Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender krav til godkendelse af en aftale om fleksibel pasning

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at tilskud og forældres egenbetaling til kombinationstilbud godkendes 

Børne- og Familieudvalget, 15. august 2018, pkt. 120:

Børne- og Familieudvalget godkender krav til godkendelse af en aftale om fleksibel pasning.

Børne- og Familieudvalget indstiller over for Økonomiudvalg og byråd, at tilskud og forældres egenbetaling til kombinationstilbud godkendes.

Forældre vil modtage tilskud til den fleksible pasning i forhold til gennemsnitlig antal timer opgjort over en periode på mindst 4 uger. Forældrenes egenbetaling i kommunale tilbud reduceres i forhold til de færre timer dagtilbuddet.

Idet kombinationstilbuddet sammensættes ud fra den enkelte ansøgers behov kan de nøjagtige økonomiske konsekvenser variere fra sag til sag. Nedenfor er dog opstillet eksempler på den reducerede forældrebetaling ved at benytte et dagtilbud på henholdsvis 30 og 20 timer. For de private dagtilbud vil timereduktionen medføre en reduktion i det kommunale driftstilskud, men den nøjagtige forældrebetaling fastsættes af tilbuddene selv.

Forældrenes tilskud til fleksibel pasning foreslås fastlagt til følgende takst: 0-2 år: 116 kr. pr. time/uge, 3-6 år: 66 kr. pr. time/uge. Hvis forældre eksempelvis får tilskud til 10 timer i gennemsnit pr. uge, der udgør minimumstimeantal der kan opnås støtte til, vil dette give et tilskud på 1164.kr. pr. md. for småbørn og 661 kr. pr. md. for børnehavebørn. Max tilskuddet er i henhold til dagtilbudsloven fastsat til 75% af den budgetterede nettodriftsudgift for billigste alderssvarende tilbud. Det maksimale tilskud der kan opnås er for 0-2 år 5.589 kr. pr. md. svarende til max tilskud for privat pasningsordning og for 3-5 år er max tilskud 3.405 kr. pr. md. Tilskuddet til forældrene kan dog max udgøre 75 % af de dokumenterede udgifter.

Den nøjagtige konsekvens for dagtilbuddene, ifbm. reduceret forældrebetaling, vil blive afdækket som led i kommende sag om forældres mulighed for deltidsplads i dagtilbud samtidig med afvikling af barsel.

Afhængig af efterspørgslen på kombinationstilbuddet vil der komme nogle administrationsomkostninger for Pladsanvisningen, der skal gennemgå forældrenes ansøgninger og sammensætte et kombineret tilbud. Til disse udgifter modtager kommunen et bloktilskud, ligesom der modtages bloktilskud til udgifterne ved at føre tilsyn med ordningen.

Den nøjagtige udgift for kommuner og dagtilbud er på nuværende tidspunkt ikke kendt, da denne afhænger af efterspørgslen på tilbuddet. Idet forældre skal have et dokumenteret behov for pasning udenfor den almindelige åbningstid i dagtilbuddene, forventes der ikke at blive stor efterspørgsel på kombinationstilbuddet. Til sammenligning har der indenfor de sidste 5 år kun været en enkelt forespørgsel på muligheden for at benytte et aften/døgnpasningstilbud. Der vil ved årets udgang blive lavet en status på den faktiske efterspørgsel.

Målgruppe for kombinationstilbuddet

Det fremgår af den nye dagtilbudslov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde enlige forældre og forældrepar, hvor begge har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud. Dagtilbud defineres som kommunale, selvejende og private daginstitutioner samt dagplejen. Kombinationstilbud giver familier mulighed for at kombinere pasning i dagtilbud med privat pasning uden for dagtilbuddets åbningstider.

Indhold og krav til et kombinationstilbud 

Kombinationstilbuddet indebærer, at barnet kan få en deltidsplads i et dagtilbud, samtidig med at forældrene modtager et tilskud fra kommunen til fleksibel pasning. En fleksibel pasning betyder at barnet kan blive passet i hjemmet af en godkendt fleksibel børnepasser, hvor forældrene enten a) ansætter den fleksible børnepasser, og hermed er arbejdsgiver for denne, eller b) forældrene kan indgå aftale med en fleksibel pasningsordning, der er etableret som selvstændig erhvervsdrivende eller en juridisk person i form af aktie- og anpartsselskaber, fonde og selvejende institutioner, foreninger eller andre virksomheder. Her kan pasningen foregå i enten barnets hjem, andre godkendte lokaler eller den fleksible børnepassers hjem, eller c) forældrene kan vælge at indgå aftale med en godkendt privat pasningsordning, som enten arbejder i eget hjem, andre lokaler der er godkendte til formålet eller barnets hjem. Det bemærkes her, at det er muligt for en godkendt privat pasningsordning at tilbyde både ordinær privat pasning og fleksibel pasning, uagtet at der i loven er vedtaget forskellige krav til indhold og kvalitet i henholdsvis private pasningsordninger og fleksibel pasning.

