltningen, at der samtidig med tillægget til regulativet gennemføres et restaureringsprojekt, hvor betonstyrtet i station 10.492 m fjernes og faldet udlignes over 580 meter (på de 380 meter ovenfor sænkes den teoretiske bundkote. På de 200 meter nedenfor hæves den teoretiske bundkote). På stykket, der restaureres, fjernes aflejret sand og mudder og der udlægges grus op til den nye bund. Strækningen ned til Volstrup Dambrug neden for projektområdet gennemgås som det sidste, hvor sand og mudder der har aflejret sig på bunden på grund af projektet fjernes. Da udligningen af styrtet vil skabe øget hastighed på vandet, vurderer forvaltningen, at det vil være nødvendigt at etablere et sandfang for at bremse sandvandringen. Sandfanget kan etableres i starten af den strækning, hvor bunden sænkes. Et sådant projekt vil være i overensstemmelse med den netop vedtagne vandplan, hvor strækningen er udpeget til restaurering. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er bundet af indsatsprogrammet i vandplanerne.  
Nogle af pengene til projektet kan derfor søges i forbindelse med dette arbejde. Der forventes dog ikke nye ansøgningsrunder før i 2015 og en fysisk gennemførelse af projektet kan derfor have lange udsigter, hvis pengene skal finanseres den vej. Restaureringsprojektet vil forbedre både afvandingen og miljøet oven for styrtet. Den meget beskedne hævning af bunden (5-6 cm) neden for styrtet vil ikke ændre vandføringsevnen væsentligt. Lodsejernes holdning til et restaureringsprojekt er ikke undersøgt. Et restaureringsprojekt vil som minimum kræve en tilladelse efter vandløbsloven og en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.  

Da Simested Å er grænsevandløb til Mariagerfjord Kommune, kan der ikke laves et tillægsregulativ eller et restaureringsprojekt med mindre begge myndigheder er enige i de foreslåede ændringer. Forvaltningen har derfor rettet henvendelse til vandløbsmyndigheden i Mariagerfjord Kommune for at afklare deres holdning. Forvaltningen i Mariagerfjord Kommune kan bakke op om de forslåede ændringer, men afventer Rebild Kommunes beslutning, før sagen eventuelt behandles politisk i Mariagerfjord Kommune.  

Økonomi

En ekstra årlig grødeskæring på strækningen vil koste mellem 8.000 og 10.000 kr. Vedligeholdelsesudgiften fordeles således: Rebild 71 % og Mariagerfjord 29 %.

Restaureringsprojektet inklusiv sandfang anslås at koste ca. 150.000 kr. Dertil kommer en årlig udgift til oprensning af sand fra sandfanget. Udgiften til sandoprensning er på 550 kr. pr. time.  

Restaureringsprojektet kan nu søges i forbindelse med vandplanen, forvaltningen vurderer at mellem 90 og 95% af udgifterne derved kan dækkes af eksterne midler.

Forvaltningen indstiller:

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 183:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 

Morten Lem begærede sagen i byrådet og indstiller forvaltningens indstilling godkendt. 

Ole Frederiksen, Allan Busk og Jan Brøndum indstiller, at der straks iværksættes en oprensning af sand- og slambanker. 

Der udarbejdes notat om byrådets handlemuligheder.

 
Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 343:

Tilbagesendes til TMU.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Som angivet ovenfor.

Udvalget for Teknik og Miljø, 3. december 2014, pkt. 216:

Jeppe Ugilt blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. 

Udsættes.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Vandløb klassificeres enten som offentlige eller private. Afhængig af deres klassifikation er det henholdsvis det offentlige eller private lodsejere, der står for den praktiske vedligeholdelse. For alle offentlige vandløb skal der udarbejdes et vandløbsregulativ, som beskriver de rettigheder og pligter som myndigheden og bredejerne har.

For alle private vandløb er det bredejerne, der står for vedligeholdelsen. Efter en eventuel nedklassificering er det fortsat Kommunen, der er myndighed på området. Ofte gennemføres der en partsfordeling, når vandløb nedklassificeres. I den forbindelse kan der fastsættes vedligeholdelsesbestemmelser, hvis vandløbet har en høj miljømålsætning eller hvis lodsejerne ikke kan blive enige. Private lodsejere må i forbindelse med vedligeholdelsen ikke gøre vandløbet bredere eller dybere uden de rette tilladelser og dispensationer fra kommunen.

Med kommunalreformen i 2007 har Rebild Kommune overtaget vandløb fra såvel de gamle kommuner som amterne. De forskellige myndigheder havde forskellige retningslinjer for, hvornår et vandløb var privat eller offentligt.

Hvis lodsejerne skal have det samme serviceniveau i hele kommunen og hvis miljøhensyn (alene) skal sikres på de strækninger, hvor det giver mening, er det nødvendigt med en ensartet og helhedsorienteret tilgang til vandløbene. Det betyder, at nogle vandløb bliver private, mens andre bliver offentlige. På den måde kan der sikres et ensartet niveau både for lodsejere og i forhold til at sikre miljøet.

Den oprindelige klassifikation er stadig gældende, hvorved borgerne i Rebild Kommune vil opleve, at vandløb ikke kan administreres ens i hele kommunen. For at sikre  samme serviceniveau er det nødvendig at iværksætte en proces, hvor sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser så vidt muligt bliver ensartet klassificeret.

Ifølge bekendtgørelsen om klassifikation og registering af vandløb skal vandløbsmyndigheden ved afgørelser om ændret klassifikation i videst mulig omfang sørge for at sammenlignelige vandløb er ensartet klassificeret.

Det er en omfattende opgave at samle en oversigt over, hvilke vandløb der med fordel kan nedklassificeres og hvilke der kan opklassificeres. Der skal således opsættes kriterier for, hvornår et vandløbs skal være offentligt og dermed vedligeholdes af Rebild Kommune. Forvaltningen ønsker derfor, at udvalget beslutter om der skal bruges ressourcer på sådan en opgave.

Hvis der skal arbejdes videre med en harmonisering ser forvaltningen to muligheder for at gennemføre dette. Den ene mulighed er at se på alle vandløb på en gang og samlet tages stilling til op- og nedklassificering.

Den anden mulighed er, at der i forbindelse med regulativrevision overvejes om et vandløb skal forblive offentligt eller om det helt eller delvist skal nedklassificeres. Den sidste løsning vil strække sig over en noget længere årrække og omfatter således også at vurdere, hvilke vandløb der bør opklassificeres.

Såfremt Udvalget beslutter at harmonisere serviceniveauet, vil Udvalget indledningsvist blive bedt om at tage stilling til de kriterier, der skal gælde for at et vandløb i Rebild Kommune skal være klassificeret som et offentligt vandløb. Ud fra dette kan forvaltningen derpå indstille hvilke vandløb, der bør ændre status.

Såfremt der skal ske en samlet vurdering af hvilke vandløb, der bør op- og nedklassificeres og dette inden for få år skal omsættes til praksis vil det være nødvendigt at afsætte ressourcer hertil.

Såfremt der i forbindelse med den løbende regulativrevision tages stilling til det enkelte vandløbs status, vil dette kunne ske med de allerede afsatte ressourcer.