Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Der har i Rebild Kommune siden august 2016 været afholdt tværfaglige Fælles Indsats (FI)-møder i alle dagtilbud - og sidenhen også i alle kommunens skoler. Et FI-forløb kan bestå af op til fem møder mellem barnets forældre, dagligt fagpersonale fra skole/dagtilbud og FI-teamet. Typisk afsluttes forløbet allerede efter to-tre møder, da udfordringerne på det tidspunkt oftest er håndteret.

Fælles Indsats under corona-nedlukning

Under nedlukningen af kommunens skoler og dagtilbud har der ikke været afholdt Fælles Indsats møder. Da skoler og dagtilbud genåbnede i uge 16, blev der igen afholdt Fælles Indsats møder, med særlig prioritering af de børn/familier der vurderedes at have størst behov for et FI-møde. Det var i starten med omlagt drift, således at møderne overvejende blev afholdt som virtuelle møder, for at mindske risikoen for smittespredning. Siden uge 20 har Fælles Indsats været i gang igen på fuld kraft med fysisk fremmøde fra fagpersonerne i FI-teamene.  

Børn i Fælles Indsats

Der er siden projektets opstart afholdt langt over 600 FI-møder, hvoraf den overvejende del af møderne har været afholdt med deltagelse af barnets forældre: 

Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter – har 175 børn været på Fælles Indsats møde. Anslået afsluttes omkring 70% af FI-forløbene uden yderligere indsats.

Kommunikation med forældre

Dagtilbud og skoler har informationsmateriale til rådighed, der kan deles ud til forældre med behov for støtte. Informationsmateriale om Fælles Indsats er ligeledes at finde på kommunens biblioteker og lægehuse samt på kommunens hjemmeside.

Signs of Safety metoden

Signs of Safety udgør rygraden i projekt Fælles Indsats, som det tværfaglige dialogredskab FI-møderne er bygget op omkring. Signs of Safety er en systematisk og løsningsfokuseret metode, hvor det overordnede mål handler om i samarbejde med familien at udarbejde en løsning, som kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet. SOS-metoden lægger vægt på at inkludere forældre og netværk omkring barnet, i håndteringen af de bekymringer der er i forhold til barnet/den unge.  

Kort status på resultatmål / indikationer

Projektets nuværende resultatmål uddybes i statusrapporten (se bilag). Herunder en kort opsummering af status ift. projektets 3 resultatmål og indikationer:

 

Generelt set kommer både skole- og dagtilbudsledere med positive tilbagemeldinger om Fælles Indsats på deres områder.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget

Der afgives halvårlig status på Fælles Indsats i Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget. Statusrapporten er i sin helhed vedhæftet som bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på handicapområdet voksne - 2. kvartal 2020

I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2019), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn for 2. kvartal 2020 på voksenhandicapområdet med kontrol af fem sager.
Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager sker ud fra Deloittes skabelon, og det primære fokusområde i 2. kvartal 2020 er handleplaner.

På voksenhandicapområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er udvalgt tilfældigt med en sag fra 5 ud af 7 rådgivere i voksenhandicapteamet. Der er indsatser jf. SEL § 107 midlertidigt botilbud, SEL § 108 længerevarende botilbud & SEL § 85/ABL 105 botilbud.

VUM (voksenudredningsmetoden)
Der er i alle sager tale om grundige og vel gennemarbejdede udredninger, og serviceniveauet anses for overholdt i alle sager.

Opfølgning
Der er foretaget lovmedholdelig og korrekt opfølgning i fem ud af fem sager. Èn sag er afsluttet i forår 2020 men ikke lukket. Sagen er lukket efter ledelsestilsynet.

Handleplaner
Der er handleplaner af fin kvalitet i alle sager.

Opmærksomhedspunkter
Der er i de udvalgte sager ikke fundet fejl eller mangler af betydning for borgerens retssikkerhed.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetDet kvalitative ledelsestilsyn foretages hvert kvartal på voksenhandicapområdet, og fokuserer denne gang på handleplaner. Tilsynet tager udgangspunkt i Deloittes skabelon, der er udviklet til formålet. Se også bilag med plan for ledelsestilsyn.

De gennemgåede sager i ledelsestilsynet er valgt ud fra følgende kriterier:  

  • Repræsentativt fra alle rådgivere på området 
  • Fordelt mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Fordelt mellem nye og løbende foranstaltninger 

Beslutning

Taget til efterretning.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0