Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetSe sagsfremstilling.

Beslutning

Godkendt.

Bitt Juul Jensen deltog som stedfortræder for Britta Glargard.

Indstilling

at rammer og tidsplan for kvalitetsrapporten for 2014-15 godkendes

Børne- og Ungdomsudvalget, 12. november 2014, pkt. 154:

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller rammer og tidsplan for kvalitetsrapporten for 2014-15 til godkendelse.

Britta Andersen Glargard deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 347:

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Kravene til kvalitetsrapporten er med folkeskolereformen blevet ændret en del. Jævnfør § 40a i Folkeskoleloven skal kvalitetsrapporten fremadrettet udarbejdes hvert andet år, dog skal den i en overgangsordning udarbejdes en kvalitetsrapport både i 2014-15 og 2015-16. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014-15 skal bidrage til at sikre implementeringen af folkskolereformen.

Målene med folkeskolereformen er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan, at folkeskolen mindsker betydningen af social baggrund og at trivslen øges. Kvalitetsrapporten 2,0 skal understøtte dette og tanken er, at kvalitetsrapporten i højere grad end tidligere skal anvendes som et mål- og resultatstyringsværktøj for kommunalbestyrelsen, og den skal vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de udmeldte politiske mål.

Kvalitetsrapporten skal fremover have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, ligesom rapporten skal give offentligheden indsigt i arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne, så der er mulighed for en offentlig debat om kvalitetsarbejdet

Et nyt ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet skal understøtte arbejdet med kvalitetsrapporterne ved at stille resultat- og styringsdata til rådighed og gøre det enkelt at indarbejde disse i kvalitetsrapporterne.


Resultatoplysninger

Der er i bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen konkretiseret, hvilke oplysninger kvalitetsrapporten skal indeholde fremadrettet. De fleste oplysninger skal indgå for hver af kommunens skoler samt for det samlede skolevæsen. Desuden skal oplysninger indgår for de senste 3 år i det omfang datatene er tilgængelige.

Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger:

  • Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.
  • Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.
  • Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:

  • Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
  • Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.
  • Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

  • Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.
  • Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
  • Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.
  • Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.
  • Resultater af den obligatoriske trivselsmåling.

Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning.

I forhold til at understøtte implementeringen af folkeskolereformen er der en række midlertidige oplysninger rapporten skal indeholde. Det drejer sig om:

  • I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence.
  • oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

Center Børn og Unge foreslår, at ovenstående data suppleres med et faktaark pr. skole, hvor de konkrete data fra skolerne fremgår (eksempelvis antal elever, antal elever i SFO m.v.)

Desuden foreslås kvalitetsrapporterne suppleret med en kvalitetssamtale på hver skole.

Handlingsplan m.v.

I den nye kvalitetsrapport skal evt. handlingsplaner indgå som en del af selve rapporten. Derudover skal den i det omfang det er relevant omfatte en redegørelse for virkningen af iværksatte initiativer til forbedring af niveauet, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på tidligere kvalitetsrapporter, en vurdering af deres virkning og en stillingtagen til eventuelle justeringer af initiativerne.

Fortrolighed

Der er en række af de data som kvalitetsrapporten skal omhandle der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de nationale test. Disse oplysninger skal fremgå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selv om de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten.

Tidsfrister og tidsplan

Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er den 31. marts i lige kalenderår. Der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15 med vedtagelse senest den 31. marts 2015 på baggrund af de seneste tilgængelige data for hver indikator, der er klar i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet i oktober 2014.

Inden kvalitetsrapporten skal forelægges til politisk behandling skal der indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

På den baggrund foreslås følgende tidsplan for arbejdet med kvalitetsrapporten for 2014-15.

Hvornår

Opgave

Ansvarlig

November - december

Dataindsamling via det nye ledelsesinformationssystem

Center Børn og Unge

1-23. januar

Rapportskrivning

Center Børn og Unge

23. jan - 23. februar

Indhente udtalelse ved skolebestyrelser

Kontraktholdere og Skolebestyrelser

23.-27. januar

Færiggøre dagsordenspunkt

Center Børn og Unge

12. marts

Politisk behandling

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og ungdomsudvalget

18. marts

Politisk behandling

Økkonomiudvalget

ؘkonomiudvalget

27. marts

Politisk behandling

Byrådet

Byrådet

April

Kvalitetssamtaler med hver enkelt skole (aftales senere)

Center Børn og Unge

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Som en del af folkeskolereformen er kravene til kvalitetsrapporten på skoleområdet ændret. Der skal forud for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten tages stilling til, hvordan rammerne for kvalitetsrapporten på skoleområdet i Rebild Komumune skal være fremadrettet.

Beslutning

For godkendelse af, at opgaverne indskrives i Driftsenhedens kontrakt som beskrevet i mulighed 2 stemte 17 (Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Den Sociale Fællesliste, Jeppe Ugilt, Konservative)

Imod stemte 8 (Venstre, Oplandslisten)

Venstre ønskede, at opgaven blev sendt i udbud, samt at driftsenheden giver kontrolbud i overensstemmelse med kommunens udbudspolitik.

Godkendt.

Bitt Juul Jensen deltog som stedfortræder for Britta Glargard.

Indstilling

at Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget, hvorvidt der skal gennemføres (EU-)udbud som beskrevet eller om opgaverne skal indarbejdes i Driftsenhendens kontrakt
at Teknik- og Miljøudvalget i tilfælde af (EU-)udbud indstiller, hvorvidt Driftsenheden kan give kontrolbud.

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 188:

Jan Brøndum indstiller at opgaverne sendes i udbud samt at Driftenheden giver kontrolbud.

Morten Lem og Allan Busk indstiller at opgaverne indskrives i Driftsenhedens kontrakt som beskrevet i mulighed 2.

Jeppe Ugilt oversender sagen til Økonomiudvalgets beslutning uden indstilling.

Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 337:

Sagen tages på byrådets dagsorden.

4  (Radikale Venstre, Den Sociale Fællesliste og Konservative) indstiller, at opgaverne indskrives i Driftsenhedens kontrakt som beskrevet i mulighed 2.

4  (Venstre og Oplandslisten ) indstiller, at opgaven sendes i udbud, samt at Driftsenheden giver kontrolbud i overensstemmelse med kommunens udbudspolitik.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

De enkelte ydelsers pris og omfang fremgår af sagsfremtillingen.

Der vil være udgifter til afholdelse af (EU-)udbud.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0