Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om at Rebild Kommune i projektperioden medfinancierer projektet via ressourser fra Center Natur og Miljø, som kommunen i forvejen anvender på indsatsen i Natura 2000-områderne. 

EU-Kommissionen har reserveret 10 mio. euro (75 mio. kr.) til et integreret dansk naturprojekt i ansøgningsrunden i 2017. Kommissionen har dog gjort opmærksom på, at der i 2017 er budget til finansiering af 8 projekter i alt, og at Kommissionen i december har godkendt 18 projektkoncepter, der kan arbejdes videre med.

Integrerede LIFE-projekter finansieres i forholdet 60:40, dvs. 40% af finansieringen skal være national medfinansiering. Det samlede budget kan således nå op på ca. 125 mio. kr.

Den nationale medfinansiering tænkes tilvejebragt på følgende måde:

·  Staten har i naturpakken afsat 33 mio. kr.

·  Fondsmidler fra 15. Juni Fonden og Aage V. Jensens Naturfond bidrager med 9-21,5 mio. kr., alt efter størrelsen af det endelige samlede budget for projektet.

·  Kommunerne anmodes om at bidrage med i alt 8 mio. kr.

Bidraget fra kommunerne kan bestå både af medarbejdertimer og anden medfinansiering af projektets aktiviteter.

Projektet vil målrette kommunernes indsats for udnyttelse af de eksisterende tilskudsordninger. Samtidig giver projektet øgede muligheder for at gennemføre indsatser, der ikke er omfattet af en tilskudsordning, herunder adgang til fondsmidler, der kan være målrettet særlige lokaliteter eller fagområder.

Forvaltningen har i øjeblikket afsat tid og driftsmidler til Natura 2000-indsatsen, der fortrinsvis består i at facilitere lodsejernes benyttelse af tilskudsordningerne indenfor landdistriktsprogrammet. Deltagelse i projektet vil give mulighed for at indsatsen uden ekstra udgifter kan udvides med flere redskaber.

Baggrund

Forvaltningen orienterede den 8. marts 2016 om, at forvaltningen sammen med 7 andre kommuner (Jammerbugt, Mariagerfjord, Randers, Skive, Vesthimmerland, Viborg og Aalborg), landboforeninger, forskningsinstitutioner og Naturstyrelsen siden slutningen af 2015 har deltaget i forberedelsen af ansøgning om et integreret EU LIFE-projekt fokuseret på de himmerlandske ådale. Projektet har titlen ”Landmanden som naturforvalter”.

Projektet tager udgangspunkt i Natura 2000-planerne for 11 Natura 2000-områder i Himmerland. EU’s LIFE-program støtter medlemslandene i arbejdet med at sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. At projektet er integreret betyder, at andre finansieringskilder såsom eksisterende tilskudsordninger, for eksempel indenfor EU’s Landdistriktsprogram, til vådområder, lavbundsprojekter, hegning og afgræsning, i videst muligt omfang skal bringes i spil.

Lodsejernes deltagelse vil bygge på frivillighed, ligesom ved projekter under Landdistriktsprogrammet.

Projektet fokuserer på at sikre større, mere sammenhængende og dermed mere økonomisk rentable forvaltningsenheder på tværs af forskellige naturtyper og ejerforhold. Projektets virkemidler omfatter blandt andet jordfordeling, etablering af græsningslaug, rydning, etablering af hensigtsmæssig hydrologi, udvikling af maskiner og metoder til høst og afsætning af biomasse på våde enge, og udvikling af forretningsmodeller for afsætning af ”naturkød” og andre produkter fra naturplejen. Det vil i projektet også tilstræbes at udvikle og afprøve nye tilskudsordninger i samarbejde med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen), med henblik på at mindske de administrative barrierer for landmændene.

I september 2016 er der indsendt en projektkoncept til EU-kommissionen som blev godkendt i december 2016. Der er siden arbejdet videre med en egentlig ansøgning, som skal fremsendes til EU-kommussionen i april 2017.

”Landmanden som naturforvalter” er en god mulighed for kommunen til at medvirke til at gøre naturpleje til en attraktiv driftsgren for landmændene. Det er ligeledes en god mulighed for at samarbejde med en række centrale aktører at se indsatsen i Natura 2000-områderne i et større perspektiv. Kommunen har arealer i 3 Natura 2000-områder, hvoraf 2 er med i projektet. Det drejer sig om arealer i Lindenborg Ådal og Sønderup Ådal. At deltage i projektet vil således også give et betydeligt bidrag til kommunens opfyldelse af forpligtelserne i henhold til Miljømålsloven/Natura 2000-planerne.

Med målsætningen om at gøre naturpleje til en økonomisk rentabel driftsgren, er det integrerede LIFE-projekt en god mulighed for at bringe mange forskellige aktører på banen. I modsætning til de mere traditionelle LIFE-projekter, som oftest fokuserer på at forbedre bevaringstilstanden for nogle få arter og/eller naturtyper i udvalgte Natura 2000-områder, har dette projekt en indbygget mulighed for at fjerne barrierer for naturpleje og optimere effekten af eksisterende tilskudsordninger og andre finansieringskilder. Projektets aktiviteter skal således også søge synergi med vandplanprojekter (vådområder og vandløbsrestaurering m.v.) samt klimatilpasning.

