Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at der meddeles afslag på udførelse af ny boring
at der udstedes påbud om tilslutning til Støvring Vandværk

Sagsfremstilling

Ejeren af Hobrovej 186, 9520 Skørping - Hans Peder Pinstrup - planlægger at udvide sin husdyrproduktion. Udvidelsen betyder, at der skal bygges ny stald hen over eksisterende vandforsyning, der forsyner husholdningerne på Hobrovej 186, 188 og 191 samt husdyrproduktionen på Hobrovej 186.

På den baggrund har Hans Peder Pinstrup søgt om tilladelse til at etablere ny boring til at forsyne disse 3 ejendomme.

Forvaltningen har ved brev af 18. marts 2015 meddelt Hans Peder Pinstrup varsel om afslag, med følgende begrundelse:

  • Ejendommen er beliggende i Støvring Vandværks forsyningsområde. Ifølge retningslinjerne i Rebild Kommunes Vandforsyningsplan 2013 - 2023 giver Rebild Kommune, som udgangspunkt, ikke tilladelse til nye boringer med krav om drikkevandskvalitet inden for et alment vandværks forsyningsområde, når tilslutning til vandværk kan ske på rimelige vilkår. Vandbehov skal i stedet opfyldes ved tilslutning til det almene vandværk. I forsyningsområdet har vandværket forsyningspligt. Forbrugerne har tilslutningspligt, hvis deres nuværende vandforsyningsanlæg ikke kan anvendes på grund af dårlig vandkvalitet eller manglende levering af drikkevand.
  • Forsyningsledning fra Støvring Vandværk er lagt ned langs Hobrovej
  • Støvring Vandværk har den nødvendige kapacitet til at kunne forsyne husholdninger og husdyrbruget
  • Ifølge gældende takstblad for Støvring Vandværk er tilslutningsprisen kr. 35.000,- + moms pr. ejendom
  • Ny boring er anslået til ca. kr. 120.000 - 130.000 + moms.

På bagrund af ovennævnte takster er det vurderet, at tilslutning til Støvring Vandværk kan ske på økonomisk rimelige vilkår.

Hans Peder Pinstrup har ved mail af 31. marts 2015 gjort opmærksom på, at han ønsker at fastholde ansøgning om etablering af ny boring, idet det på sigt vil blive en langt dyrere løsning at blive tilsluttet Støvring Vandværk. Hans Peder Pinstrup begrunder sit ønske med følgende ordlyd:

  • Tilslutning til Støvring Vandværk angivet kr. 35.000 ,- + moms pr. ejendom. Den årlige vandafgift vil beløbe sig til ca. kr. 40.000,-. Med afgift ca. kr. 160.000,-.
  • Den årlige udgift til el og vedligeholdelse er ved egen boring på ca. kr. 10.000,-
  • Der er tale om en merudgift på kr. 30.000,- pr. år
  • Vandværksinstallationerne - herunder pumpe m.v. er kun få år gamle

Af Støvring Vandværks takstblad 2015 fremgår følgende priser:

Anlægsbidrag (tilslutningsbidrag): kr. 35.000,- + moms pr. ejendom

Driftsbidrag:

Fast grundbeløb pr. ejendom kr. 400,- + moms pr. ejendom

Forbrugsafgift pr. m3 kr. 3,- + moms

Hertil kommer afgift for ledningsført vand og grundvandsbeskyttelse, der pr. m3 udgør kr. 6,53,- + moms.

Omkostningerne til tilslutning, forbrugsafgift og årlig fast afgift ligger ikke over prisniveauet for vandforsyning under lignende forhold i kommunen.

I ansøgning om etablering af ny boring er det anført, at det forventede vandforbrug er på 13.360 m3.

Tilslutningsbidraget for de 3 ejendomme udgør kr. 105.000,- + moms.

Årligt driftsbidrag udgør for de 3 ejendomme:

Fast bidrag: kr. 1.200,- + moms

Forbrugsafgift: kr. 40.080,- + moms

Årlig afgift for ledningsført vand og grundvandsbeskyttelse for de 3 ejendomme: kr. 87.241,- + moms.

Tilladelse til at indvinde grundvand og etablering af vandindvindingsanlæg meddeles af kommunen i henhold til vandforsyningslovens §§ 20 og 21. Det fremgår af vandforsyningslovens § 20 stk. 2, at tilladelse til anlæg hvorfra der indvindes grundvand til brug for husholdning og landbrug kun kan nægtes, hvis det er praktisk muligt at skaffe ejendommen en anden hensigtsmæssig vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår, eller hvis det må antages at være nærliggende fare for, at kvaliteten af vandet i den ønskede vandforsyning ikke vil opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevand eller i øvrigt vil blive sundhedsfarlig.