Et kombinationstilbud kan ikke samlet overstige, hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud i kommunen, heraf skal den del, der handler om den fleksible pasning være på mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. En fuldtidsplads svarer til den fulde åbningstid i daginstitutionen eller i dagplejen. Kombinationstilbuddet etableres individuelt efter forældrenes dokumenterede behov.  Herudover er der følgende krav til den fleksible pasning:

• Pasningstilbuddet skal godkendes efter dagtilbudslovens § 85 a
• Betegnelsen ”fleksibel pasningsordning” skal indgå i pasningsordningens navn
• Kommunens løbende tilsyn med ordningen skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende tilbud i kommunen. Tilsynet vil kunne tilrettelægges med udgangspunkt i den konkrete aftale jf. § 81 stk.1, hvilket betyder at indholdet og frekvensen kan afvejes i forhold til antallet af timer og aftalens varighed
• Kommunen skal inden godkendelse af en pasningsaftale informere forældrene om forskellen mellem privat pasning og dagtilbud samt påse, at betegnelsen ”fleksibel pasningsordning” indgår i den fleksible pasningsordnings navn i pasningsaftalen og i alle offentlige sammenhænge
• Kommunen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunen gennem løbende tilsyn konstaterer, at den fleksible pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale og kravene til ordningen
• Kommunen skal tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til administrationen
• Den fleksible pasningsordning skal endvidere tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for dansk demokrati Den fleksible pasningsordning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund
• Hovedsproget i fleksible pasningsordninger skal være dansk. Fleksible pasningsordninger oprettet af det tyske mindretal er dog ikke omfattet. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale, skal det dokumenteres, at den fleksible børnepasser har tilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Dog kan kommunen i helt særlige tilfælde godkende, at hovedsproget kan være et andet end dansk, såfremt det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser
• Den fleksible børnepasser skal dokumentere danskkundskaber svarende til minimum 9. klasse med karakteren 02.

For fleksible pasningsordninger gælder, at de ikke skal leve op til krav om at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer efter § 81 a, stk. 1. Det bemærkes her, at det er muligt for en godkendt privat pasningsordning at tilbyde både ordinær privat pasning og fleksibel pasning, uagtet at der i loven er vedtaget forskellige krav til indhold og kvalitet i henholdsvis private pasningsordninger og fleksibel pasningsordning.

På baggrund af vedtagne lovændringer er der udarbejdet forslag til ”Fleksibel pasningsordning – krav til oprettelse og drift”, som vedlægges sagen til godkendelse. Efter godkendelse, vil kravene til fleksible pasningsordninger indgå som et bilag til styrelsesvedtægten for Rebild Kommunes dagtilbud. Det er værd at være opmærksom på, at den ny lov træder i kraft 1.juli, men vejledning og bekendtgørelser ligger først klar ultimo 2018. Sidstnævnte indebærer, at der kan komme justeringer til godkendelseskriterierne.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i de 2 foreslåede pilotområder.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 124:

Kim Edberg og Morten Lem ønskede at godkende som indstillet.

Jeanette Sagan forbeholdt sig stillingtagen.

Ole Frederiksen og Anna Oosterhof begærede sagen i byrådet.

Permanente ikke-reflekterende skilte kan laves for ca. 900 kr. pr. m². Det vil sige, at hvis skiltet ca. skal være 50X50 cm kommer skiltet ca. til at koste 225 kr. Dertil skal lægges ca. 600 kr. til en galge til at holde skiltet, samt ca. 900 kr. til at grave galgen ned samt montere skiltet i galgen, det vil sige at prisen på et skilt med galge og montering ca. bliver 1.725 kr. For de 24 skilte som foreslået i pilotprojektet bliver det en pris på 41.400 kr som findes på Center Natur og Miljøs drift.

I forlængelse af temamødet om grundvand på TMU den 13. juni 2018 har forvaltningen udarbejdet et forslag om opsætning af skilte ved sårbare drikkevandsområder.

Skiltene skal medvirke til at øge befolkningens fokus på beskyttelse af drikkevandet bl.a. i forbindelse med beredskabssituationer. I Sverige og Tyskland er også opsat permanente skilte i indvindingsområder og vandbeskyttelsesområder for at øge fokus på beskyttelsen af drikkevandet. Forvaltningen forventer, at skiltning også i Rebild Kommune vil kunne gøre en forskel og medvirke til en ændret adfærd hos private grundejere samt et større fokus i beredskabssituationer.

Udkast til udformning af skilte, lovgivning ifht. skiltning herunder tilladelser samt foreløbige forslag til placeringen af skiltene er vist i bilag 1.

Der foreslås opsat 24 skilte langs større veje i 2 pilotområder, hvor grundvandet er sårbart. Pilotområderne ligger ved Torsted og Skørping / Rold Skov hvor der p.t. er indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i høring. Områderne inkluderer indvindingsoplande til vandværkerne: Skørping, Gammel Skørping, Rebild, Rebild Skovhuse, Sejlstrup, Aarestrup, Ersted Hede og Suldrup - Hjedsbæk Vandværk. Disse vandværker er kontaktet og har vist interesse for idéen.

Forvaltningen foreslår, at opsætning af skilte ledsages af en informationskampagne. Skiltningen evalueres efterfølgende, og herefter besluttes, om der skal opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i den resterende del af kommunen.