Ingen

Den 17. december 2010 besluttede Limfjordsrådet at igangsætte arbejdet med Rådets vision, herunder at udarbejde et strategipapir. Strategipapiret blev udarbejdet på Limfjordsrådets "Visionsworkshop" den 27. maj 2011. I 2014 besluttede Limfjordsrådet at revidere strategipapiret, og en ny Visionsworkshop blev afholdt den 23. januar 2015. På Limfjordsrådets møde 27. marts 2015 blev det besluttet at fremsende strategipapiret til politisk godkendelse i medlemskommunerne. Strategipapiret kan ses i bilaget.

Strategipapiret indeholder kort fortalt nedenstående:

”Limfjordsrådet er i beslutninger og handlinger først og fremmest fokuseret på målet om den rene og bæredygtige Limfjord”.

Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden - Vådområde- og ådalsindsatsen

Limfjordsrådet varetager som Vandoplandsstyregruppe for Limfjorden en række opgaver fastlagt i ”Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet”.

Limfjordsrådet koordinerer derudover øvrige kommunale vandplanindsatser (vandløbsindsatsen i 2. generations vandområdeplaner) i oplandet til Limfjorden og sikrer den lokale interessentinddragelse som facilitator af Vandrådet for Limfjorden. Ud over ”bundne” opgaver virker Limfjordsrådet inden for rammerne af vedtægternes formålsparagraf.

Beslutninger i Limfjordsrådet

Limfjordsrådet er bevidst om:

• At det ikke har kompetencer, der går over de enkelte byråd.
• At når 18 medlemskommuner enstemmigt og uden forbehold udtaler sig i fællesskab er budskabet meget stærkt sammenlignet med udtalelser fra de enkelte kommuner hver især.
• At beslutninger i Rådet skal tages under hensyn til medlemskommunerne og gennem en afvejning af medlemskommunernes og rådets interesser.
• At Limfjordsrådet har 18 medlemskommuner og ikke altid kan arbejde som konsensus gruppe. Uanset dette vil Limfjordsrådet altid være et stærkt dialogforum.
• At bidrag / belønningsbalancen skal synliggøres. Det vil ikke nødvendigvis være alle medlemskommuner, der får lige meget ud af alle tiltag / projekter, der iværksættes i regi af Limfjordsrådet. De kommuner, der får mest ud af tiltag / projekter, er også dem, der bidrager mest til disse.  

Samarbejde med organisationer og påvirkning af beslutningstagere

Limfjordsrådet er et kompetent råd, der kvalificerer dagsordenspunkter i de kompetente organer – Limfjordsrådet er dagsordenssættende.

Limfjordsrådet kan være faglig sparrings- og samarbejdspartner overfor fx KKR og KL. Så langt der er konsensus er Limfjordsrådet afsender, hvis ikke vil borgmestrene drøfte sagen.

Nye indsatsområder - Visionsarbejdet 2020

De bærende principper i samarbejdet er, at Limfjordsrådet:

• er et fortolkningsfællesskab,
• er facilitator i forhold til kommunerne,
• understøtter lokale løsninger
• Kommunerne er entreprenører for staten, Limfjordsrådet er koordinerende.

Det udmynter sig bl.a. i:

• Fællesskab om fakta
  Limfjordsrådet ved, at fakta ændrer sig med tiden, bl.a. som følge af ny viden/forskning, Limfjordsrådet er et fortolkningsfællesskab med henblik på en fælles forståelse af hvad fakta handler om.

• Værdiskabelse
  Beskyttelse og benyttelse af fjorden kan følges ad. Limfjordsrådet vil arbejde for, at de statslige miljøtiltag i relation til Limfjorden bidrager til værdiskabelse i regionen. Der skal være både beskyttelse og benyttelse – En kobling mellem biodiversitet og erhvervsudvikling. Vandmiljøindsatsen omkring Limfjorden har betydning for andre fagområder og Limjordsrådet vil iværksætte tiltag og indgå i større inspirationsfællesskaber.
• Bæredygtighed
  Både i relation til fjorden og på land. For at styrke erhverv, miljø og økonomi er der behov for, at de lokale kompetencer i Limfjordsrådet styrkes og ovennævnte synergier findes. Limfjordsrådet vil i den forbindelse udvikle bæredygtighedsmål / - indikatorer, der afspejler de ønskede resultater af miljøindsatsen.
• Klima
  Klimaudfordringen kræver samarbejde og koordinering på tværs af kommunegrænserne. Klima er således relevant og tæt knyttet til Limfjordsrådets øvrige virke og en videreudvikling af samarbejdet / koordineringen omkring dette tema falder naturlig i forlængelse af Rådets igangværende arbejde med miljø- og naturindsatsen.
• Øvrigt
  Limfjordsrådet vil understøtte kommunerne med fællesløsninger / driftoptimering for konkrete opgaver som vedrører miljøbeskyttelse – fx Miljøvagt.
  Limfjordsrådet vil arbejde for at fremme nye projekt idéer, der kan give spin-off til fællesskabet.
  Limfjordsrådet kan selv forestå konkrete projekter, der sigter mod en ren og bæredygtig Limfjord.

