Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Indsatserne i Handlingsplanen forventes finansieret af - og tilpasset til - de afsatte midler til naturforvaltning.

Sagsfremstilling

I kommunens Plan- og Klimastrategi 2015 har Byrådet besluttet at udarbejde en naturpolitik for Rebild Kommune. Forvaltningen har nu udarbejdet et forslag til Natur- og Friluftspolitik. Det er sket i et tæt samarbejde med kommunens grønne råd, hvor både natur-, frilufts- og erhvervsinteresser er repræsenteret. Formålet med at have en Natur- og Friluftspolitik er at beslutte en retning for arbejdet med naturen og friluftslivet i kommunen. Politikken sætter fokus på de muligheder der er, og skal danne grundlag for samarbejde omkring forbedringer for natur og friluftsliv.

Den overordnede målsætning er at forbedre naturkvaliteten og adgangen til naturoplevelser i udvalgte områder, det gælder bl.a. ved byzonebyerne i kommunen.

Politikken bliver offentliggjort som et selvstændigt dokument der er bygget op af indsatsområder og overordnede målsætninger. Disse kan følges op med konkrete mål i 2-årige handleplaner. Handleplanernes målsætninger løses af kommunen i samarbejde med lokale borgere og foreninger. Politikken foreslås revideret efter 4 år.

Politikken hæfter sig ved temaer, der understøtter andre politikker i kommunen og kommunens mål i Vision 2025.

De overordnede indsatsområder er:

- Ådale uden for Natura 2000. Ådalene er enestående og kendetegnende for Rebild kommune. Fokus på øget adgang og mere sammenhængende natur i områder af ådalene.

- Bynær natur. Den bynære natur er borgernes nære naturoplevelse som vi gerne vil prioritere. Fokus på at der skal være adgang til naturoplevelser fra alle byzonebyer.

- Kommunale arealer og fredninger. Flere af kommunens fine naturarealer er fredede med krav om adgang. De kommunale arealer kan inddrages i planlægning om bynær natur, skovrejsning og friluftsinteresser.

- Inddragelse og formidling. De fleste naturarealer i kommunen er privatejede. Fokus på at indrage borgere og foreninger i projekter om natur og friluftsinteresser, samt opfordre til at lave projekter.

Den videre proces:

September-oktober: Udkast i 8 ugers offentlig høring - afholdelse af offentlig friluftsmøde med udgangspunkt i et af de områder der omtales i politikken. Udkast sendes til alle relevante råd og foreninger. Offentligheden informeres via facebook, kommunens hjemmeside og lokalavisen.

November: Behandling af høringssvar.

November-december: Endelig politisk behandling.

December: Endelig offentliggørelse på hjemmeside, facebook, avis, udsendt til lokalråd, grønne råd.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Kommunens Plan- og Klimastrategi er baggrunden for at lave en Natur- og Friluftspolitikken. Forvaltningen indstiller at udkast til Natur- og Friluftspolitik sendes i høring.

Beslutning

Drøftet og godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø drøfter økonomivurderingen

Sagsfremstilling

De væsentligste afvigelser på området er udfordringer på den kollektive bustrafik, og et merforbrug på skadedyrsbekæmpelse. Flytning af Driftsenheden til ny lokation forventes at blive dyrere end de allerede afsatte midler. Bliver vinteren mild, kan der forventes et overskud på vintervedligeholdelse.

I merforbruget for Teknik og Miljøudvalgets område indgår overførlser fra år 2016 på 2,2 mio.kr.

For nærmere beskrivelse af forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedhæftet som bilag

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Årets anden økonomivurdering for Teknik og Miljøudvalget viser et forventet regnskab på samlet 60,5 mio.kr. Korrigeret budget inklusiv overførsler er på 60,0 mio.kr. Det giver en samlet forventet afvigelse på 0,6 mio.kr. i merforbrug.

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0