Beslutning
Taget til efterretning.Der er udfordringer med at holde det oprindelige budget på flere områder som nævnt i økonomiopfølgningen. Udover de nævnte er driften på flere ældrecentre også økonomisk udfordret. Der er fra forvaltningen en tæt opfølgning med ledelsen på de pågældende steder.Sundhedsudvalget bemærker endvidere, at driften på Center Pleje og Omsorg er påvirket af indsatsen i forhold til Covid-19. Der er på grund af udskrivning af borgere ekstra pres på den udekørende sygepleje og hjemmeplejen. Der er anvendt ekstra ressourcer på borgere, der er udredt for mistanke om Covid-19. Hertil kommer væsentlige øgede udgifter til værnemidler. Området har endvidere etableret beredskab i forhold til opgaver fra sygehusene.Det må således forventes, at årets resultat vil blive påvirket i form af merudgifter som følge af Covid-19. Der er en forventning om en statslig finansiering af disse merudgifter.