Limfjordsrådet vil formidle viden, arbejdsresultater, konkrete eller generelle problemstillinger til medlemmer og andre via Rådets hjemmeside, og via pressemeddelelser.

Ingen

De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 er sendt i 6 måneders høring fra d. 22. december 2014 til 23. juni 2015. Limfjordsrådet, som er det politiske samarbejde mellem 18 kommuner, har udarbejdet et høringssvar til de udsendte vandområdeplaner. Dette høringssvar skal godkendes i de enkelte byråd. Høringssvaret er på 10 sider - se bilag. Nedenstående emner er omfattet af Limfjordsrådets høringssvar, og der er uddraget noget af indholdet efter overskriften:

Høringsprocesser  

Limfjordsrådet mener, at der bør være yderligere en ½ års høring, da der ikke i vandplanen er redegjort for 4/5 dele af indsatsen, og der ikke er mulighed for at kommentere et færdigt udkast til Vandområdeplan.

Planen dækker et for stort område (hele Jylland og Fyn) så teksten er for meget af generel karakter.

Fællesskab om fakta

Det er en forudsætning, at dem der bliver berørt også tror på dataene. Derfor bør der fx være mange flere målinger fremfor modeller. Der bør også være flere effektovervågninger, ligesom der bør være mere dialog mellem kommunerne og naturstyrelsen.

Styringsmodeller, proces og interessentinddragelse

Vandrådene bør inddrages meget mere for at få mere folkeligt engagement. Den statslige vandplan bør holdes på et meget overordnet niveau - så det lokale led kan identificere og placere virkemidler.

Limfjordsrådet mener også, at vandrådene skal kunne tage sig af næringsstofindsatsen, også her for at få et bredere antal virkemidler.

Der bør være friere valg af virkemidler og kombinationer af virkemidler, så de kan sammentænkes med klimatilpasningsplaner, spildevandsplaner, turismeindsats m.m.

Der bør være en jævn fordeling af indsaten over planperioden.

Retningslinjer

Retningslinierne fra 1.planperiode burde allerede nu være indarbejdet i bekendtgørelser eller vejledninger, og der bør være hjemmel til at indarbejde vejledningsretningslinier i kommuneplanen for at styrke disse.

Fjorden - Virkemidler

Det er Limfjordsrådets opfattelse, at den kommunale vådområdeindsats har været et af de mest succesfulde virkemidler i 1. generations vandplaner. Blandt andet som følge af den lokale forankring og engagementet. Limfjordsrådet forudsætter derfor, at vådområdeindsatsen fortsætter som en kommunal vådområdeindsats i 2. generationsvandplanerne.

Der bør ændres i kravet om naturlig hydrologi da der derved kan anvendes flere arealer.

Der er behov for flere virkemidler med dertilhørende støtteordninger fx kompensationsopdræt af muslinger og konstruerede minivådområder.

Søer - Viden

Søovervågningen i overvågningsprogrammet er utilstrækkelig i forhold til at samle viden. Limfjordsrådet mener derfor, at overvågningen skal opprioriteres for at sikre grundlaget for at kunne implementere den mest omkostningseffektive indsats.

Virkemidler anvendt til søindsatser

På fosfor siden har fosfor ådalene været for dårlige og der har været afsat for lidt penge til dem. Der bør afsættes penge til forskning i og dokumentation af nye virkemidler på fosfor siden. Kommunerne kan være behjælpelige med at gennemføre forundersøgelser også for alternative løsningsforslag.

Vandløb

Der bør sikres en repræsentativ overvågning af smådyr, fisk og planter for at sikre, at der ikke  mangler data fremover. Endvidere er data mangelfulde omkring konsekvenserne af vandindvinding ved vandløb.

Miljøfremmede stoffer

Limfjordsrådet opfordrer til, at overvågningsprogrammet vedrørende miljøfremmede stoffer opprioriteres.

Klimaforandringer og vandområder

Limfjordsrådet opfordrer Naturstyrelsen til ikke bare at "overveje" men også tilvejebringe viden, således klimaforandringer så hurtigt som muligt kan sammentænkes med vandområdeplanerne.

****

Forvaltningen vurderer, at Limfjordsrådets høringssvar er dækkende for hvad der bør kommenteres på de statslige vandområdeplaner 2015-2021.  Derfor indstiller forvaltningen, at Limfjordsrådets høringssvar godkendes og indsendes på vegne af Rebild Kommune.