Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Et kommende boligområde i den sydlige del af Støvring har ikke tidligere været tilsluttet kloakforsyningen eller været medtaget i den gældende spildevandsplan. Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye boligområde.

Udkastet er efter aftale med byggemodner udarbejdet af Rebild Forsyning a/s.

Forvaltningen gør opmærksom på, at dette tillæg har været genstand for en fremskyndet proces. Tillægget har været i offentlig høring fra den 6. marts 2015 til den 4. maj 2015 og screeningen for miljøvurdering har været i offentlig høring fra den 6. marts 2015 til den 7. april 2015. Der er i skrivende stund endnu ikke indkommet kommentarer og/eller bemærkninger til tillægget og der er inden udgangen af klagefristen for screening for miljøvurdering ikke indkommet klager.

Såfremt der indkommer kommentarer og/eller bemærkninger til tillægget vil disse blive fremsendt til TMU.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Vedtagelse af tillæg til spildevandsplan for nyt boligområde i Støvring Syd.

Beslutning

Udvalget besluttede, at

  • kommunen fremadrettet overholder regulativet
  • der udarbejdes tillægsregulativ, der muliggør 2 årlige grødeskæringer
  • projektet ved Volstrup Dambrug afventer den videre behandling af vandhandleplanen
  • forvaltningen vurderer, om der er behov for yderligere tiltag i 2015 for at overholde regulativet

Ole Frederiksen bad om, at der på næste udvalgsmøde fremlægges en generel redegørelse for nuværende opmålingsmetode ved vandløb i kommunen, overblik over mulige andre målemetoder/teknikker og liste over firmaer, der kan varetage opgaven.  

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at udvalget drøfter de forskellige forslag til sænkning af vandstanden i Simested Å på den pågældende strækning.  

Økonomi

Vandplanindsatsprojektet er skønnet til 1,5 mio. kr., hvoraf 79 procent af omkostninger forventes at kunne blive dækket gennem vandplanen, forudsat at Volstrup Dambrug bliver miljøgodkendt. De resterende 21 procent kan eventuelt også dækkes, men det kræver nærmere afklaring.

En ekstra grødeskæring med båd på strækningen koster mellem 8.000 og 10.000 kr. Vedligeholdelsesudgiften fordeles således: Rebild 71 % og Mariagerfjord 29 %.

Et reguleringsprojekt finansieres som nævnt af lodsejerne.

Sagsfremstilling

Som besluttet på TMU d.4.februar 2015 har forvaltningen undersøgt mulighederne for at sænke vandspejlet i Simested Å.

Forudsætninger
Strækningen, det handler om, går fra stemmeværket ved Volstrup Dambrug op til betonstyrtet (st. 9.426 til 10.492 meter). Det der hovedsagelig har betydning for vandstanden er, hvor stort et areal vandet har til rådighed (skikkelsen), vandløbets fald, vandløbets ruhed (også kaldt manningstal, som er den modstand vandet oplever på vej ned igennem vandløbet) og mængden af vand. Endelig har menneskeskabte anlæg også en betydning. Stemmeværket ved Volstrup Dambrug har netop til formål at opstemme vandet, så noget af det kan ledes ind på dambruget.  

De nuværende forhold er:

Stræknings længde

1.066 meter

Teoretisk skikkelse

Bundbredde: 4 meter

Anlæg: 1,5

Fald (gennemsnit): 0,35 promille

Manningstal (vinter)

25

Opstemningsanlæg

Flodmål: 27,77 m DNN

Rammer
Et projekt, der udelukkende har til formål at forbedre de afvandingsmæssige forhold, skal kunne overholde gældende lov. Her kan nævnes at statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser jf. miljømålslovens § 3 stk. 2 er bundet af indsatsprogrammet i vandplanerne. Vandplanen skal ifølge lovgivningen sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet ”god tilstand” inden udgangen af 2015. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af vandområdernes tilstand forebygges. Rebild Kommune har derfor pligt til at gennemføre de indsatser, der er med i vandplanen ligesom Rebild Kommune har pligt til at sikre, at vandområderne ikke forringes (miljømålslovens § 11).

Forslag
Mængden af vand
Der kan ikke ændres på mængden af vand i Simested Å.

Vandløbets ruhed
Vandløbets ruhed er som udgangspunkt mest styret af grødevæksten om sommeren. Den terminsbestemte grødeskæring har således i en kortere periode efter grødeskæringen sænket vandløbets ruhed og dermed potentielt set også vandspejlet. Forvaltningen er på baggrund af TMU´s beslutning den 4. februar 2015 startet på udarbejdelsen af et tillægsregualtiv for Simested Å, der skal muliggøre 2 årlige grødeskæringer, hvor der er valgfrihed mellem grødeskæringsmetoder. Forvaltningen forventer at kunne fremlægge et udkast i efteråret 2015, og ændringen vil tidligst kunne virke fra grødeskæringssæsonen 2016.

