Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning

Økonomi

Forventningen på nuværende tidspunkt til udgiftsniveauet på det specialiserede voksenområde for 2020, er et udgiftsniveau der vil stige yderligere.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2020 på det specialiserede voksenområde.

Samlet set er der i 2020 et budget på 119,0 mio. kr. eksklusiv overførsel. I henhold til overførselsreglerne forventer vi på baggrund af regnskabsresultatet for 2019 en negativ overførsel til 2020 på 1,0 mio. kr., så budgettet for 2020 nedsættes til 118,0 mio. kr. Til sammenligning var budgettet i 2019 på 111,9 mio. kr. inkl. overførsel fra 2018.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 117,6 mio.kr. Udgifterne dækker 548 foranstaltninger fordelt på 364 borgere, og en restafregning vedrørende foregående år, på 1,1 mio.kr. Til sammenligning med sidste år var antallet af foranstaltninger på 496 fordelt på 332 borgere.

Disponering er med baggrund i kendte borgere det bedste bud på forventet forbrug på nuværende tidspunkt. Et forbrug der ligger 1,5 mio.kr. under det afsatte budget. Set over de seneste 3 år, har disponeringen i februar ligget under det endelige regnskab for året, svingende fra 2,3 mio.kr. til 5,2 mio.kr., en udvikling der også må forventes i år 2020. Antallet af foranstaltninger er steget det seneste år, fra 496 (fordelt på 332 borgere) i februar 2019, til 548 foranstaltninger (fordelt på 364 borgere) i februar i år. Hvis udviklingen i antallet af foranstaltninger bibeholdes, vil dette også påvirke regnskabet i 2020. Vi forventer derfor en disponering, der stiger yderligere.

Regnskabet for 2019 viser på nuværende tidspunkt et nettoforbrug på 120,1 mio.kr., hvilket er et merforbrug på 8,2 mio. kr.
I forbindelse med regnskab 2019 er refusionen for særligt dyre enkeltsager på det specialiserede voksenområde endeligt opgjort. Der var i 2019 30 sager som opfyldte kriterierne for særligt dyre enkeltsager. Kriteriet for en særlig dyr enkeltsag på det specialiserede voksenområde er, at udgifterne efter serviceloven er over 1.050.000 kr. årligt (2019-niveau), samt at borgeren skal være under 67 år. Der er 25% refusion for udgifter der ligger over 1.050.000 kr. og 50% refusion for udgifter der ligger over 1.970.000 kr.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Der er pr. februar 2020 disponeret 117,6 mio.kr. mod et budget på 119,0 mio.kr. Det forventede regnskab 2019 viser et merforbrug, hvorfor der må forventes en negativ overførsel fra 2019, som ikke er indregnet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager økonomiopfølgningen til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiopfølgningen ultimo januar betragtes som en foreløbig pejling for det forventede forbrug i 2020 for Pleje og Omsorg. Vurderingen er udarbejdet på baggrund af januar 2020 data. Fordi data på dette tidspunkt af året er begrænset, vil økonomiopfølgningen ikke indeholde et forventet forbrug. I stedet vil grønne eller røde pile indikere hvorvidt områderne forventes at kunne holde deres budgetter, med og uden de forventede overførsler. Den første økonomivurdering der indeholder tal omkring det forventede forbrug, vil være til ØKV1.

Pleje og Omsorg ventes at have udfordringer med budgetoverholdelsen inkl. overførsler i 2020. Ser vi på det oprindelige budget, er vurderingen at Pleje og Omsorg kan overholde budgetrammen. Ud fra ovenstående er vurderingen ultimo januar 2020, at hjemmeplejen, hjælpemidler og lejetab er de områder med de forventeligt største udfordringer, når vi kigger på forventet forbrug versus budget. Derfor er pilene røde for disse områder. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0