Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for anlægsoverførslerne er at der er overførsler på alle uafsluttede anlægsprojekter. Dog er der for de løbende anlægsbevillinger alene overførsel på allerede disponerede beløb. Uforbrugte rådighedsbeløb (anlæg) i forbindelse med forsinkelser af projekter kan overføres, idét anlægsprojekterne forventes, at fortsætte uden yderligere ophold.

Overskud og underskud fra afsluttede projekter overføres ikke.

Som det fremgår af nedenstående oversigt fordelt på udvalgene, er der et anlægsmæssigt mindreforbrug på netto 44,3 mio. kr., og der er et forslag om at få overført 43,5 mio. kr.

Det samlede mindreforbrug dækker over, at der er brugt 56,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Samtidigt er der kommet 12,5 mio. kr. flere indtægter på indtægtssiden end budgetteret.

På Børn og Ungeudvalgets område overføres 9,2 mio. kr., som primært vedrører Terndrup skole og Bavnebakkeskolen.

For Kultur og Fritidsudvalget overføres 15,4 mio. kr. Denne overførsel skyldes blandt andet vedligeholdelse af haller på 2,6 mio. kr., samt Terndrup idrætscenter med 12,3 mio. kr.

På Sundhedsudvalget område overføres 4,4 mio. kr. De uforbrugte midler kommer primært fra udmøntningsanalyse for boliger på ældre/handicapområdet på 2,0 mio. kr. samt 1,0 mio. kr. til flytning af boformerne.

Teknik og Miljø står til at få overført 26,1 mio. kr. til budget 2015. Denne overførsel vedrører bl.a. ny genbrugsplads i Sørup på 12,7 mio. kr, gangtunnel ved Skørping på 3,0 mio. kr. samt udskiftning af gadelys til 3,2 mio. kr.

For Økonomiudvalget overføres -11,6 mio. kr., overførslen vedrørende blandt andet salg af Støvring Hobrovej 88 -15,0 mio. kr. og renovering af Terndrup administrationsbygning på 1,1 mio. kr.

De foreslåede anlægsoverførsler fremgår nedenfor.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med regnskabets afslutning udarbejdes en opgørelse over kommunale anlæg der henholdsvis har brugt for lidt penge eller for mange penge i 2014. Der er vedlagt sagen en detaljeret oversigt over hvilke projekter, der står til at få overført både mer- og mindreforbrug til anlægsbudgettet i 2015.

Beslutning

Udvalget indstiller, at overførslerne indenfor udvalgets område overføres i henhold til gældende regler.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Indstilling

at udvalget indstiller overførslerne inden for eget udvalg overført i henhold til gældende regler.

Økonomi

Forslaget indebærer, at der overføres et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. til budget 2015.

Sagsfremstilling

Overførselsreglerne for regnskab 2014 er i hovedtræk:

  • At der max. kan overføres 5 % af bruttobudgettet.
  • At overskud større end 5 % som udgangspunkt tilgår kassen, dog således, at der efter ansøgning kan bevilges større opsparing end 5 % til konkrete projekter og lignende.
  • At der maksimalt accepteres underskud på 2 % af bruttobudgettet, men at 100 % af underskuddet overføres.
  • At underskud over 2 % vil medføre, at kontraktområdet skal udarbejde en konkret handlingsplan for afvikling af underskuddet, med administrativ opfølgning hver måned.
  • At eksterne midler (EU-tilskud m.v.) automatisk overføres via mellemregning mellem årene.
  • At takstområder ikke overføres.
  • At overskud under 100.000 kr. overføres 100%.
  • At der er max overførsel på +/- 1 mio. kr. på henholdsvis de specialiserede områder og arbejdsmarkedsområdet.

Bemærk:

Jf. anmodning fra Sundhedsudvalget er underskud på BPA (borgerstyret personlig assistance) lagt sammen og behandlet sammen med det specialiserede voksenområde. I henhold til overførselsreglerne overføres der max et merforbrug på 1 mio. kr. samlet for BPA og det øvrige specialiserede voksenområde. Ændringen forudsætter dog Byrådets endelige godkendelse.

Der er en del eksterne midler, som ikke automatisk er overført via mellemregning mellem årene. Disse er istedet indregnet med 100% overførsel.

Derudover er politiske beslutninger om 100% overførsler indarbejdet (se bemærkninger på vedlagte oversigt) og vedligeholdelsespuljen på ejendomme er indregnet med 100% overførsel.

Udfra regelsættet kan overførslerne sammenfattes i nedenstående oversigt. Overførslerne er opdelt på udvalgsniveau.

I henhold til overførselsreglerne skal kontraktområder, der har et merforbrug på over 2% af bruttobudgettet udarbejde handleplan for afvikling af underskud. I vedhæftet oversigt er overførslerne for disse kontraktområder markeret med rødt.

Samlet er der 7,2 mio. kr. som tilfalder kassen på grund af 5% grænsen på mindreforbrug og max. +/-1 mio. kr. grænsen på de specialiserede områder og arbejdsmarked. Nedenstående oversigt viser, hvor meget der tilfalder kassen fordelt på udvalg.

Ansøgning om overførsel af mindreforbrug ud over 5%:

Center Sundhed har indsendt ansøgning om overførsel af uforbrugte midler på 1,1 mio. kr. vedr. patientrettet forebyggelse. Denne ansøgning er ikke indarbejdet i overførslen på de 13,6 mio. kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Ved regnskab 2014 er der en række områder, hvor der enten er merforbrug eller mindreforbrug i forhold til budgettet. Overførsler mellem 2014-2015 sker i henhold til de gældende overførselsregler, som senest er evalueret i byrådet november 2014. Den samlede overførsel fra 2014-2015 er opgjort til 13,6 mio. kr. ud af et samlet driftsresultat på 20,9 mio. kr.  

Beslutning

Udvalget godkendte regnskabet for 2014.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0