Natur- og Miljøklagenævnet har i stadfæstet afgørelse af 23.10.2013 bl.a. anført:

  • det følger af praksis ved vandforsyningslovens administration, at det ligger inden for rammerne af en kommunes opgaver at tilstræbe, at ejendomme i kommunen skal forsynes med vand fra almene vandforsyningsanlæg, når der er mulighed for vandværkstilslutning på økonomisk rimelige vilkår
  • nævnet har således i praksis opreholdt afslag på ansøgninger om tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til indvinding af grundvand fra egen boring, hvor nævnet ikke konkret har fundet tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den lokale afvejning, som begrundede kravet om forsyning fra et alment vandforsyningsanlæg
  • at tilslutning til vandværket kan ske på økonomisk rimelige vilkår. Det forhold, at det er en væsentlig mindre udgift for ejeren at anvende eksisterende boring til drikkevandsforsyning, kan efter nævnets opfattelse ikke i sig selv føre til at tilslutning til vandværket ikke kan ske på økonomisk rimelige vilkår.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På grund af fremtidig staldbyggeri hen over eksisterende vandforsyning, skal der træffes beslutning om den fremtidige vandforsyning på ejendommene Hobrovej 186, 188 og 191, Gravlev, 9520 Skørping. 

Beslutning

Udvalget besluttede ikke at arbejde videre med at indhente tilbud på kontrol af drikkevand.

Indstilling

sagen til drøftelse.

Hvis det vedtages, at Rebild Kommune skal løse denne opgave, indstilles det,

at opgaven sættes i gang i efteråret 2015 med henblik på den regelmæssige kontrol, der skal udtages i 2016
at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal indhentes pris på opfølgende kontroller

Økonomi

På baggrund af Viborg Kommunes håndtering af opgaven, vurderer forvaltningen, at den samlede opgave angående udbudsmateriale, indhentning af tilbud, brev til enkeltindvidere, tilbagemelding og videregivelse til laboratorium vil kræve et øget ressourceforbrug på 4 uger pr. år.

Sagsfremstilling

Ved den regelmæssige kontrol på enkeltindvindere analyseres vandprøven som en "forenklet kontrol".

Det er ikke en kommunal opgave at indhente tilbud m.m. vedrørende den regelmæssige kontrol.

Viborg Kommune har sidste år og indeværende år imidlertid valgt at indhente tilbud fra 6 laboratorier på regelmæssig kontrol af drikkevandet på ejendomme med egen vandforsyning.

Ved samme udbudsrunde har Viborg Kommune fået tilbud på opfølgende kontroller i de tilfælde, hvor kvalitetskrav til drikkevand ikke er opfyldt. I disse tilfælde bestiller anlægsejer selv direkte ved laboratoriet.

Viborg Kommune har indgået aftale med Eurofins Miljø A/S. Aftalen for den regelmæssige kontrol indeholder prøveudtagning, analyse samt analyserapport til ejer, kommune og Jupiter for kr. 399,00 incl. moms.

Den ordinære pris for en "forenklet kontrol" er fra ca. kr. 1338,75 - ca. 2.794,00 incl. moms.

Desuden er der indgået prisaftale angående opfølgende kontroller.

Viborg Kommunes arbejdsopgaver i forbindelse med ovenstående er:

- udarbejde udbudsmateriale

- indhente tilbud

- udvælge tilbudsgiver

- sende breve til de enkeltindvindere, der skal have udtaget regelmæssig kontrol

- modtage tilmeldinger fra enkeltindvindere

- registrere kontaktoplysninger og videresende disse til laboratoriet

Viborg Kommune har sendt brev ud til 392 enkeltindvindere i år, og der er 256, der har meldt sig til ordningen.

Til sammenligning har Rebild Kommune 383 enkeltindvindere, der skal have udtaget vandprøve i 2015.

I Rebild Kommune har byrådet  den 29. marts 2007 vedtaget, at der hvert 5. år skal udtages en regelmæssig kontrol.

Siden 2009 har forvaltningen udsendt varsel og påbud om regelmæssig kontrol til de enkeltindvindere, der skulle have udtaget regelmæssig kontrol.

Af påbuddet fremgår det bl.a., at det er ejers eget ansvar at få drikkevandet undersøgt hvert 5. år.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget

Teknik og Miljøudvalget har stillet spørgsmål om, hvorfor enkeltindvindere i Viborg Kommune kan få foretaget regelmæssig kontrol billigere end i Rebild Kommune.

Der skal tages stilling til, hvorvidt Rebild Kommune skal udføre opgaven omkring indhentning af tilbud m.m. i forbindelse med udtagning af regelmæssig kontrol hos enkeltindvindere.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0