Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling


at forslag til lokalplan nr. 275 godkendes som en endeligt vedtaget plan med den ændring, at boligerne kun må opføres i 1 etage i 5,5 m højde, hvis de opføres i en nord-sydgående sammenhængende bebyggelse i princippet som vist på kortbilag 3.

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. januar 2014, pkt. 14: 

Indstilles godkendt som indstillet med bemærkning at byggehøjden på 8,5 m fastholdes.

Øster Hornum Børneunivers forespørges om muligheden for at de overtager legepladsens redskaber for at etablere legeplads ved skolen.

Økonomiudvalget, 22. januar 2014, pkt. 44:

Indstilles godkendt som indstillet af forvaltningen med bemærkning om af bygningshøjden 8,5 m fastholdes.

Økonomi

Intet

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 275 omfatter et område på ca. 5100 m2, og er ejet af Rebild Kommune. Området består af børnehaven Gården, Smørklatten og Øster Hornum Fritidsklub samt udearealer. Området er omfattet af lokalplan nr. 115, som udlægger området til børneinstitution og erhverv. Lokalplan nr. 275 vil aflyse lokalplan nr. 115 i sin helhed.

Lokalplanen udlægger området til boliger i form af tæt-lav bebyggelse (dobbelthuse og/eller rækkehuse). Samtidig sikres et fælles grønt friareal til områdets beboere.

Området, hvor de eksisterende bygninger ligger, er forholdsvist plant. Resten af området har store terrænforskelle pga. tidligere terrænreguleringer og det naturlige terræn. Dette kan give udfordringer ift. anlæggelse af veje og stier i området. Lokalplanen fastsætter et generelt forbud mod terrænregulering på mere end ½ m, hvilket næppe er nok, når veje og stier skal anlægges. Men en generel større mulighed for terrænregulering vil kunne skabe problemer for naboejendommene.

Forslag til lokalplan nr. 275 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra 09.10.2013 til den 04.12.2013 (BY 19.09.2013 punkt 151). I perioden er der indkommet 3 høringssvar. Høringssvarene er kort refereret nedenfor.

Afsender

Høringssvarenes indhold

Forvaltningens bemærkninger

1

Søndervænget 33

Mener der bør fastlægges niveauplaner i lokalplanen. Ellers kan man ikke vurdere den fremtidige bebyggelsens indvirkning.

Med en terrænregulering på +0,5 m og en 8,5 m høj bygning kan bygningerne komme 9 m over eksisterende terræn.

Lokalplanen fastlægger, at boliger skal opføres som tæt-lav bebyggelse. Mener ikke det er lav bebyggelse, hvis boligerne opføres i den tilladte højde.

§ 8.2 fastlægger en 8 m zone mod Nibevej 160 og 162, hvor der ikke må bebygges. Ønsker en tilsvarende zone mod dem selv, som ikke må bebygges.

Niveauplaner laves normalt først, når man kender bygningernes placering. Da lokalplanen ikke udlægger afgrænsede byggefelter, er det meget svært at fastlægge niveauplaner på nuværende tidspunkt.

Terrænregulering på +/- 0,5 m og en bygningshøjde på op til 8,5 m er normale rammer for boliger i ikke lokalplanlagte områder. Den nuværende lokalplan nr. 115 giver mulighed for tilsvarende bebyggelse. Naboerne har også samme byggemulighed. De har derfor ikke en berettiget forventning om, at lokalplanen mindsker mulighederne.

Betegnelsen tæt-lav betyder kun, at boligerne opføres helt eller delvis sammenbyggede med lodret lejlighedsskel. Mange rækkehuse opføres i 2 etager.

Zonen mod Nibevej 160 og 162 er udlagt, da lokalplanområdet ligger noget højere end Nibevej 160 og 162. Lokalplanområdet ligger lavere end naboerne mod øst, hvorfor det ikke vurderes, at der ikke er behov for støre afstand, end hvad bygningsreglementet kræver.

2

Søndervænget 29

Er bekymret for sin udsigt fra haven. Mener at byggeri i 2 etager i 10 m højde vil tage udsigten samt give en del skygge. Mener der kun bør bygges i 1 etage.

