Sideløbende med udarbejdelse af lokalplan skal der udarbejdes en varmeplan for området. Der peges på, at området bliver forsynet med fjernvarme.
Projektforslagets gennemførelse kræver etablering af ledningsnet til forsyning af området.
Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 8,4 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.
Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 5,2 mio. kr. ekskl. moms over 20 år for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.
Projektforslaget viser en brugerøkonomisk besparelse på ca. 1.000 kr./år inkl. moms for et parcelhus og ca. 2.000 kr./år inkl. moms for et rækkehus ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.
Beregningerne er laver ud fra forudsætningerne nævnt i projektforslagets kapitel 5. Støvring Kraftvarmeværks nuværende tariffer er anvendt. Evt. bortfald af grundbeløbet i 2019 er ikke medregnet.
Hvis udkastet godkendes, skal det sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger. Herefter skal projektforslaget endelig vedtages.