Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljø udvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes på et offentlig/privat samarbejde om finansiering af en tunnelløsning under Hobrovej, eller om der arbejdes videre med en indsnævring af Hobrovej, hvor det undersøges, hvilke konsekvenser det vil få for kapaciteten på Hobrovej, samt økonomien i projektet.

Den 4. maj 2017, havde forvaltningen møde med beboerne fra Buderupholm, hvor forvaltningen fremlagde et alternativt løsningsforslag til at forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, som skal krydse Hobrovej. Det alternative løsningsforslag er at indsnævre Hobrovej fra 4 spor til 2 spor og etablere et venteareal på eksisterende midterhelle. Dette vil skabe et mindre og mere overskueligt vejforløb for Hobrovej, se bilag Skitse af indsnævring af Hobrovej.

Beboerne fra Buderupholm mener ikke, at løsningen er vidtgående nok og vil ikke være trygge ved at lade deres børn benytte løsningsforslaget. Beboerne var stærkt imod løsningsforslaget, og hvis beboerne skal føle sig trygge ved løsningen, skal der tilføjes en signalregulering til løsningen - beboerne var generelt positive over en løsning med en signalregulering. Jævnfør Cowi's rapport om krydsning af Hobrovej så vil forvaltningen ikke anbefale, at der etableres en signalregulering på Hobrovej, da dette fagligt set ikke er en god løsning.

Beboerne ønsker forsat, at der etableres en tunnelløsning under Hobrovej. De anfører, at dette vil skabe en sikker skolevej og medføre en besparelse på uddeling af buskort, da børnene ikke længere skal færdes langs Hobrovej, som er klassificeret som trafikfarlig skolevej.

Til mødet forlagde beboerne et tilbud om en eventuel medfinansiering af tunnelløsningen. Kommunen har tidligere indgået i et offentlig/privat samarbejde om etablering af en tunnel under Hobrovej ved Vælderskoven. Ved budgetforhandlingerne i 2014 besluttede Byrådet d. 9. oktober 2014 at gå ind i projektet med en medfinansiering på 700.000 kr. til etablering af tunnellen under Hobrovej ved Vælderskoven.

I nedenstående bliver fordelene og ulemperne listet op ved henholdsvis en tunnel, indsnævring og signalregulering af Hobrovej.

• Tunnelløsning
  • Fordele
    • Meget trafiksikker og tryg krydsning af Hobrovej
    • Kapaciteten på Hobrovej forbliver uændret
    • Ruten fra Buderupholm til skolen kan højst sandsynligt klassificeres som ikke trafikfarlig (dette kræver politiets samtykke)
  • Ulempe
    • En tunnel kan opleves som utryg at passere, især i de mørke timer
    • En tunnel er en dyrere løsning
    • Usikker på, hvorvidt en tunnel kan etableres pga. fysiske/arealmæssige forhold

• Indsnævring
  • Fordele
    • Nemmere at krydse Hobrovej med kun 2 spor
    • Medvirke til lavere hastighed på Hobrovej
    • Mere trafiksikkert end nuværende forhold 
  • Ulempe
    • Kan opleves meget utrygt at krydse Hobrovej uden regulering
    • Højest sandsynlig nedsætte kapaciteten på Hobrovej
    • Kan være svært at krydse pga. mange trafikanter på Hobrovej
    • Kun større børn kan krydse Hobrovej alene

• Signalregulering
  • Fordele
    • Mulighed for lettere at krydse Hobrovej
    • Tryghed ved at færdes ved en signalregulering
  • Ulempe
    • Kan give en falsk tryghed
    • Lille afstand til T-krydset Nibevej kan medføre, at signalregulering overses
    • Manglende respekt og anerkendelse af lysreguleringen, fordi der vil være få tidspunkter med rødt for bilisterne

Orientering fra tidligere TMU beslutninger

Udvalget for Teknik og Miljø har tidligere besluttet, ikke at ville etablere en gangtunnel under Hobrovej. Første gang udvalget har taget beslutningen er den 24 september 2014, her blev det besluttet at indføre 60km/t begrænsning på Hobrovej og forvaltningen udarbejdede en skitse til fremtidig trafiksikring, dette blev godkendt af byrådet d. 9 oktober 2014.

Den 11. november 2015 var sagen om en gangtunnel igen på Udvalget for Teknik og Miljø – her foreslog Forvaltningen, at der udarbejdes et forprojekt for en gangtunnel, for at vurdere om der er et behov for tunnelen. Dette blev ikke vedtaget og det blev besluttet, at arbejde videre med en anden løsning end tunnelunderføring. Dette blev godkendt af byrådet d. 26 november 2015.  

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø vedtager det reviderede Tomgangsregulativ.

Ingen

Rebild Kommune indførte i 2010 et Tomgangsregulativ for at mindske luftforurening fra køretøjer i tomgang. Nutidens motorer, startere og batterier har ikke problemer med mange start/stop hændelser, men mange borgere og vognmænd holder af gammel vane alligevel unødvendigt i tomgang. Når en motor kører i tomgang, dannes der flere nitrøse gasser (NOx) og små partikler, som begge er skadelige for helbredet – især luftvejene, og der dannes samtidig mere CO₂, som er en svag drivhusgas. Der dannes også hydrocarboner, som bl.a. PAH, der er kræftfremkaldende. En reduktion i unødvendig forurening fra tomgang er således en gevinst for borgernes sundhed og tomgangsregulativet er derfor i god overensstemmelse med ønsket om et sundt liv i en sund kommune.

Center Familie og Handicap har fået henvendelser fra borgere med handicapbiler, som har problemer med at overholde det eksisterende Tomgangsregulativ (vedtaget d. 30. november 2010 af TMU i Støvring) ved af-isning og af-dugning af ruder. Det eksisterende regulativ tillader maksimalt 3 miutters tomgang. 

Da forvaltningen også vurderer at der er behov for undtagelser for tomgangsdrift og særlige forhold for lastbiler, har forvaltningen udarbejdet et revideret udkast af Tomgangsregulativet, så det også tager højde for af-isning og af-dugning (nu 5 minutter for dette).

Det reviderede og eksisterende Tomgangsregulativ (2010) er vedhæftet som bilag. Ændringerne i udkastet er i den indledende tekst og i § 3.