Projektet er udviklet som et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen, Agri Nord, Kødkvægforeningen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, SEGES og kommunerne. Projektets enkelt-elementer vil blive gennemført med samme grad af lodsejerinddragelse og høringer som ved alle andre lignende aktiviteter. Derudover vil projektet afholde offentlige ture og møder, oprette naturpleje-erfagrupper, samt afholde tema-møder med lodsejere, interesseorganisationer og andre lokale interessenter.

Lovgrundlag/juridiske og planmæssige forhold

For at opfylde EU’s målsætning om gunstig bevaringsstatus for en række arter og naturtyper har Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet en Natura 2000-plan for hvert område jv.fr. Miljømålsloven.

For Natura 2000-områderne i Rebild Kommune nr. 15 og 18 fremgår det af Natura 2000-planerne, at Naturstyrelsen forbereder og igangsætter et integreret LIFE-projekt i en række ådale med henblik på at forbedre plejemulighederne ved at skabe sammenhæng mellem arealer med overdrev, kildevæld og rigkær. Naturtyperne rigkær, kildevæld og overdrev betragtes som truede naturtyper, da de både på nationalt plan og på europæisk niveau har haft en stor tilbagegang og har ugunstig bevaringsstatus.

 Projektet er således allerede indskrevet i eksisterende og vedtagne planer, og vil udgøre et væsentligt bidrag til opfyldelsen af EU’s naturdirektiver på regionalt og nationalt plan.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om at tage orienteringen om "Justering af Natura 2000-områdegrænser" til efterretning. 

Med den politiske aftale om Naturpakken er det besluttet at undersøge mulighederne for at justere på områdegrænserne for Natura 2000-områderne, dvs. de beskyttelsesområder som i Danmark er udpeget efter EU's naturdirektiver. I den anledning inddrages kommunerne på to forskellige tidspunker i 2017. Der henvises til vedlagte breve fra Miljø og Fødevareministeriet af 21. december 2016 og 15. februar 2017.

Fase 1: Teknisk fase i februar - marts 2017

Miljøstyrelsen vil i denne fase gennemføre en modernisering af Natura 2000-grænserne, så disse svarer til de krav, der er til nøjagtighed i nutidens kortværktøjer. De eksisterende grænser er oprindeligt fastlagt med blyant på kort. De rettede digitale grænser blev tilgængelige for kommunens teknikere den 16. februar 2017. Rettelserne er alene små justeringer, der ikke vurderes at have væsentlig betydning. Kommunen har mulighed for at indsende tekniske/faglige kommentarer til de justerede grænser.

Regeringen lægger særlig vægt på intensivt drevne landbrugsarealer og bynære arealer. Miljøstyrelsen vil derfor give kommunen mulighed for at pege på bynære arealer og jordbrugsarealer, som giver problemer i den daglige forvaltning, og som kan udtages af beskyttelsesområderne uden at skade de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen.

Bynære arealer

For bynære arealer kan Natura 2000-grænsen have betydning, idet der er et planlægningsforbud i Natura 2000-områder. Forvaltningen har derfor gennemgået Natura 2000-afgrænsningen med henblik på at afdække arealer, hvor afgrænsningen kan skabe problemer. I den forbindelse har der været fokus på situationer, hvor Natura 2000-afgrænsningen omfatter arealer, der faktuelt anvendes til byformål. Forvaltningen foreslår at Rebild by udtages af Natura 2000-området.

Jordbrugsarealer

Forvaltningen har ikke kunnet pege på forhold vedr. udpegningen af intensivt drevne jordbrugsarealer, der grundet Natura 2000-grænsens placering giver anledning til problemer. De restriktioner som kan opleves med begrundelse i Natura 2000-hensynet er alle begrundet i beliggenhed af de naturtyper og arter som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Selve placeringen af Natura 2000-grænserne er i den forbindelse underordnet.

Kommunerne anmodes desuden om, i de tekniske bidrag (fase 1) særligt at have fokus på omdriftsarealer, som ikke er nødvendige for beskyttelsen af de arter og natur typer, som det enkelte område er udpeget til at beskytte. Lige som styrelsen gerne vil have oplysninger om arealer med værdifuld natur, der kan understøtte direktivmålene.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvilke arealer, der kan udtages af Natura 2000-områderne og hvilke arealer der kan inddrages i Natura 2000-områderne. Arealerne er opgjort i nedenstående tabel.

De pågældende arealer kan ses på vedlagte kortbilag 1-3.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af følgende kriterier:

For arealer der udtages:

• Landbrug der ligger tæt Natura-2000 grænsen.
• Dyrkede arealer der i Sønderup Å-dal ligger uden fredningen.

For arealer der inddrages:

• Beskyttede naturarealer (§3).
• Arealer med naturindhold - små skove, plantninger (især i Sønderup Ådal).
• Arealer indeholdende naturtyper som områderne er udpeget for fx. rigkær, surt overdrev og kilder.

Kommunens forslag vil være en del af grundlaget for den offentlige høring (fase 2).

Fase 2: Offentlig høring og politisk fase i juni - september 2017

Udvalget for Teknik og Miljø inddrages i afgivelse af evt. høringssvar om ønsker til politisk motiverede ændringer af Natura 2000-grænserne.

Forvaltningen afventer en fyldestgørende beskrivelse fra Miljøstyrelsen af de kriterier som kommunerne, skal ligge til grund for rettelser i afgrænsningen.

EU-kommisionen skal godkende ændringerne af Natura 2000-grænserne, og det skal kunne dokumenteres, at arter og naturtyper omfattet af direktiverne ikke lider skade.