Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling


at der indenfor budgetrammen i 2014 og overslagsår prioriterers 0,1 mio.kr. til vedligeholdelse af legepladser

Udvalget for Teknik og Miljø, 15. januar 2014, pkt. 7: 

Det indstilles at der afsættes 100.000 kr i 2014 og overslagsår til legepladsvedligeholdelse finansieret af vedligeholdelsespuljen.

Økonomiudvalget, 22. januar 2014, pkt. 39:

Indstilles godkendt som indstillet af TMU.

Økonomi

Der er samlet afsat 2,5 mio.kr. til bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af legepladser. Midlerne prioriteres indenfor denne rame.

Sagsfremstilling

Genoptagelse af sag - sidst behandlet at Udvalget for Teknik og Miljø den 12.11.13.

Byrådet vedtog den 10. oktober budgettet for 2014.  

I november 2013 fik udvalget en redegørelse for budgettets effekter og udmøntning. TMU oversendte på daværende tidspunkt en beslutning om, hvorvidt der i 2014 og overslagsår skal prioriteres midler til vedligeholdelse af legepladser til januar 2014. Byrådet har tidligere vedtaget, at det udelukkende er legepladser beliggende på kommunal jord, der indgår i vedligeholdelsesbudgettet. 

Budgettet til vedligeholdelse af kommunale bygninger er i 2014 på 2,5 mio.kr. Heraf kan 1 mio.kr. henføres til et budgetløft i 2013, der blev givet til nedrivning, legepladser og bygningsvedligeholdelse. Byrådet afsatte i budget 2014 herudover konkret 1 mio.kr. til erhvervelse og nedrivning af faldefærdige bygninger. Det antages således, at budgettet på 2,5 mio.kr. skal anvendes til bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af legepladser efter udvalgets prioritering. 

Udvalget skal således prioritere, hvorvidt der skal øremærkes et beløb til vedligeholdelse af legepladser. Tidligere opgørelser viser at der vil være behov for ca. 0,1 mio.kr. årligt hertil. Prioriteres der 0,1 mio.kr. til vedligeholdelse af legepladser vil der således være et resterende budget på 2,4 mio.kr. til vedligeholdelse af de kommunale bygninger (bygningsskal, asfalt m.v.). 

I 2012 og 2013 har der været gennemført en større gennemgang af de kommunale legepladser. Herunder er der blevet fjernet en del nedslidte legeredskaber. Såfremt legepladserne ikke løbende vedligeholdes må det forventes, at yderligere legeredskaber vil skulle fjernes i de kommende år - herunder egentlig nedlæggelse af legepladser og/eller overdragelse af ansvaret og økonomien herfor til grundejerforeninger m.v.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling


at fritidsklubberne organiseres under skolerne
at udvalget forudsætter, at øvrige institutioner under KFU indgår og og inddrages i udmøntningen af folkeskolereformen som beskrevet.

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. januar 2014, pkt. 13:

Rasmus Rask blev ikke erklæret inhabil og deltog i udvalgets behandling af sagen.

Det indstilles:

at beslutning om den fremtidige organisering af fritidsklubberne udsættes til organiseringen af folkeskolen er besluttet.

at det forudsættes, at institutioner under KFU indgår og inddrages i udmøntningen af folkeskolereformen som beskrevet.

Økonomiudvalget, 22. januar 2014, pkt. 38:

Indstilles godkendt som indstillet af KFU.

Økonomi

Afhængig af den endelige beslutning vil budget til drift af fritidsklubberne overgå fra Kultur- og Fritidsudvalget til Børne- og Ungdomsudvalget. På årsplan efter fuld indfasning er der netto 750.000 kr. til at drive fritidsklubberne for.

Der vil skulle prioriteres midler til etablering af juniorklubber.

Sagsfremstilling

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på deres møde den 5. december 2013 at sende et forslag om en helhedsmodel i høring. Forslaget bygger på en idé, som er udsprunget af det arbejde, der har været igangsat ift. hvordan folkeskolereformen i Rebild Kommune skal udmøntes.

Den idé, der blev sendt i høring, er en helhedsmodel fra kl. 8-15 (35 timer ugentligt) gældende for alle elever i indskolingen og mellemtrin.