Teoretisk Skikkelse
Det er muligt er at øge vandføringsevnen ved for eksempel at grave vandløbet dybere eller bredere. Det kræver i følge vandløbsloven en reguleringstilladelse og en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. I vejledningen til naturbeskyttelsesloven fremgår flg.:
”Der skal som hidtil foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådan. Reglerne er et udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted”.
En reguleringssag starter ved, at lodsejerne indsender et reguleringsprojekt, der indeholder en redegørelse om formålet, oversigtskort, oversigt over omfattede ejendomme, overslag over udgifter samt en tidsplan over udførelsen. Det er lodejerne, der afholder udgifter til reguleringsprojektet, dertil kommer et sagsbehandlingsgebyr på 6.275 kr jf. kommunens takstkatalog. Da Simested Å er grænsevandløb til Mariagerfjord Kommune, kan der ikke foretages ændringer i regulativet, gennemføres reguleringsprojekter eller lignende med mindre begge myndigheder er enige.

Forvaltningens umiddelbare vurdering er, at et reguleringsprojekt, som udelukkende har til formål at forbedre afvandingen, ikke kan opnå en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Det vil dog kræve en konkret vurdering af et konkret reguleringsprojekt.  

Opstemningsanlæg
En anden mulighed er at gennemføre vandplansindsatsen ved stemmeværket ved Volstrup Dambrug for at skabe passage for fisk og smådyr. Skitseprojektet er vedlagt som bilag. I korte træk er det muligt at sænke vandspejlet på 800 ud af de 1066 meter, ved at lave et kort omløbstryg. Samtidig kan dambruget sikres sin forsatte drift ved at opstille to pumper (den ene fungerer som reservepumpe ved driftsstop) eller eventuelt ved en ny vandboring. Det er forvaltningens vurdering, at projektet vil kunne opfylde vandplanens indsatskrav og forbedre afvandingen på delstrækningen opstrøms stemmeværket. Omløbsstryget vil medføre et vandspejlsfald på ca. 50 cm lige umiddelbart opstrøms projektstrækningen. Effekten af vandspejlsfaldet er en forbedret afvandingsevne. Projektet påvirker vandspejlet ca. 700 meter opstrøms projektstrækningen.

En eventuel gennemførelse af projektet kræver en detailprojektering med inddragelse af dambrugsejeren, så der kan tages hensyn til dambrugets ønsker og krav. Vandplanindsatsen ved dambruget indgår iøvrigt i det forslag til vandhandleplan, som Rebild kommune netop har sendt i høring. I forbindelse med den endelige vedtagelse af vandhandleplanen senere på året vil forvaltningen præsentere en liste over de indsatser, som ikke giver faglig mening at gennemføre. Disse indsatser skal fremsendes til Naturstyrelsen med forespørgsel (note 5 ansøgning) om de kan udgå af vandplanen. Naturstyrelsen har (i april 2015) lavet et anmeldeskema med beskrivelse af de oplysninger, der som minimum skal foreligge ved en note 5 ansøgning. Udvalget har i forbindelse med præsentationen af listen mulighed for at diskutere om flere indsatser skal indgå i note 5 ansøgningen til Naturstyrelsen. Hvis flere indsatser tilføjes, skal der samtidig oplyses en begrundelse for hver indsats, som kan indskrives i ansøgningen til Naturstyrelsen.  

Opsummering
Fjernelse af stemmeværket vil være det forhold, der har den største virkning på vandspejlet, hvor man kan sænke vandstanden med op til 50 cm lige opstrøms projektgrænsen. Andre tiltag kunne være en øget antallet af grødeskæringer som i en tidsbegrænset periode efter grødekæring sænker vandspejlet. Endelig kan lodsejerne søge om en regulering af vandløbets skikkelse eller vandføringevne, her vurderer forvaltningen som nævnt, at specielt naturbeskyttelsesloven vil være vanskelig at dispensere fra.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Efter fælles besigtigelse af vandløbsvedligeholdelsen 2014 sammen med lodsejerene blev forvaltningen opmærksom på at vedligehodelsen ikke var udført i overensstemmelse med regulativet. På udvalgsmødet den 4. februar 2015 blev sagen omkring vedligeholdelsen af Simested Å mellem Volstrup Dambrug og den gamle jernbanebro diskuteret. Her blev det blandt andet besluttet at forvaltningen udarbejder forslag med henblik på, at vandspejlet sænkes. Forvaltningen har oplistet de forhold der har betydning for vandspejlet i Simested Å på det omtalte stykke og beskrevet mulighederne for at ændre på disse. Sagen indstilles til drøftelse. 

Beslutning

Et flertal i udvalget (Jeppe Ugilt, Jan Brøndum og Ole Frederiksen) besluttede, at der ikke meddeles afslag til udførelsen af ny boring. Et mindretal (Allan Busk og Morten Lem) ønskede at følge forvaltningens indstilling og meddele afslag til ny boring.

Morten Lem begærede sagen i byrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0