Foreslår at der gives mulighed for at regulere terrænet yderligere mhp. at sænke terrænet.

Lokalplan nr. 275 giver kun mulighed for bebyggelse i 8,5 m højde. De 10 m beror på en misforståelse. Som beskrevet ovenfor giver det eksisterende plangrundlag mulighed for bebyggelse i tilsvarende højde. Opføres boligerne som rækkehuse, som ligger i en nord-sydgående retning som vist på lokalplanens kortbilag 3, kan boliger i 2 etage virke dominerende og tage alt udsigten. Opføres boligerne derimod i en øst-vestgående retning som vist på kortbilag 4, kommer der kiler mellem bygningerne, med mulighed for en vis udsigt mellem bygningerne. Boligernes primære orientering/indretning må også forventes at være mod syd. Det foreslås, at der tilføjes en bestemmelse om, at opføres boligerne i en nord-sydgående sammenhængende bebyggelse i princippet som vist på kortbilag 3, må boligerne opføres i 1 etage i 5,5 m højde. Opføres boligerne i en øst-vestgående retning må boligerne opføres i 2 etager i 8,5 m højde.

Mener ikke, at der bør gives mulighed for større terrænreguleringer. Store terrænreguleringer kan give ar i landskabet, og er meget svære at regulere, når man ikke har et konkret projekt.

3

Estrupvej 3

Ejer ejendommene Estrupvej 6A, 6B og 8. Vil høre, om der er interesse for at købe ejendommene og indlemme dem i lokalplanen, hvorved man kan bygge flere boliger og lave udkørsel til Estrupvej.

Hvis man udvider lokalplanen til at omfatte ejendommene, vil der være tale om en ny lokalplan, og lokalplanproceduren skal starte forfra. Lokalplan nr. 275 er ikke til hindre for, at der laves en ny lokalplan for ejendommene, som binder dem sammen med lokalplanområdet.

Beslutning

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling


at forslag til lokalplan nr. 273 godkendes som en endeligt vedtaget plan.

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. januar 2014, pkt. 13: 

Indstilles godkendt som indstillet.

Øster Hornum Børneunivers forespørges om muligheden for at de overtager legepladsens redskaber for at etablere legeplads ved skolen.

Økonomiudvalget, 22. januar 2014, pkt. 43:

Indstilles godkendt som indstillet af forvaltningen.

Økonomi

Intet

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 273 omfatter et område på ca. 6400 m2. Området ligger centralt i Øster Hornum. Hele området er ejet af Rebild Kommune. Området består af den tidligere børnehave Sandgraven samt det grønne anlæg vest for børnehaven.

Lokalplanen udlægger området til boliger i form af åben-lav bebyggelse eller tæt-lav bebyggelse samt til offentligt rekreativt areal. Lokalplanen inddrager det grønne anlæg vest for børnehaven til boliger. I stedet udlægges børnehavens legeplads til offentligt rekreativt areal. Dette giver en mere optimal udnyttelse af arealet, da arealet ved legepladsen er meget kuperet og ikke egnet til boliger. De store terrænforskelle giver dog et spændende område, hvorfor man med fordel kan flytte det rekreative areal hertil.

Forslag til lokalplan nr. 273 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra 09.10.2013 til den 04.12.2013 (BY 19.09.2013 punkt 187). I perioden er der indkommet 1 høringssvar. Høringssvaret er kort refereret nedenfor.

  Afsender Høringssvarets indhold Forvaltningens bemærkninger
1 De kommunale dagplejere i Øster Hornum og Molbjerg Dagplejerne bruger legepladsen og redskaberne ved børnehaven. De ønsker, at legeredskaber og hegnet omkring området bevares. Lokalplanen giver mulighed for, at området fortsat indrettes med legeredskaber, men stiller ikke krav om, at legeredskaberne eller hegnet skal bevares. Hvorvidt legepladsen bevares er i sidste ende et politisk og prioriteringsmæssigt spørgsmål.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0