Folkeskolereformen betyder i sig selv en skoledag på 30 timer for indskolingen og 33 timer for mellemtrinnet). Timetallet for udskolingen bliver med den nye reform ligeledes 35 timer.

Ideen med en udvidelse af skoledagen til en helhedsmodel giver mulighed for i højere grad at skabe en skoledag for eleverne, hvor der er mere tid i løbet af dagen. Det giver en meget bedre mulighed for at indtænke mere sammenhængende forløb og fleksible læringsforløb, mere tid til understøttende undervisning, anderledes faglige og sociale aktiviteter, mere bevægelse samt tid til ro og faglig fordybelse. Endvidere vil der være mulighed for at sikre mere tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre både interne og eksterne aktører. Der skal være fortsat være et tilbud til eleverne om morgenen fra 6.30 til kl. 8.00 og om eftermiddagen fra kl. 15.00-17.00 (fredag dog kun til kl. 16). Det er et tilbud, hvor der ikke foregår samme aktiviteter som i SFO'en i dag, da den kortere åbningstid skaber nogle andre grundvilkår for at drive SFO.

Samtidig vil helhedsmodellen skabe andre grundvilkår for at drive fritidsklubberne, som p.t. drives i regi af Rebild Ungdomsskole.

Børne- og Ungdomsudvalget behandler sager om Folkeskolereformen på sit møde d. 15. januar 2014 (punkt 4 om Indholdsdelen og punkt 5 om organisering).

Kultur- og Fritidsudvalget får denne sag forelagt til beslutning omkring organisering af fritidsklubberne.

Fritidsklubberne

Der er indsendt et høringssvar fra henholdsvis bestyrelsen og MEDudvalget i fritidsklubberne, som peger på, at det med en helhedsmodel på skoleområdet vil være næsten umuligt at fortsætte arbejdet i den nuværende form og at området derfor skal nytænkes. En konkret mulighed er, at klubberne fremover organiseres under skolerne fx som en udvidet SFO dækkende 4-6 kl..

MEDudvalget peger dog på, at det så vil være vigtigt at anvende de gode erfaringer og styrker, der er arbejdet med, siden klubberne overgik til Ungdomsskolen.

Styregruppen drøftede dette forslag på deres møde den 8. januar og der var bred enighed om, at det vil være en rigtig god ide. Skolelederne tilslutter sig ligeledes dette forslag.

Ungdomsskolens ledelse har på baggrund af drøftelserne på styregruppemødet efterfølgende fremsendt et notat, hvor de foreslår en konkret løsning, hvor klubberne fortsætter uforandret frem til skoleårets afslutning med nuværende aktivitetsniveau og efterfølgende overgår til skolerne. (notatet er vedlagt som bilag)

Ungdomsskolens ledelse ser den løsning som en mulighed for at skabe et mere kvalificeret fritidstilbud set i lyset af folkeskolereformen.

Andre institutioner under KFU

Folkeskolereformen påvirker også andre insitutionerner. Det er arbejdet med folkeskolereformen forudsat, at Kulturskolens tilbud indgår i og har en central placering i folkeskolens dagligdag. Det kræver at Kulturskolen indtænkes og inddrages ved planlægningen.

Naturskolen kan bidrage med dels at Naturen får en central placering i fremtidens folkeskole og dels kan Naturskolen være med til at skabe andre læringsmåder for eleverne fx ved inddragelse af naturen og "naturens matematik" i læringen. Naturskolens kvaliteter bør derfor indgå i planlægningen af folkeskolen.

Ungdomsskolen spiller en rolle i forhold til fritidsklubberne som beskrevet, men bør også ses relation til de ældre klassers dagligdag. Det sker i dag i ungdomsklubberne for 8-10 kl. Der har tidligere været udtrykt ønske om "juniorklubber" - eller ungdomsklubber for 5-7 kl. Dette er der imidlertid ikke for nuværende finansieringsmæssig dækning til. Endvidere vil ungdomsskolen kunne levere egentlig temaundervisning og aktiviteter til folkeskolen. Fx særlige aktiviter, undervisningsforløb i personlig økonomi for unge og lignende. Aktiviteter der ligger i forlængelse af ungdomsskolens øvrige og nuværende aktiviteter.

Slutteligt bør der være et ambitionsniveau om, at idrætsforeninger m.v. inddrages lokalt i planlægningen af skoledagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0